Højskolesangbogen er evigt aktuel
Højskolesangbogen har altid spillet en væsentlig rolle i den danske sangtradition. Den har formået at fastholde sin position, fordi dens indhold er blevet fornyet i takt med samfundsudviklingen fra landbrugssamfund, over industrisamfund og frem til vor tids samfund.
Læs om den aktuelle 19. udgave
Til og med 10. udgave blev bogen udgivet under titlen Sangbog. Fra 11. udgave hed den Folkehöjskolens Sangbog, og fra 16. udgave fik den titlen: Folkehøjskolens Sangbog. Fra 18. udgave hedder bogen ganske enkelt Højskolesangbogen.
Den folkelige sang begyndte med Grundtvig
I 1838 holdt Grundtvig en række foredrag under titlen Mands minde. Under et af foredragene medbragte en blandt publikum teksten til Kommer hid, I piger små, som året før, i 1837, var blevet sat i musik af komponisten Weyse. Digtet er en hyldest til søhelten Willemoes, som var Grundtvigs ungdomsven. I digtet kalder Grundtvig – som skjalden i det gamle Norden – pigerne til sig for at synge om en helt, "alle vakre pigers ven". Snart blev forsamlingen forenet i fælles sang, og hermed var grunden lagt til den nære forbindelse mellem folkeoplysning og fællessang, som siden blev højskolernes varemærke.
Den første sangbog var et samarbejde mellem tre højskoler
Lige så længe der har været højskoler, har der været højskolesang. Men der gik 50 år fra den første højskole blev oprettet i 1844, før højskolerne samlede sig om en fælles sangbog. Indtil da eksisterede der forskellige udgaver, oftest af lokalt tilsnit, samt et enkelt forsøg på i 1888 at lave en landsdækkende højskolesangbog (den såkaldte Mellerupbog). Mellerupbogen vakte ikke udelt begejstring, og da man i 1891 blev enige om oprettelsen af Foreningen for folkehöjskoler og landbrudsskoler, ønskede man at markere foreningsfællesskabet med udarbejdelsen af Sangbog udgivet af Foreningen for höjskoler og landbrugsskoler. Denne sangbog, som udkom i 1894, regnes for den første egentlige højskolesangbog.
Udvalget tog udgangspunkt i tre eksisterende bøger
Ved udarbejdelsen valgte man at tage udgangspunkt i tre eksisterende sangbøger, som gik under betegnelserne Askovbogen, Vallekildebogen og Testrupbogen.
Forstanderne og lærerne på Askov, Vallekilde og Testrup Højskole var gamle studiekammerater fra Københavns Universitet og holdt forbindelsen vedlige, blandt andet i form af et samarbejde omkring sangbøgerne. De besluttede at lave en arbejdsdeling, så de tre skolers sangbøger kunne supplere hinanden. Askov tog sig af de historiske sange, Vallekilde tog sig af de kristelige sange og salmer, og Testrup tog sig af modersmålssangene og de nordiske sange.
- Historiske Sange blev udgivet af Askov Højskole i 1872
- Nordiske Fædrelandssange og Folkeviser blev udgivet af Testrup Højskole i 1873
- Sange for den kristelige Folkeskole blev udgivet af Vallekilde Højskole i 1874
Grundtvig stod bag de fleste sange
Ligesom i alle senere udgaver af Højskolesangbogen, blev den første fælles sangbog indledt af Grundtvigs Den signede dag. Ud af bogens 506 sange var flertallet skrevet af Grundtvig, men også B.S. Ingemann og Bjørnstjerne Bjørnson var rigt repræsenteret.