En strimma hav

Baggrund Liv

Edith Södergran er kendt som den første modernist i nordisk litteratur. Det kommer til udtryk i denne sang, der hverken har rim eller fast metrik, og som fokuserer på subjektets sindstilstand. Sangen handler om længslens kraft, inkarneret i havet, der lyser gråt i horisonten. Den svenske komponist Anna Kruse har komponeret melodien, som har en klar nordisk tone med referencer til folkmusik og jazz.

Digtet sender os på opdagelse i længslen

En strimma hav er et digt, der med det konkrete afsæt i et velkendt blik ud over havets horisont sender os på opdagelse i længslens kraft. Digtet rummer kun få ord, men spændvidden er stor.

Digtet er skrevet af Edith Södergran, som blev født i Sankt Petersborg 1892, voksede op med finlandssvenske forældre i en by på den finske side af grænsen til Rusland, gik i tysk skole og valgte som 16-årig svensk som sit digteriske sprog. Hun led hele sit voksne liv af tuberkulose og døde i en alder af blot 31 år. Hun nåede ikke selv at opleve den anerkendelse, hun senere fik som den første modernist i den nordiske litteratur, hvis digte er oversat til mere end 50 sprog.

Edih Södergran. Selvportræt. 

De frie vers og billeder er karakteristiske for modernismen

I En strimma hav finder vi de frie vers og billeder, som er karakteristiske for den litterære modernisme. Omend digtet har et rytmisk præg, der gør det velegnet til at sætte i musik, er der hverken rim eller fast metrik. Ligeledes karakteristisk er fokus på subjektets sindstilstand, for selvom digtet rummer en landskabsbeskrivelse, er dets centrale kraft dog jeg’ets længsel.

Edith Södergran pirrer nysgerigheden

Horisonter og længsler er velkendte romantiske temaer, og digtet virker umiddelbart enkelt og ukompliceret. Södergran pirrer dog læserens nysgerrighed, når hun vrider sætningerne med sin subtile brug af forstyrrende ord og sammensætninger og således bringer os til nye og overraskende betydningslag i et digt, der stiller flere spørgsmål, end det besvarer.

En strimma hav

Det är en strimma hav, som glimmar grå 
vid himlens rand,
den har en mörkblå vägg,
som liknar land,
det är där min längtan vilar
innan den flyger hem.

Hvad er hjem?

Indledningsvis præsenteres vi for et velkendt, sanseligt billede af havet, der lyser gråt i horisonten - ved himlens rand. Der er dog også noget uvirkeligt over havstriben, som snart tager form af en mørkeblå væg og i næste øjeblik ligner land. Og lige der hviler længslen lidt, inden den til sidst flyver hjem. Men hvad er det for et forestillet land? Og hvad er frem for alt hjem?

Længslens mål er uopnåeligt

Digtet er typisk for Södergran, som ofte beskriver længslens mål som et hjem og dermed knytter an til en utopisk drøm. Målet for længslen er altid uopnåeligt og fjernt, og også på den måde skriver digtet sig ind i den modernistiske tradition. Trods sit modernistiske præg opleves digtet tidløst i sin henvendelse. Temaet er alment menneskeligt og inviterer også den nutidige læser til at reflektere over temaet længsel - uden at bestemme om den angår døden, kærligheden, ud- eller hjemlængslen.

Anna Kruse har komponeret melodien

Komponisten Anna Kruse er født og opvokset i Sverige, og musikken er komponeret næsten 100 år efter Edith Södergrans død.

Melodien har en klar nordisk tone med referencer til svensk folkemusik og jazz. Den forstærker digtets rytmiske fornemmelse, og længslen afspejles i de mange molklange. Komponisten har desuden arbejdet med det enkle udtryk, og melodien fremstår som ganske umiddelbar og intuitiv.

Melodien understøtter digtets modernistiske rytmik

Som udgangspunkt er det en vals, men den veksler et enkelt sted til 4/4. Det skaber et naturligt ophold i sangen, der understøtter det modernistiske i Södergrans rytmik.

Harmonisk startes der utraditionelt på dominanten i en dur-treklang, og det er overraskende, når vi kort efter opdager, at sangen er hjemme et andet sted og i mol. Det spiller fint sammen med forfatterens måde at trække os fra et velkendt billede over i nye betydningslag.

Melodien er oprindeligt uden akkompagnement

Melodien er oprindeligt lavet uden akkompagnement og præsenteret som firestemmig sang. Den udmærker sig ved også som fællessang at kunne synges uden akkompagnement.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Fakta om En strimma hav

Nr. 94 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Edith Södergran, 1916

Melodi: Anna Kruse, 2017

Artiklen er skrevet af Mette Sanggaard Schultz. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere