Sangen er et uddrag af Inger Christensens Det
Tre sange i Højskolesangbogen er brudstykker af Inger Christensens 239 sider lange tekst Det fra 1969 – foruden denne er det Jeg ser de lette skyer og Så dyrker de korn på et alter i Chile
Kompositionen er inspireret af skabelsesberetningen
Teksten er i sin helhed bygget op som en ”kinesisk æske” – i en sindrig komposition inspireret af skabelsesberetningen (Første Mosebog, 1 ). Til dens syv dage føjer Inger Christensen en ottende dag ud fra Johannesevangeliets indledning: ”I begyndelsen var ordet”.
Følelsen af usikkerhed er fundamental i den moderne verden
Verden bliver først en realitet, når vi kan tale om den. Og verden bliver først anderledes, hvis vi taler om den i et andet sprog end det, der er magthavernes sprog. Det er en fremmedgjort verden, der beskrives i Det , som munder ud i en erkendelse af, at følelsen af usikkerhed og angst i den moderne verden er livets basis.
Det hårde dominerer det bløde
Sangens to små vers stammer fra Det ’s midterste del Handlingen – det er digt nr. otte i afdelingen Symmetrier (det som er i ligevægt, som spejles). Den ligevægt, som hersker i det moderne samfund, består i, at det hårde og døde dominerer det bløde og levende. Den mulige appel til handling ligger i det lille, neutrale ord ”til” (2.3) – indtil nogen begynder at tænke, at sådan behøver det ikke være, og laver om på tingenes tilstand.
Inger Christensen
Det er et meget konsekvent eksempel på systemdigtningDet er dansk litteraturs mest konsekvente eksempel på den såkaldte systemdigtning: Ideen er, at det, vi kalder virkelighed, eksisterer i vores bevidsthed – virkeligheden er, som vi forestiller os den. Og vi forestiller os den i form af sprog, sproget skaber orden – og sådan kan digtningen få en central placering i forståelsen af os selv og vores omverden.
Inger Christensens beskrivelser af fremmedgørelse ramte plet
Den svært tilgængelige bog Det blev solgt og læst i et omfang, der er højst usædvanligt for en digtsamling. En væsentlig grund var, at tekstens intense beskrivelse af fremmedgørelsen og opgøret imod den havde klangbund i den antiautoritære holdning i 1960’ernes ungdomsoprør og det studenteroprør, som tog fart i 1968. De intellektuelle unge søgte nye måder at tale sammen og være sammen på.