At lære er at ville

Baggrund Sprog og ånd

Halfdan Rasmussens digtning i årene efter 2. verdenskrig var præget af en rystelse over det skete og håbet om en bedre verden. At lære er at ville er en påmindelse om, at drømme og idealer kan misbruges, men at man gennem dannelse og læring kan modvirke barbariet. Hensigten med at lære er at befri sin ensomhed og gøre sig til del af fællesskabet.

Arbejderbevægelsen skulle favne en kulturel dimension

I januar 1924 blev Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) stiftet, efter at det var blevet vedtaget på Socialdemokratiets kongres året før. Arbejderbevægelsen skulle have en kulturel dimension i stil med den, den grundtvigske højskolebevægelse havde skabt for bondestanden flere årtier tidligere. Det drejede sig om at organisere aftenskoler, foredrag, studiekredse, m.m. Et andet initiativ var at oprette højskoler for unge arbejdere; den første åbnede i Esbjerg 1910, den anden i Roskilde 1930.

Halfdan Rasmussen var aktiv i arbejderbevægelsen

Halfdan Rasmussen forlod drengeskolen i Prinsessegade på Christianshavn som 14-årig og havde derefter forskellige ufaglærte jobs. Men to gange i sidste halvdel af 1930erne var han elev på Arbejderhøjskolen i Roskilde, nogenlunde samtidig med at han anonymt fik trykt sit første digt i det syndikalistiske blad Arbejdet 15. august 1936 – en poetisk hyldest til de socialistiske kvinder, der kæmpede i den spanske borgerkrig.

Sangen er skrevet til AOFs 25-års jubilæum

Da AOF kunne fejre 25-års jubilæum, skrev den autodidakte Halfdan Rasmussen dette digt om at lære, formentlig med melodien til På Sjølunds fagre sletter i baghovedet; siden har flere komponister sat det i toner, også flere end de tre der er medtaget i Højskolesangbogen.

At lære er at ville

1. At lære er at ville
befri sin ensomhed,
at stå ved åndens kilde
og ydmygt knæle ned,
at spejle sig i tider,
der sov på kildens bund,
mens nye bølger glider
som tegn mod hånd og mund.

2. At lære er at bøje
sig over livet selv
og fylde sind og øje
med tankens himmelhvælv,
at undres og betages,
når livet kommer nær,
at møde, når det dages,
en større sandhed dér.

3. At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i.

4. Lad aldrig dine drømme
slå bro til vold og drab.
Lad åndens kilde strømme
mod fredens fællesskab.
At værge er at bære
sin brynje uden sværd,
først da vil drømmen være
den største tanke nær.

Ordforklaring

1.8 hånd og mund: ny viden gør aktiv i handling og tale

Det at lære er et eksistentielt projekt

Digtets fire vers udtrykker taknemmelighed over at få mulighed for ”at stå ved åndens kilde” (1.3). I digtet karakteriseres det at lære som et eksistentielt projekt, der drejer sig om personlig udvikling eller – som det udtrykkes i første vers – at bryde ud af ”sin ensomhed” og blive en del af et fællesskab, der rækker ud over her-og-nu, at få adgang til en kollektiv bevidsthed, der omfatter både det forgangne og det kommende (1.5-8). Det enkelte menneske bør lære at overskride sine egne grænser, undre sig over det, der sker i livet, ”sprænge eller samle / sit eget verdensrum” (3.3-4), erkende sine begrænsninger og sine muligheder. Derved bliver digtet en hyldest til den folkeoplysning, som AOF er en del af.

Du skal lære for at ville freden

De tre første vers lyder umiddelbart som definitioner: ”At lære er at …”; men det er definitioner, der er formuleret i billedsprog, fx handleverber som ”befri”, ”knæle”, ”bøje sig”, ”famle”. At lære er altså en aktiv proces, hvis mål er ”at vække det, der sover, / og gøre tanken fri” (3.5-6). Det fjerde vers har en mere opfordrende karakter med sine to bydemåder (”Lad …”), der klart er præget af den nyligt afsluttede verdenskrig: Du skal lære for at ville freden.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Erling Lindgrens melodi.

Sangen er blevet sunget på forskellige melodier

Til 17. udgave af Højskolesangbogen skrev Bo Holten en ny melodi. Til 18. udgave valgtes Erling Lindgrens dur-melodi og Bjarne Haahrs mol-melodi. Begge er højtidelige i deres tone. Til 19. udgave tilføjes Erik Sommers dur-melodi fra 1985. Denne er mere lys i sit udtryk. Dens afslutning lyder som en hilsen til anden frase i Hartmanns melodi til Nu skal det åbenbares. Alle tre melodier har helt samme enkle rytmik. Både Sommers og Lindgreens melodier bygges op over en A-A-B-C-form, mens Haahrs melodi spændes ud over en overraskende A-B-C-B-form. Her understreger de rene spring det lodrette perspektiv i teksten. Lindgrens melodi har hyppige akkordskift. Sommer benytter ikke udvidede akkorder (på nær én), mens Haahr anvender jazzens II7-V7-I progression flere steder, så melodien får præg af en ballade.