Isam B: Højskolesangbogen mangler lyden af det brune Danmark

Fra venstre: Stine Pilgaard, Kristina Holgersen og Anders Greis

Sange om sorg og rystende ungdommelighed

Jeg kan godt lide dét, det gør ved mennesker at synge sammen.

Stine Pilgaard

I et øvelokale har sangerinde, komponist og sangskriver Kristina Holgersen sat sig ved klaveret, mens hun sammen med Anders Greis på guitar og forfatter Stine Pilgaard prøver at komponere en melodi til en af Stines tekster.

”Jeg er meget interesseret i sangbare sange. Du ved, jeg kan også godt lide Pink Floyd, men det er jo ikke lige det, man sætter på, når man skal synge til en middag. Jeg kan godt lide dét, det gør ved mennesker at synge sammen," siger Stine Pilgaard, der ikke er i tvivl om, hvad hun savner i Højskolesangbogen, som den er i dag:

"Jeg synes, der mangler nogle sange om sorg. Og så jeg kunne godt tænke mig nogle sangbare vuggesange, som ikke er sådan noget sov sødt lille jumbo med kokosnødder og alt det der."

Forfatteren har altid skrevet mange lejlighedssange - en tradition, der også spiller en central rolle i hendes kommende tredje roman. Og her, i mødet med de to rutinerede musikere, får teksterne pludselig et nyt liv, der rækker ud over det litterære univers.

Selvom den jammende trio ikke kaster sig over Jørgen Carlsens efterlysning af urbanitet og bysamfund, gør de sig mange andre tanker om, hvordan Højskolesangbogen kan fornyes. De diskuterer stemninger. Kan man slukke håbet i en foråssang og skygge for solen i en sommersang? 

Kristina Holgersen viser med tangenterne, hvad Stine har forklaret med ord: Hvordan foråret også rummer sorg, mørke og længsel, og hvorfor man har brug for at synge om det.

Selv er Kristina optaget af at skabe rum for tvivlen, som er en udbredt tilstand i tiden:

”Der mangler lidt nogle sange om rystende ungdommelighed, hvor tvivlen er et tema. Den der følelse af at stå mellem nogen og noget, som er karakteristisk for vores tid lige nu, hvor mange unge lever i en sammenligningskultur,” siger hun og møder genkendelse hos de andre.

Før sessionen stummer ud, har de skabt en melodi til en sang, der nu må kende samme skæbe som de tusindvis af andre sange, der skal vendes, debatteres og synges, før sangudvalget i 2020 melder ud, hvordan Højskolesangbogens 19. udgave kommer til at se ud.

Foto: Nana Jacobi og Erkan Cakmak

Ramadan i København

Jeg vil gerne bidrage med alt, der kan være med til at nuancere og menneskeliggøre Danmark, som det ser ud i dag.

Isam B

"Højskolesangbogen mangler lyden af det brune Danmark. Noget af det urbane. Et udtryk for os danskere, som har nogle andre rødder," siger hiphopstjernen Isam B, der netop er stødt til forsamlingen og har fundet sammen med flere af de andre for at skrive en sang om Ramadanen.

"Jeg vil gerne bidrage med alt, der kan være med til at nuancere og menneskeliggøre Danmark, som det ser ud i dag. Der mener jeg også de grupper, jeg repræsenterer. Noget af det muslimske, dét at være bymenneske, sprog og de traditioner, jeg er vokset op med og føler er danske. Jeg mener helt klart, at vi har et ansvar for at præsentere det. For vores egen skyld og vores børns skyld."

De gode højskolesange overlever måske ikke på radio, men de kan noget i forhold til værdi for et menneske.

Isam B

Isam B, der hittede med sin fortolkning af "I Danmark er jeg født", har bevist, at man sagtens kan rykke lidt til de gamle sange og tilføre nye genre og fortællinger til fællessangstraditionen. Grundlæggende er han ikke i tvivl om, hvad der definerer en god højskolesang:

"Den skal have relevans. Punktum. Det samme gælder for de unge. Også de etnisk danske. Hvis sangene ikke har en relevans for deres liv, kan de ikke se værdien i dem. Tag "Godmorgen lille land". Jeg kan godt lide den, fordi det er en god melodi. Men den tegner et meget idyllisk billede af Danmark på landet, og det er ikke dét Danmark, alle kender. Højskolesangtraditionen har det der højstemte, som jeg ikke rigtig connecter med. Jeg synes bare, det er fedt, at man kan synge sangene, selvom man ikke er højskoleegnet, hvad end det måtte betyde. De gode højskolesange overlever måske ikke på radio, men de kan noget i forhold til at skabe værdi for et menneske."

På bare tre dage blev sangen "Ramadan i København" klar til at stå sin første prøve foran et publikum, da Isam B torsdag aften optrådte til "Musik mod racisme" på Rådhuspladsen. Teksten beskriver de fem tidspunkter, en københavnsk muslim skal knæle og bede i retning af Mekka i løbet af ramadanmåneden.

Sangen er dog stadig undervejs, og de fem nuværende vers kan nå at ændre sig, inden sangudvalget skal tage endeligt stilling til, om den fortjener en plads bag det blå omslag. I så fald vil det være en mangeårig drøm, der går i opfyldelse for den erfarne sanger. 

Et intensivt seminar er ovre, og det er fortsat uvist, om vi i fremtiden skal synge om gademiljøet i København, forår uden håb eller Ramadanen, som den ser ud fra den anden side af gardinet.

Men én ting er sikkert: Processen vil vække debat, og det er med til at sikre sangbogens relevans og berettigelse.

Herunder kan du læse teksten til "Ramadan i København"