Vi må kende fortiden for at kunne skabe fremtiden
Som en kærlig kontrast til hippiebevægelsens paroler om ikke at se sig tilbage på vej mod det nye samfund, rummer Kallesøes sang en forståelse af, at vi som mennesker ikke kan skabe fremtiden uden at kende de historier og den fortid, vi kommer af. Altså hvad Grundtvig benævner det historisk-poetiske. Poesi henføres her til det græske ord poiesis, at skabe eller frembringe. Skolen som historisk-poetisk er helt central for grundtvigiansk pædagogik og dannelsestænkning. I Kallesøes tekst bliver det udtrykt billedligt som en kraft mellem himmel og jord; mellem stjernerne, der sigtes imod, og det sted, den unge er rundet af.
Spændingen består livet igennem
I ungdommen opleves det som en bevægelse væk fra noget, fra fortid til fremtid, men den erfarne poet og lærer ved, at det er en spænding, der består hele livet igennem. Derfor kan han til slut formane:
Så lær da din tyngde at kende:
de andre, din tid og dit sted!
Der findes en verden at vinde
men først må den komme dig ved.
Alt det, der binder den unge himmelstræber til jorden, er ikke overflødig ballast, men det potentiale fremtiden skal skabes med. Først når verden kommer os ved, bliver vi medskabere.