For livet, ikke for skolen

Baggrund Liv

I sangen forholder forfatteren og anmelderen Poul Borum sig kritisk til grundlaget for den grundvigske tradition, nemlig at vi ikke lærer for skolen, men for livet. Ifølge Borum er der ikke dækning for den pædagogik i en moderne tilværelse, hvor der ingen faste sandheder er, og hvor vi derfor altid møder uforberedte op til livet.

Poul Borum var stor i det litterære miljø

Poul Borum var først og fremmest en kulturpersonlighed, og via sin anmeldervirksomhed og som redaktør af tidsskriftet Hvedekorn fra 1968 og stifter af Forfatterskolen 1987 fik han en kolossal betydning for tidens unge talenter. Han kunne være hård og ubarmhjertig, og der findes talrige anekdoter om hans raffinerede nedsabling af udgivelser, der ikke fandt nåde for hans blik. Fx. skal han have anmeldt en debutsamling med titlen Engangsdigte med det lakoniske ”Forhåbentlig”. Men han fungerede også som inspirator, og hans lejlighed i Havnegade, der rummede op mod 35.000 bøger, blev hjemsted for et litterært miljø i 1970’erne og 1980’erne.

Digter og kritiker

Grundlæggelsen af en forfatterskole blev en naturlig forlængelse af hans virke, hvor han kombinerede evnen til at lytte med sin store belæsthed og viden om litteratur. Han var produktiv som digter, debuterede med samlingen Livlinier (1962) og udgav en lang række digtsamlinger frem til Digte til musik i året for hans død, 1996. Forfatterskabet omfatter desuden en vægtig kritisk produktion med indføring i europæisk og amerikansk modernisme. Han skrev også en bog om den danske folkehøjskoles grundlægger, Digteren Grundtvig (1983).

Vi møder konstant uforberedt op til livet

For livet, ikke for skolen falder fint i tråd med hans forfatterskab, hans kritiske interesse for traditionen og hans virke som pædagog. Sangen griber fat i det gamle Seneca-citat ”Non scolae sed vitae discimus” (vi lærer ikke for skolen, men for livet), som den grundtvigske tradition bygger på. Den afdækker kritisk dette udsagn, som der ifølge teksten ikke er dækning for i en moderne tilværelse uden faste sandheder, og hvor vilkåret, udtrykt med en terminologi hentet fra skolens verden, er, at man bestandig må møde uforberedt, at ”lysets grønne pædagogik” ikke hjælper meget i livets trafikfyldte gade, og at døden under alle omstændigheder sætter punktum for at lære: ”Så bliver man lukket ud/ i det store frikvarter”.

Poul Borum arbejdede tæt sammen med komponisten

Sangen blev til i tæt samarbejde med komponisten Ib Nørholm og første gang udgivet med klaverakkompagnement i 12 enkle danske sange (2002), hvor Ib Nørholm og Pelle Gudmundsen-Holmgreen følger op på traditionen fra Carl Nielsen og Thomas Laubs En snes danske viser, der fik stor betydning for den danske højskolesangtradition.

Borum og Nørholm arbejdede sammen om flere projekter, både inden for det avantgardistisk nybrydende og som her inden for en traditionsbevidst og enkel genre, hvor det folkelige præg understøttes af melodiens 6/8-rytme.