Jeppe Aakjær var mester i sproglige finurligheder og ordsammensætninger. I denne hyldest til hans hjemstavns bæk optræder både vandrevand, puslestrøm og sølverklang. På den måde skaber Aakjær billeder af naturen, så man ser den for sig som et maleri. Poul Schierbeck, der var elev hos Carl Nielsen, skrev den enkle, vuggende melodi.
Jeppe Aakjær når som lyriker sit ypperste, når det er hjemstavnen det gælder: åen, engen, heden og – som i denne sang – bækken. Digtet stammer fra samlingen Den Sommer og den Eng og er et lille uddrag af digtet Vor Barndoms Bæk, som er på 19 vers. I Højskolesangbogens 14. udgave var der seks vers med. I den 16. udgave gled den – som så mange andre – helt ud, og fra og med 17. udgave har vi så tre vers tilbage: vers 4, 19 og 3.
Aakjær var berømt/berygtet for sin sproglige opfindsomhed. Ved hans 60 års fødselsdag skrev ”Ærbødigst”, Viggo Barfoed, især med henblik på digterens brug af verber:
Tak Jeppe Aakjær-Sivensnak,
vi hvister dig en særlig Tak,
fordi du duget har vort Bord
med mærkelige Udsagnsord,
som dels sprang frem af Bondens Sjæl,
og som du dels har lavet selv.
Viggo Barfoed
Men Aakjær var også god til overraskende ordsammensætninger. Fra dette digt gælder det ord som vandrevand, puslestrøm, folkedrøm og sølverklang. Han kan beskrive naturen, så man ser den for sig som et maleri. Man ser bækken, der er på vej mod den salte fjord; man ser hegn og hybenhæk og lave enge, og man ser mejsens rede og haren på marken. Hans digte henvender sig også til hørelsen, tænk på en linje som ”det bløde nyn ved vuggens gang”.
At Aakjær som digter står i gæld til hjemstavnen – i dette tilfælde bækken – siger han i linjerne: ”og rytmen i vor folkesang er lån fra dine strenge”.
I 1914 udgav grundlæggeren og lederen af den senere Johan Borups Højskole, Johan Borup, Dansk Sangbog med løfte om udgivelse af et musikhæfte med nye melodier. Carl Nielsen, der var med i arbejdet på at skaffe musik til samtidens digte, overlod en del af sangene til sine elever, heriblandt Poul Schierbeck.
Schierbecks melodi til Du kære blide danske bæk er fra 1918, en sangbar melodi uden de store spring. Efter versets første linje, hvor bækkens nynnen høres i den stille vuggen mellem to toner, synker melodien roligt nedad for derefter i sekvenser atter at arbejde sig op, til den endelig falder til ro på grundtonen.
Under melodien skrev den unge mand, (han var dengang endnu ikke fyldt 30):
med Melodi af SchierBECK – og Tekst, mærkelig nok, af en Aakjær.
Nr. 395 i Højskolesangbogens 19. udgave
Tekst: Jeppe Aakjær, 1910
Melodi: Poul Schierbeck, 1918
Artiklen er skrevet af Uffe Bjerre
Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.
