Højskolesangbogen - Sangenes blå bog
Sangenes blå bog er 7 programmer med masser af fortællinger om, hvordan Højskolesangbogen blev til, hvad den har betydet, hvad den gør ved mennesker og meget meget mere.
De to radioværter Susanna Sommer og Karen Secher rejser med samtaler og interview igennem Højskolesangbogens historie. De har invitereret en lang række mennesker med kendskab og kærlighed til sangbogen ind foran mikrofonen.
Hent serien på podcast
Du kan høre serien når du vil
Podcast - Sangens blå bog
Serien sendes også direkte på P2 i uge 11, som optakt til 12 timers maraton-fællessang direkte på DR K og P2
Læs mere om Højskolesangbogens historie
1 afsnit - på sporet af bevægelsen
Hør afsnittet
Danmarks første højskole åbnede i 1844 i Rødding, og den nye bevægelse voksede sig hurtigt stor og stærk med en sang på læben. De unge højskolefolk havde grebet Grundtvigs tanker om at folkeånden skulle vækkes med sang, poesi og fortælling, og rundt om på de markante skoler lavede man sine egne sangbøger.
Susanna Sommer og Karen Secher tager på læsesalen og bladrer sig igennem de gulnede årgange af højskolebladet for at finde de første spor af højskolesangbogen, og de besøger Vallekilde Højskole for at se en af de tidlige sangbøger og tale med forstanderen og det nye hold højskoleelever om hvad sangen i hverdagen betød og betyder.
I sangværkstedet arbejder sangskriverne Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard på at skabe en ny sang til og om højskolesangbogen.
Medvirkende: Erik Lindsø, Katrine Frøkjær Baunvig, Jørgen Carlsen, Torben Smidt Hansen, elever fra Vallekilde Højskole, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
2. afsnit - på sporet af melodien
Hør afsnittet
Sangskatten kan kun leve, hvis den har melodier vi gider synge.
Så dette nedslag i højskolesangbogens historie er i 1922, hvor den omvæltende melodibog udkommer. Thorvald Aagaard, Olof Ring, Thomas Laub og Carl Nielsen er redaktører og de udskifter en stor del af sangenes melodier med deres egne kompositioner. Susanna Sommer sætter sig til flyglet med højskolemanden og pianisten Jesper Moesbøl, som tager os igennem 150 års melodihistorie og forklarer hvorfor romantikernes melodier tit bliver lidt for meget, hvorfor musikreformatorernes sange slog igennem og hvorfor det kan være svært at synge Gnags som fællessang.
Karen Secher og Susanna Sommer besøger også Engelsholm Højskole for at finde ud af, hvordan man kan lave højskolesangsworkshop og skabe nye mere eksperimenterende sange til sangbogen. Saxofonisten Hans Ulrik fortæller om sine melodier - den messende mørke til en Peter Laugesen-tekst og den lyse legende til en gammel tekst fra 30erne. Og i sangskriverværkstedet undrer Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard sig over hvorfor de fleste højskolesange går i D, mens de selv forsøger at finde melodien til deres lejlighedssang til og om højskolesangbogen.
Medvirkende: Jesper Moesbøl, Jakob Bonderup, Hans Ulrik, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
3. afnit - på sporet af det danske
Hør afsnittet
I Danmark er jeg født, Kjær est du fødeland eller Jeg elsker de grønne lunde sætter ord og toner på det danske landskab og på det at være dansk.
Vi ser nærmere på 1926-udgaven af højskolesangbogen, som vakte stor virak, da en række sange og vers var blevet taget ud, fordi redaktørerne mente, at de var for krigeriske og nationalistiske.
Professor i etnologi Tine Damsholt forklarer hvordan fædrelandsbegrebet forandrede sig fra at være et politisk fællesskab til et folk, der var rundet af det samme landskab og sprog, og fortæller hvordan 1700tallets mobiliserende fædrelandssange blev afløst af sange, der beskrev den sanselige oplevelse af det danske landskab.
Rapperen, skuespilleren og dramatikeren Zaki Youssef, der lige har skabt forestillingen "Der var et yndigt land" har til gengæld svært ved finde den moderne danske folkesjæl i sangskatten. Han mener, at fællesskabet lige så meget opstår bare i det at man synger sammen, og han føler sig mere forbundet med Danseorkesterets sange end nationalsangen. I sangskriverværkstedet er Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard i gang med omkvædet til sangen om højskolesangbogen og diskuterer hvad det betyder at skrive, læse og elske på dansk.
Medvirkende: Jesper Moesbøl, Erik Lindsø, Tine Damsholt, Zaki Youssef, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
4. afsnit - på sporet af fællessangen
Hør afsnittet
I 1939 udkom en af de allermest populære udgaver af højskolesangbogen. Sangskatten blev hevet frem og pudset af under krigens store alsangsstævner og det krævede sangbøger. Susanna Sommer og Karen Secher dykker ned i fællessangens rødder sammen med Kirsten Sass Bak, som fortæller om 1700tallets klubber, hvor man drak punch og sang om frihed, lighed og broderskab, om de pietistiske bondepiger og -koner, der skabte egne melodier til Brorsons følsomme tekster og om 1800tallets sangkrig mellem skolesang og den grundvigianske fællessang.
De besøger også Lea Wierød, der forsker i fællessang og mener, at fællessangen i dag ikke længere handler om tekstens budskab, men om fællesskabet og den sanselige oplevelse, når man synger sammen.
Susanna Sommer tager på workshop med en gruppe tidligere højskoleelever, som vil være sangmissionærer og udbrede fællessangen til resten af samfundet. Og i sangskriverværkstedet er Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard i gang med lejlighedssangen om og til højskolesangbogen. De taler om hvordan fællessangen er noget af det smukkeste i verden, men som også kan udnyttes til noget af det farligste.
Medvirkende: Kirsten Sass Bak, Lea Wierød, deltagere på Højskolernes Topmøde, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
5. afsnit - på sporet af ordene
Hør programmet
Højskolesangbogen er fyldt med ord, rim og rytmer, der sætter sig i rygmarven. Susanna Sommer og Karen Secher zoomer ind på sangbogens tekster og drager blandt andet til vadehavet for at møde højskolesangbogens hitmager - den 85årige Jens Rosendal. Han sprang i 80erne ud som bøsse, mødte sit livs kærlighed og skrev forelskelsessangen 'Du kom med alt det der var dig', som i dag er oversat til 18 sprog.
Meget af den danske sangskat er på rim og skrevet i et storladent svulstigt sprog, som det kan være svært at bruge i 2018.
Knud Romer fortæller hvordan hans drømme om en digterfremtid fyldt med alexandrinere, elegier og rondeller blev knust af 70ernes knækprosa, og om hvordan han så alligevel arbejder med de svære rim. Kirsten Hamman forklarer hvorfor hendes alternative nationalsang selvfølgelig skulle være en hyldestsang til sangskatten.
I sangskriverværkstedet bliver der arbejdet på den nye sang til og om højskolesangbogen og fællessangen, og det lykkes Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard at klemme både et T-kryds og en pose med skrot ind i et rim.
Medvirkende: Jens Rosendal, Knud Romer, Kirsten Hammann, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
6. afsnit - på sporet af bevægelsen
Hør programmet
Raserianfald og sorg over sange, der røg ud og indædt vrede over det, der ikke kom med. Sangene er er både personlige hjertesager og et udtryk for tidens kulturkampe, og derfor har der været kamp om sangene hver eneste gang, der er udkommet en ny udgave af højskolesangbogen. Susanna Sommer og Karen Secher ser nærmere på sangkrigene og fortæller blandet hvordan om 15. udgave fra 1974, hvor nogen tog sig til hovedet over at der var kommet sange om pacifisme og kornoverskudslagre med og andre slet ikke syntes at sangbogen afspejlede det moderne liv med ungdomsoprør og rockmusikken.
Tidligere TV-direktør Bjørn Erichsen fortæller om sanglivet på Krogerup Højskole og Den Røde Højskole i Svendborg i 70erne. Og Rikke Forchhammer, som i dag er forstander på Krogerup tager os med til morgensang og forklarer hvorfor man i begyndelsen slet ikke sang på Krogerup Højskole og hvorfor hun stadig er lidt bange for sangtvang.
Musikskribenten Klaus Lynggård synes at den seneste udgave af højskolesangbogen er et frilandsmuseum og efterlyser sange, der afspejler den moderne identitet og virkelighed. Men det er en misforståelse, siger Jørgen Carlsen, tidligere forstander på Testrup og medlem af sangudvalget fra 2006, det vigtigste er, at sangbogen udtrykker en ukuelig underliggende livsoptimisme, for det er det hele højskoleånden er baseret på.
I sangskriverværkstedet kæmper Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard med sangen til og om højskolesangbogen, for nu skal andet vers finde sig tilrette på de helt rigtige versefødder.
Medvirkende: Bjørn Erichsen, Jørgen Carlsen, Jakob Bonderup, Lea Wierød, Rikke Forchhammer, Erik Lindsø, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
7. afsnit - på sporet af den folkelige sang
Hør programmet
Mens skraldevognen synger rytmisk henover brostenene i det indre København, strømmer folk ind ad svingdørene til hovedbiblioteket, hvor klaveret er kørt frem og højskolesangbøgerne ligger klar. Hver onsdag er der morgensang og folk på vej til arbejde eller studie smutter indenfor, lyner jakken op og synger en halv time inden de fortsætter ud i virkeligheden.
Susanna Sommer og Karen Secher ser nærmere på nutidens folkelige sang, både der hvor den blomstrer og der hvor den er forsvundet i Youtube, Spotify og sangblufærdighed. Musikskribenten Ralf Christensen mener, at vi både mister en fysisk oplevelse og en åndelig kontakt til noget større, hvis vi længere ikke synger sammen og i stedet accepterer bare at være passive modtagere af musik.
Musikeren Erik Grip fortæller om sin sangkærlighed til de danske digtere og om hvordan han i 80erne fik Grundtvig på hitlisterne med sangen 'Velkommen i den grønne lund'. Og så er sangskabelsesprocessen overstået og vi kan præsentere Jonas Gülstorrfs og Katinka Bjerregaards nyskrevne sang 'Måske', som handler om fællessangens magiske øjeblik, hvor vi kan opdage, at vi måske ikke er så forskellige.
Medvirkende: Erik Grip, Ralf Christensen, Jørgen Carlsen, Erik Lindsø, Lea Wierød, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
8. afsnit - på sporet af fremtiden
Hør programmet
Susanna Sommer og Karen Secher har været Danmark rundt og på hovedet i arkiverne for at fortælle højskolesangbogens historie. Men mens de undersøgte fortiden viste det sig, at fremtiden var i fuld gang.
Højskolesangbogen er siden 50erne udkommet i en ny revideret udgave ca hvert 15. år, og det er en stor ting, når en ny udgave skal skabes - hæderkronede sange ryger måske ud eller kontroversielle kommer ind, og hver gang en ny sangbog udkommer afstedkommer det indædte diskussioner og sangkampe.
Den seneste sangbog udkom i 2006, og under arbejdet med denne radioserie viste det sig, at der allerede sidste år - i al hemmelighed - var blevet nedsat et nyt sangudvalg, der skal lave den 19. udgave af den traditionsrige sangbog.
Ottende - og sidste - afsnit af Sangenes Blå Bog ser derfor nærmere på hvordan den nye sangbog bliver til.
Niels Glahn, generalsekretær i Højskolernes Forening, fortæller om kommissoriet for sangbogen, der blandt andet siger, at sangbogen skal have et mere internationalt snit. Og formanden for sangudvalget og tidligere forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, forklarer hvad det betyder at have "en bred og elskværdig fortolkning af hvad der kan komme med i højskolesangbogen", han efterlyser eksperimenterende nye sange og nævner desuden Anne Linnet, Steffen Brandt, Dansevise og grandprix-sange som muligt nyt indhold i den næste udgave.
Efter hans mening handler det om at finde balancen mellem det gode gamle og det gode nye og hele tiden sikre, at der er 'ånd i foretagendet'.
Og så tager vi til 'Syng, spis og snak'-arrangement på Grundtvigs Højskole, hvor 200 mennesker i alle aldre fylder den store sal og arrangørerne fortæller om arbejdet med at få fællessangen ud over højskolernes mure.
Medvirkende: Jørgen Carlsen, Niels Glahn, Rasmus Skov Borring og Jakob Mejlhede Nielsen.
Læs mere om Højskolesangbogens historie