Befal du dine veje

Baggrund Tro

Paul Gerhardt, der var tysk præst og digter, skrev denne salme med inspiration fra en tekst i Salmernes Bog. Salmens melodi er skrevet af Hans Leo Hassler, og den blev meget anerkendt. Så meget, at store komponister som Johann Sebastian Bach lod sig inspirere af den og skrev nye satser over den. Sangens rytmik er med tiden blevet "jævnet ud", så den fremstår, som vi kender den i dag.

Der florerer en myte om salmens oprindelse

Ifølge en populær legende skal den tyske præst Paul Gerhardt have skrevet denne salme siddende under et æbletræ. Med salmen skal han have trøstet sin hustru, der var bekymret på grund af hans landsforvisning. Legenden er dog ganske uhistorisk. Det, Paul Gerhardt oplevede, var at blive afsat fra sit embede i Berlin pga. en uoverensstemmelse med fyrst Frederik Wilhelm den Store. Dette skete imidlertid først i 1666. Som det raffinerede kunstværk, salmen er, er det desuden utænkeligt, at den skulle være forfattet på den måde, legenden fortæller.

Salmen blev oprindeligt udgivet i Crügers Fromhedsøvelser på vers

Salmen udkom på tysk i 5. oplag af Johann Crügers Praxis pietatis melica (”Fromhedsøvelser på vers”). Digtets 12 vers havde form som et akrostikon, hvilket normalt betyder, at forbogstaverne i hver linje læst lodret ned gennem versene danner et ord, oftest et navn. I denne salmes oprindelige udgave er det begyndelsesordene i hver af versene, der danner salmens tema, nemlig ordene fra Salmernes Bog 37,5: ”Befiehl dem Herrn deine Wege und hoffe auf ihn; er wird’s wohl machen”.

Gjødesen oversatte salmen til dansk i 1680

Salmen blev oversat til dansk første gang i 1680 af Ægidius, alias den sønderjyske præst og salmedigter Bertel Chr. Gjødesen. Den nuværende oversættelse stammer antagelig fra den norske professor St. J. Stenersen i 1826.

Befal du dine veje

1. Befal du dine veje
og al din hjertesorg
til hans trofaste pleje,
som bor i Himlens borg!
Han, som kan stormen binde,
hvem bølgen lyde må,
han kan og vejen finde,
hvorpå din fod kan gå.

2. På Herren må du agte,
hvis det dig vel skal gå;
hans gerning du betragte,
hvis din skal vel bestå!
Ved sorg og selvskabt plage
du intet retter ud,
thi intet kan du tage,
alt kan du få af Gud.

3. Din trofasthed og nåde,
o Fader, bedst forstår,
hvad skade kan og både
de dødeliges kår,
og hvad du har for øje,
det sker, o stærke Gud,
og alting sig må føje
dit råd at føre ud.

4. Vej har du alle steder,
dig midler fattes ej;
kun nåde du udspreder,
kun lys er al din vej;
din gerning kan ej hvile,
ej standses kan dit fjed,
når du til os vil ile
med hjælp og bistand ned.

5. Om alle Helved-magter
end trodse og modstå,
det du for intet agter,
vil ej tilbage gå.
Hvem kan mod dig vel stande,
som slynger lynets pil?
Hvem vover at forbande,
når du velsigne vil?

6. Så kast da al din smerte
på Herrens stærke magt,
og håb, o, håb, mit hjerte,
vær trøstig, uforsagt!
Du er dog ej den herre,
som alting råde bør;
Gud monne sceptret bære,
og alting vel han gør.

Salmen opfordrer til, at man lægger livet i Guds hænder

I 1. og 2. vers henvender teksten sig med et ”du” til mennesket med en formaning om tillidsfuldt at forlade sig på Gud. Versene 3-5 giver eksempler på Guds almagt, og her er tekstens ”du” Gud Fader. Efter denne lovprisning opsummeres i slutverset salmens budskab om at lægge sit liv i Herrens varetægt, og her er ordene igen rettet til det enkelte menneske.

Ordforklaringer

1.1 Befal du dine veje: Læg dit liv i Guds hænder, stol på ham

1.5 Han, som kan stormen binde …: jf. Matt 8,23-27 om Jesus, der stiller stormen på søen

3.3 både: gavne, bedre

4.1 Vej har du alle steder…: Gud kan ikke standses af noget

5.5 Hvem kan mod dig vel stande…: Hvem kan stille noget op imod Gud

6.1 Så kast da … jf. 1 Pet 5,7: ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer”

6.7 monne (gammelt udsagnsord): må (hvordan det end går)

Hans Leo Hassler står bag melodien

Melodien skyldes den tyske organist og komponist Hans Leo Hassler (1564-1612), hvis produktion inden for kirkemusikken er ganske omfattende. Han står som en af de førende figurer i overgangen mellem renæssance og barok.

Bach var begejstret for den flotte melodi

Befal du dine veje er en af tidens store og vægtige melodier, og den er stadig yndet både i gudstjeneste- og koncertsammenhæng. J.S. Bach viste også sin begejstring for melodien ved at komponere flere orgelkoraler over den samt indlemme den i både Matthæuspassionen og Juleoratoriet.

Melodien er skrevet i den frygiske kirketoneart

Oprindeligt var melodien fra Hasslers hånd rytmisk mere kompliceret, men siden blev den ”udjævnet” til den form, vi kender i dag. Tonalt befinder vi os i en af middelalderens kirketonearter, nemlig den frygiske, hvis skala kan spilles fra E og en oktav op udelukkende på de hvide tangenter. Det generer næppe det moderne øre, da vi bevæger os naturligt rundt i a-mol og dermed beslægtede tonearter, mens slutningen nok primært høres som en halvslutning i a-mol (på dominanten E) – og måske er netop dette medvirkende til at tilkende melodien et stateligt vægtigt præg.