Den store hvide flok vi se

Baggrund Tro

Brorsons salme er en gendigtning af Johannes Åbenbaring 7,9-17, men er først udgivet i Svane-sang efter Brorsons død i 1764. Teksten fortæller om den himmelske gudstjeneste hvor de døde i kraft af Jesus’ død og opstandelse kan stå som rene over for Gud. Blandt mange melodier bringer Højskolesangbogen Laubs molmelodi og den velkendte og romantiske udgave af Johan H. Nebelong.

**Brorsons salme er udgivet i Svane-sang efter hans død**

Efter Brorson i 1739 havde udgivet Troens rare [sjældne] Klenodie, kom der ikke flere salmeudgivelser fra hans hånd. Efter hans død i 1764 udgav sønnen, Broder Hansen Brorson, i 1765 Svane-Sang med 70 efterladte salmer og åndelige digte. Salmen er optaget i Højskolesangbogen i sin fulde længde.

Salmen skildrer den himmelske gudstjeneste

Salmen er en gendigtning af Johannes Åbenbaring 7,9-17, og den forener de storladne visioner med det kristne håb om ”kødets opstandelse og det evige liv”. Scenen er himmelen, hvor man ser de døde som i kraft af Jesus’ død og opstandelse kan stå som rene over for Gud. Det hele er rammet ind af et storslået nordisk naturbillede med sneklædte bjerge. Palmesvingene fra den bibelske tradition indflettes ganske problemfrit; der er jo tale om himlen. Hér holder de nu gudstjeneste med den rette klang, som giver genlyd i første vers’ rim: kirkegang, jubelklang og engles sang.

De døde bliver til den store hvide flok

I sidste vers ønskes ”den hvide flok” til lykke, fordi den her i livet holdt fast ved troen og har givet afkald på verdsligt gods og timelig ære.

Salmen bruges mest i forbindelse med allehelgensdag, den første søndag i november, som er kirkeårets fælles mindedag for de afdøde.

Jeppe Aakjærs mindes salmen i Spurven sidder stum bag kvist

Jeppe Aakjær mindes i sin sang Spurven sidder stum bag kvist salmen som en del af det, han fik med fra sit hjem.

Den store hvide flok vi se

1. Den store hvide flok vi se
som tusind bjerge fuld af sne,
med skov omkring
af palmesving,
for tronen, hvo er de?
Det er den helteskare, som
af hin den store trængsel kom
og har sig to't
i Lammets blod
til Himlens helligdom!
Dér holder de nu kirkegang
med uophørlig jubelklang
i høje kor,
hvor Gud han bor
blandt alle engles sang.

2. Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i Himlens præstedragt!
Sandt er det, i så mangen nød
tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret på sit skød;
nu holder de, hvor liv er bedst,
hos ham en evig løvsals-fest,
og Lammet selv
ved livets elv
er både vært og gæst.

3. Til lykke, kæmpesamling, ja,
o, tusindfold til lykke da,
at du var her
så tro især
og slap så vel herfra!
Du har foragtet verdens trøst,
så lev nu evig vel, og høst,
hvad du har så't
med suk og gråd,
i tusind engles lyst!
Opløft din røst, slå palme-takt,
og syng af Himmel-kraft og magt:
Pris være dig
evindelig,
vor Gud og Lammet sagt!

Ordforklaringer

1.1   Den store hvide flok: den himmelske menighed
1.4   palmesving: Den hyldest Jesus fik ved indtoget i Jerusalem jf. Matt 21,8-9
1.8   to’t i lammets blod: renset ved Jesu lidelse og død, jf. 1 Joh 1,7
2.12 løvsalsfest: Egl. løvhyttefest som i den jødiske tradition fejres i september-oktober til minde om, at Israel efter udvandringen fra Ægypten boede i hytter. Oprindelig en takkefest for høsten og en nytårsfest
2.13-15  Lammet selv … er både vært og gæst: Jesus tager imod de frelste i himlen – og tager bolig i dem

Der findes flere norske melodier til salmen

Den store hvide flok er en af de salmer, der i årene efter Brorsons død vandt størst udbredelse. I Norge kendes ikke færre end 16 folkemelodier til den.

Højskolesangbogens to melodier

I Danmark har der som også i andre tilfælde været uenighed om, hvorvidt man skulle bevare en romantisk melodi eller erstatte den med Laubs. Højskolesangbogen bringer begge muligheder.

Johan H. Nebelongs romantiske melodi er god at synge teksten på

Den romantiske melodi er skrevet af organisten Johan H. Nebelong. I praksis har den sejret over Laub. Melodien er i sin imødekommenhed og storladenhed da også god at synge de både flotte, inderlige – og ret så pietistiske – ord på.

Heroverfor er Laubs moldominerede melodi nærmest i modstrid med tekstens glædelige budskab om livet efter døden.

Erik A. Nielsen foreslår et gladere alternativ

Men måske kunne man med fordel give denne salme en ny melodi, der ikke så tydeligt lyder som en begravelsessalme. Erik A. Nielsen foreslår i H.A. Brorson: Pietisme, meditation, erotik at synge den på Bellmans Så lunka vi så småningom (skrevet til Bellmans egen ligfærd) for virkelig at kunne opleve, hvor overstadig glad Brorson kan være midt i en pietistisk, indadvendt tid. Prøv det!