Blomsterkransebrud

Baggrund Liv

Sara Grabow har skrevet en fællessang om det at blive skilt. Med den dobbelttydige titel indfanger hun både forestillingen om den pyntede brud med blomsterkrans i håret, og det brud, som skilsmissen bringer med sig. Melodien er en ballade, der trækker referencer til 1970'ernes kvindelige, danske sangskrivere og de socialrealistiske sange fra den tid.

Højskolesangbogen skulle have flere sange om skilsmisse

Blomsterkransebrud har tekst og musik af Sara Grabow og blev skrevet under højskolesangbogsudvalgets seminar ”Nye fællessange”, afholdt i maj 2019 på Den Rytmiske Højskole i Vig. Teksten blev til på opfordring af udvalget, der havde udbedt sig sange om emnet "skilsmisse".

Sara Grabow trækker på sine egne erfaringer

Sara Grabow tog her udgangspunkt i sine egne erfaringer på området i form af en skilsmisse fra sine børns far. Den tidslige afstand fra begivenhederne på fire år viste sig at være gavnlig for hende, for det gjorde det lettere for hende at forholde sig til dem i kunstnerisk form.

Sara Grabow

Titlen rummer en dobbelthed - brud eller brud?

Sangens titel rummer en særlig flertydighed: Der kan både være tale om en blomsterkransebrud forstået som en brud pyntet med en blomsterkrans, og så et blomsterkransebrud forstået som et brud med det, som kransen ellers skulle besegle: det gode og indholdsmættede ægteskab for livet.

Blomsterkransen symboliserer illussionen om det problemfrie ægteskab

At datteren i teksten selv har lavet en blomsterkrans, som hun giver sin mor som kærlighedsgave, peger i retning af, at også hun og hendes generation er underlagt en forestilling om det lykkelige, problemfrie ægteskab som selve livets mening. Illusionerne – eller måske forhåbningerne – går i arv, men kan true med briste, ligesom selv den mest vellykkede blomsterkrans før eller siden visner.

Blomsterkransebrud

1. Mit liv er en række brudte sange
jeg si’r farvel til mine børn
jeg er alene lukker dør’n
glimt af gyldent hår
jeg ønsked’ at fange

2. Måske kan jeg lær’ at vær’ alene
jeg kan vel lær’ at finde fred
nyde ikk’ at skul’ afsted
tasker og madpakker med
som regel for sene

Hun rækker blomsterkransen ud
søde mor den er til dig
den sidste blomsterkransebrud
taber blomsterne på vej’n
hun er aldrig rigtigt her
hun er heller aldrig hjemme
skyld og skam boret fast i min stemme

3. Jeg tror på at alting har sin mening
jeg tror på kraften ud og hjem
tror på mestringen af zen
tankerne tunge i stolen
jeg’ en forstening

Hun rækker blomsterkransen ud
søde mor den er til dig
den sidste blomsterkransebrud
taber blomsterne på vej’n jeg er aldrig rigtigt her
jeg er heller aldrig hjemme
skyld og skam boret fast i min stemme

4. Mit liv er en række brudte sange
men måske kan jeg igen
kalde pauserne min ven
og elske dem tomme og grå
ud’n at bli’ bange

Skilsmissen kan skabe både plads og rodløshed

Konsekvensen af skilsmissen har været, at moren har fået mere tid til sine egne projekter, men netop derfor lever en mere flyvsk tilværelse – samtidig med at datteren også er udfordret, fordi hun er splittet mellem at bo hos sin mor og sin far og derfor ikke har ét hjem længere.

Løsrivelsen fra ægtefællen har sin pris, og den dårlige samvittighed over måske ikke at slå til som mor nager dybt, samtidig med at hun kæmper med en ny, ukendt ensomhed i sit nye liv.

Der er en mening med livet, selv når det er tungt

Men der er i teksten en vilje til at tro på, at også denne nye tilværelse, med de radikalt anderledes forudsætninger, rummer en mening, selv når det gør ondt, og når alting føles tungt og gråt.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Melodien er en ballade

Musikalsk er Blomsterkransebrud en ballade, der trækker tråde tilbage til 1970'ernes bekendelsesorienterede, socialrealistiske sange, som ikke mindst Trille var leveringsdygtig i, og som også Anne Linnet satte i musik på albummet Kvindesind (1978) til digte af Tove Ditlevsen.

Pauserne i melodien passer til tekstens pauser

Der er desuden den særlige pointe i sangen i relationen mellem tekst og musik, at pauserne undervejs i melodien modsvarer de pauser, der bliver sunget om i teksten. Men samtidig er melodien i sin formale opbygning en moderne popsang, der nok tematiserer moderskabets dilemmaer, men dog lige så godt kan siges mere generelt at tematisere forældreskabets dilemmaer - her blot skrevet ud fra Grabows personlige erfaring som kvinde og mor.