Marskens præg på Jens Rosendals forfatterskab
Jens Rosendal blev født i 1932 i Thorshøj i Vendsyssel, men levede langt størstedelen af sit liv i Sønderjylland. I over 50 år ejede han i sit bondehus på stranden i Vesterende Ballum midt i marsklandskab ved Vadehavet, som hans forfatterskab bærer stort præg af. Mange af Jens Rosendals tekster er skrevet, mens han har opholdt sig midt i naturen med blikket rettet mod tidevandet, der kommer og går. En natur præget af månens tiltrækningskraft, som vi ikke kan gå imod. For som han sagde, så kommer vandet uanset. Udsigten ud over både diger, marker, får, fugle og hav førte til et utal af sange om hans højtelskede farvernes landskab – og ikke mindst troen og kærligheden til menneskelivet. ”Dagen er din, mens det sker”.
Størst er kærligheden
Jens Rosendal gjorde sig særligt bemærket hos den danske befolkning med sin forelskelsessang Du kom med alt de t der var dig. Ikke alene er den et storhit i Danmark og synges af både efterskoleelever, højskoleelever, pensionister og alt midtimellem – den er desuden oversat til flere sprog og bliver brugt ude i verden. Sangen beskriver den ultimative kærlighedshistorie, der sprængte alle rammer. Fortællingen er Jens Rosendals egen. I 1981 forelskede hans sig i en mand, Ulrik. Han måtte opbryde den familie, han havde skabt med sin kone og deres tre børn. Der var ingen vej tilbage. Modet trådte til, og han insisterede på sin ret til den kærlighed, der havde været gemt væk. Han var nået dertil, hvor han, som han selv satte ord på, nok kunne evne at skjule den hemmelighed måske resten af sit liv, men han ville ikke dø sådan. Og således blev det. Han stod ved sig selv og stod frem for Gud og sine omgivelser. Forhandlingen med og accepten fra de guddommelige kræfter blev en livskamp. Han insisterede på at være både et kristent menneske og homoseksuel, selvom han var opdraget til, at det gør man ikke der, hvor han kommer fra. I det indremissionske miljø, han voksede op i, blev homoseksualitet betragtet som en synd, og det satte sine spor i hans selvforståelse langt op i tilværelsen. Mens hans egen kamp stod på, kæmpede han, uden at vide det, mange andres kamp om retten til kærlighed, og han blev derfor et forbillede for mange, når det handler om at turde være modig – at turde være sig selv. Forelskelsessangen var en kærlighedserklæring til Ulrik, men den blev også alle andres kærlighedssang og kærlighedserklæring til hinanden, uanset hvem man er forelsket i. Her viste Jens Rosendals poesi, hvad folkekulturens væsen er: At den bærer sin fortælling, men også er noget i kraft af den, der synger med. Den gave har han givet til Danmark – et sted for os alle at gå hen for at forstå os selv og samle modet til at ville livet – et liv, som for Jens Rosendal var en gave, der var ham givet. Derfor levede han sit liv med stor taknemmelighed og mente, at det at være i live var nok i sig selv. Jens Rosendal satte selv ord på, når han holdt foredrag om sine sange, at livet ikke altid havde været let og har krævet meget mod, men at ”livet er livet værd på trods af tvivl og stort besvær”, som vi alle har sunget igen og igen. Glæden ved de små ting var størst. Uimponeret over materialitet og storhedsvanvid var den nære tilstedeværelse i nuet det allervigtigste. Jens Rosendal fastholdt til sin død en tro på en holdbarhed i Kristendommen, selvom han brugte sit liv på at definere den på sin egen måde. Mange kristne homoseksuelle har vendt Vorherre ryggen, fordi kampen blev for stor, men det gjorde Jens Rosendal ikke. Han fandt sin egen vej. I sangen Troen er ikke en klippe skriver han, at der ikke findes klare svar på alle livets forhold. Tro var for ham også at vove sig ud i livet og have tillid til det, man håber på.
Jens Rosendal modtog Dannebrogordenens Ridderkors i 2022. Foto: Rasmus Skov Borring
Jens Rosendal og højskolebevægelsen
I 1954 afsluttede Jens Rosendal læreruddannelsen på Nørre Nissum Seminarium. Først arbejdede han på en skole i Brøndbyøster og blev efterfølgende skoleinspektør i Jersie syd for København, men højskolebevægelsen blev et grundlag for arbejdslivet på den lange bane på både Løgumkloster Højskole og Jaruplund Højskole syd for Flensborg. Han kæmpede for højskolebevægelsens kerneværdier og var i en periode politisk aktiv i Folkebevægelsen mod EU og også medredaktør af Højskolebladet. Selvom han dengang varetog højskolernes nationale værdisæt, havde Jens Rosendal også et vidtfavnende mennesyn, som udviklede sig gennem hele hans liv. Til sin død formåede han at fastholde en stærk forbindelse til de nye generationers høj- og efterskoleelever, der alle var dybt betaget af ham, når de mødte ham. Selv om hans poesi indeholdt en vis livserfaring, følte de unge også et nærvær i hans fortælling – et indhold, som mange, trods en stor aldersforskel, alligevel kunne relatere til. Han talte til hvert enkelt individ og mødte dem, hvor de var i livet lige netop i dag. Det evnede han over for os alle – at tale til netop dig. Jens Rosendal har haft kolossal indflydelse på mange menneskers sangglæde gennem sit digterskab, der indeholder alle livets følelser om tro, håb og kærlighed og om at være menneske i denne verden. Han var en forgangsmand for en minoritet og et nationalikon for mange flere.
En stor plads i Højskolesangbogen og danskernes hjerter
I 2020, da den nye højskolesangbog udkom, flyttede Jens Rosendal ind på side et. En position, der før kun har været forbeholdt Grundtvig. Inden sangene begynder, står citatet: ”Synger om hvad livet vil hver dag vi er til stede”. Ordene er de sidste to linjer i hans digt Kærlighedssang ved et tab , som han skrev, da han mistede sit livs kærlighed i 2000. Med disse ord træder vi alle ind i folkekulturens største værk med en påmindelse om, at dem vi er i dag, er vores grundlag for at synge med. Det er den livserfaring, du bærer, der gør din fortælling i dag unik. At kunne blive hørt og set som det menneske du er midt i det store fællesskab. Afhængigheden af hinanden, men friheden til at være dig. Det var det, Jens Rosendal ville for alle.
Den folkekære digter modtog en række priser gennem sit liv, blandt andet Den folkelige sangs pris, Sprogforeningens pris, JydskeVestkystens kulturpris og prisen Den Gyldne Grundtvig. I 2022 modtog Jens Rosendal Dannebrogordenens Ridderkors som anerkendelse for sine poetiske bidrag til Danmarks folkekultur gennem salmer og sange. Jeg havde selv den store ære at overrække ham det på stranden i Vesterende Ballum ved ”Jens Rosendals bænk”, som han fik skænket på sin 80-års fødselsdag i 2012 af Tønder kommune. Jens Rosendals sange er repræsenteret i diverse sangbøger og korværker, og i både 18. og 19. udgave af Højskolesangbogen var han indtil sin død den nulevende bedst repræsenterede med henholdsvis 13 og 10 sange og salmer. I Salmebogen har han to bidrag. For Jens Rosendal var der en direkte linje mellem hjertesprog og den folkelige sang.
TAK fra os alle. For alt det, du har givet hver enkel. Jeg er fyldt op af taknemmelighed over ikke kun at kende dit professionelle virke, men også at have været din ven. Du vil leve i dine sange, og du vil aldrig blive glemt. Du kom med alt det der var dig.
Æret være Jens Rosendals minde.
Jens Rosendal ved sit hus i Vesterende Ballum. Foto: Rasmus Skov Borring
Skrevet af Rasmus Skov Borring, komponist og mangeårig ven.