Humor og melankoli spiller sammen
Humoren i teksten modsvares af en melankoli i melodien og særligt omkvædet, hvor Larsen beder om nåde og miskundhed og erkender, at livet havde budt på momenter af kærlighed, hvor mit mismod ikke tyngede mig ned.
Vi møder en meget ærlig Kim Larsen
Så nøgen og forsvarsløs – helt uden humoristiske afledningsmanøvrer – havde vi nærmest aldrig oplevet Kim Larsen før. Til trods for de gammeldags ord som miskundhed, der vel kan opdateres som barmhjertighed, er meningen lige så klar som den lille melodi og Larsens veltimede scat-sang, der sætter sangen i gang og går igen i dens molprægede mellemstykke.
Det lille "du du du" optræder flere gange på Sange fra første sal
Det lille gentagne ”du-du-du” benyttede han i flere sange her og på den posthume Sange fra første sal. I Den lige vej leger sangstilen drilsk med sangens alvorlige og religiøse tone. Ligesom det understreger den næsten bedstefaragtige blidhed, der var kommet over den aldrende sanger.
Vi må stå til regnskab overfor Vorherre
Det modsvares også i de himmelske tangenter, der lyder som en lut og understreger melodiens og ordenes altmodische klang med formodningen om, at vi skal stå til regnskab for Vorherre, inden vi eventuelt slipper ind i Himmerige.
Måske kan denne fine sang give adgang til himlen
Selv om Kim Larsen åbent erkender, at han ikke er en af de flinke, og at der sikkert er flere minusser end plusser på kontoen over synder, kendte han til det sidste turen op ad melodiernes himmelstige, som han endnu engang fandt frem til på denne sene sang, hvis humor og træfsikkerhed burde være adgangstegn til himmelsalene.