Thomas Laub gjorde den tyske salme til en dansk julesang
I den tyske komponist og organist Michael Praetorius’ Musae Sioniae, en samling af melodier til den protestantiske gudstjeneste fra 1609, findes melodien og to vers til, hvad der kaldes Das alt Catholisch Trierisch Christliedlein (den gamle katolske julesang fra Trier). Det er Thomas Laubs fortjeneste at have gjort den til en dansk julesalme, da han oversatte to vers – af oprindeligt 23 – til dansk i sin bog Musik og Kirke, 1920. Det 3. vers er tilføjet i 1935 af Uffe Hansen, som var valgmenighedspræst i Ubberup.
Rosen er et billede på den elskede
I Højsangen i Det gamle Testamente er Sarons rose et billede på den elskede, og i den senere jødedom er rosen et symbol for den unge kvinde.
Rosens betydning i den katolske kirke
I den oprindelige katolske tekst, Es ist ein Roess entsprungen, er Maria rosenkvisten, som sætter blomst ved Jesu fødsel. På et tidspunkt blev ein Roess ændret til ein Reis (en kvist), og teksten blev tolket som opfyldelsen af profetien hos Esajas: ”Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod” (Es 11,1) og hos Jeremias: ”… til den tid vil jeg lade en retfærdigheds spire af Davids slægt vokse op” (Jer 33,15). På latin er sammenligningen nærliggende, idet kvist er virga og jomfru virgo.
Også Brorson brugte billedet af rosen
H.A. Brorson anvender det samme billede i Den yndigste rose er funden, især i vers 3: ”Da lod Gud en rose opskyde/ og sæden omsider frembryde”.