At samles, skilles ad

Baggrund Frihed og fællesskab

Fanø Strand - Creative Commons af Ragnar1904

At samles, skilles ad strækker sig langt tilbage gennem vadehavsøen Fanøs folkemusiktradition. Teksten er en hyldest til fællesskabet og beretter om øens vekselvirkende livsvilkår mellem det stærke lokale sammenhold i vintermånederne og de eventyrlige skibsfarter i sommerhalvåret. I dag synges sangen på Fanø som afslutningen på en fest.

Folkemusiktraditionen på Fanø strækker sig flere hundrede år

At samles, skilles ad i sin nuværende form er blevet brugt på Vadehavsøen Fanø igennem generationer, men nogle mener, at sangen findes i tidligere versioner andre steder. På Fanø lever en helt særlig folkemusiktradition, der strækker sig flere hundrede år tilbage til dengang, hvor Fanø var en søfartsø med sejladser over det meste af kloden.

Fanøtraditionen består af en dans i forskellige varianter, som er opkaldt efter de mennesker, der kommer fra enten den sydlige del af øen ”Sønderhoninger” eller den nordlige del ”Fannikker”. Både dansens tempo og trinnenes variation indikerer, om en melodi er fra den sydlige eller nordlige del af øen.

Sangene fra Fanø fortæller historier om søfolk, hjemve og kvinderne der drev øen

Sammen med dansen hører flere hundrede melodier og sange, der beretter om sejladser ud i verden, om udlængsel, festlige højtider, venskaber, kærlighed, uvished og det til tider barske liv på Fanø med store menneskelige tab. Sangene fortæller historier om søfolks færd til fremmede lande, om savnet til familierne derhjemme og om de stærke og driftige kvinder, der drev øen.

Livsvilkårene på Fanø har sat sine aftryk i musikken

Bevægelserne i bølgerne ind mod Fanøs kyst, tidevandet og dønningerne fra de farlige sejladser har sat deres aftryk i Fanømusikken og dansens gyngende fornemmelser. Denne bølgende kurve afspejles også i At samles, skilles ad som en vekselvirkning mellem den stærke identitet, traditionerne og det sammenhold, der har bundet øens beboere sammen og været kendetegnende for livet i vintermånederne. Og på den anden side de farlige og eventyrlige skibsfarter ud i verden i sommerhalvåret, der har præget en stor del af tilværelsen på Fanø.

At samles, skilles ad

1. At samles, skilles ad,
velkommen og farvel
at blive kendt og glemt, ja,
det er livets spil.
//: At nyde vennelag
og savne det igen,
og fremad søge sig på ny
ny en trofast ven. ://

2. Det er nu engang så,
jeg rejse skal min ven -
til andre steder og
til nye selskab hen.
//: Men glem dog ej så snart,
hvor du har været glad,
da du blandt muntre venner her
i aften sad. ://

3. Løft glasset venner da -
til munden på en gang,
lad høres lyden af
vor muntre fællessang.
//: I gravens mørke jeg
langt helre være vil,
end leve her på jorden hvis ej
venskab var til. ://

Teksten skildrer samvær og adskillelse som livsvilkår

Teksten omfavner og hylder modsætningsforholdene mellem samværet og adskillelsen, som en del af ”livets spil”, der uden hinandens tilstedeværelse ikke ville give livet mening. Sangen tager fat i den udlængsel og rastløshed, der beskrives i mange unge mænds beretninger, hvor fraværet af det velkendte og etableringen af nye venskaber går hånd i hånd med risikoen for at blive glemt. Dette erkendes som et livsvilkår i sangen, hvis man vil ud i verden - kun overgået af værdien af de venskaber og den kærlighed, man tager med sig i erindringen hjemmefra.

Sangens afslutning vægter fællesskabet højest

I sangens afslutning sættes tilværelsens barske udfordringer og risici i skarpt perspektiv til betydningen af fællesskabet, hvor døden ligefrem foretrækkes frem for et liv uden venskaber. Dette beskrives med stærke ord i sangens sidste vers: ”I gravens mørke, jeg langt hel’re være vil, end leve her på jorden, hvis ej venskab var til”.

I videoen ses forfatteren til denne artikel, Kirstine Uhrbrand, bag tangenterne.

Sangen bruges i dag over hele landet til at markere overgange

I dag bliver At samles, skilles ad brugt som fællessang ved højtider og sammenkomster over hele landet og ofte som markør for overgangen mellem livsfaser – når én slutter og en ny begynder.

På Fanø er At samles, skilles ad del af et afslutningsritual

På Fanø bruges sangen som en del af et afslutningsritual, der afslutter et bal eller en fest. Afslutningen består af tre sange i en særlig rækkefølge, hvoraf At samles, skilles ad er den næstsidste og indikerer, at begivenheden nærmer sig sin afslutning. Alle de tilstedeværende går med hinanden arm i arm i små rækker rundt i salen og synger teksten sammen, mens solen på de rigtig festlige nætter er på vej op.