Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

Baggrund Liv

Grundtvig skrev digtet til sine sønners konfirmation. Mange år efter digtets tilblivelse og få måneder før Grundtvigs død, tilføjede han de sidste fire linjer, der gjorde digtet til en selvstændig sang. I sangen udtrykker Grundtvig sine ønsker for sine børn og den næste generation: et jævnt og muntert, virksomt liv.

Grundtvigs digt til sine sønners konfirmation

På nær de sidste fire linjer er sangen et uddrag af digtet Aabent Brev til mine Børn fra 1839, trykt i tidsskriftet Brage og Idun i 1841. I sommeren 1839 blev Grundtvig indsat som præst ved Vartov kirke i København. I oktober konfirmerede han sine to sønner, Johan og Svend, og i den anledning skrev han digtet, der ikke er opdelt i vers, men er én lang tekst.

Digtet blev til en sang på opfordring af Ernst Trier

I sommeren 1872 – få måneder før Grundtvigs død og årtier efter digtets tilblivelse – henvendte Vallekilde Højskoles forstander Ernst Trier sig til ham, da Trier forberedte en sangbog til brug for højskolerne. Han ønskede at anvende nogle linjer i digtet til en selvstændig sang og fandt, at denne ville blive afrundet, hvis Grundtvig digtede fire linjer til. Ifølge Ernst Trier sad Grundtvig lidt og så ud af den åbne havedør, inden han på stedet dikterede de sidste fire linjer i sangen.

Grundtvigs ønsker for børnene

I digtet giver Grundtvig udtryk for sine ønsker for sine børn. Det hedder bl.a.:

"Det Glimrende, som Verden nu tilbeder,
 I Ord og Tanke, som i Kaar og Færd,
 Det aldrig, kiære Børn! Jeg ønsker eder,
 Og aldrig Nogen, som jeg havde kiær …”

Et jævnt og muntert virksomt liv

Sangen begynder da også med at ønske den næste generation et jævnt, muntert og virksomt liv. Grundtvig er ikke interesseret i de værdier, der kan måles og vejes, og i alt det spektakulære, som det moderne liv hylder. Derfor ønsker han drengene et ligefremt, bramfrit og aktivt liv.

Det gælder ikke om, hvad du er, men hvem du er

Han betoner den historiske dimension, det kristne trosliv med evighedsdimensionen, og at man på én gang skal glæde sig over det smukke ved livet og være opmærksom på de dybe længsler, der rækker ud over hverdagen. Vi er efter Grundtvigs opfattelse forpligtede af livet. Det vil give en værdighed, som ikke overgås af kongen – som ellers i 1839 var enevældig regent og derfor havde den højeste status i landet.

Man kunne sige, at det ikke gælder om, hvad du er, men hvem du er.

Menneskesynet der blev grundlaget for folkehøjskolen

De sidste fire linjer, som Grundtvig tilføjede i sin høje alderdom, giver ham baggrund for at se tilbage og konstatere, at det betydningsfulde ikke er livets længde, men at det er til ”folkegavn”.

Sangen beskriver det menneskesyn, der blev grundlaget for den livsbekræftende grundtvigsk inspirerede folkehøjskole, og den har sat ord på mange menneskers forståelse af sig selv og deres plads i verden.

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

1. Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord
som det, jeg ville ej med kongers bytte,
opklaret gang i ædle fædres spor
med lige værdighed i borg og hytte,
med øjet, som det skabtes, himmelvendt,
lysvågent for alt skønt og stort herneden,
men med de dybe længsler velbekendt,
kun fyldestgjort af glans fra evigheden;

2. et sådant liv jeg ønsked' al min æt
og pønsed' på med flid at forberede,
og når min sjæl blev af sin grublen træt,
den hviled' sig ved fadervor at bede.
Da følte jeg den trøst af sandheds Ånd,
at lykken svæver over urtegården,
når støvet lægges i sin skabers hånd,
og alting ventes i naturens orden:

3. Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår
og blomsterfloret i den varme sommer,
da modenhed i møde planten går
og fryder med sin frugt, når høsten kommer!
Om kort, om langt blev løbebanen spændt,
den er til folkegavn, den er til grøde;
som godt begyndt er dagen godt fuldendt,
og lige liflig er dens aftenrøde.

Ordforklaringer

2.1   æt: slægt

2.2   pønsed’ på: spekulerede på

2.7   Når støvet lægges i sin skabers hånd: Når livet leves i tillid til Guds kærlighed 

3.5   løbebanen: livet

Indspilning af Thomas Laubs melodi

Melodierne

Oprindelig blev sangen sunget til en melodi af den norske komponist L.M. Lindemann. I 1920 kom Laubs melodi. Med C-dur som fundament udfolder dens fine arkitektur sig langsomt og dynamisk på smukkeste vis og levendegør det åbne brevs lange vers.

Helt anderledes er Martin Brygmanns melodi tydelig præget af jazzens harmonik og rytmik. Den er munter, ligefrem og usentimental og skal synges to gange til hvert vers. Susi Hyldgaards melodi er populær i sit udtryk. Skrevet over en aaba-form med melodisk opbremsning før klimaks.

Fakta om Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

Nr. 87 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1839

Melodi: Thomas Laub, 1920 og Susi Hyldgaard, 2005 og Martin Brygmann, 2005

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Sanghåndbogen og Højskolesangbogens Melodibog.

Køb sangbøger

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jesper Moesbøl og Gunnar Jensen og melodibeskrivelsen af Jørgen Andersen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sange i Højskolesangbogen

I alfabetisk rækkefølge: