For vist vil de komme

Baggrund Liv
For vist vil de komme CC by Kathy 2408

Vindersangen ved højskolernes 175-års jubilæum i 2019. Sangen sammenkæder på poetisk vis en spontan lovprisning af naturen med nødvendigheden af at tænke bæredygtighed ind som et moderne livsvilkår. Den inviterer til en fælles oplevelse af dagens Danmark. Og en opfordring til at dele drømmen om en fælles fremtid.

Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet jubilæumssangen

I 1844 åbnede Danmarks første folkehøjskole, Rødding Højskole. I anledning af højskolernes 175-års jubilæum i 2019 udskrev Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark en konkurrence, der efterspurgte nye sangtekster ”i øjenhøjde med nutidens Danmark.” blev med denne sang kåret som vinder. 

Lisbeth Smedegaard Andersen
Lisbeth Smedegaard Andersen

Sangen repræsenterer både tradition og fornyelse

Sangen repræsenterer en velgørende kombination af tradition og fornyelse. I udgangspunktet forbinder den sig med den naturlyriske landskabsbeskrivelse, som er så rigt repræsenteret i Højskolesangbogen. Der er i teksten tilmed indlejret referencer til forgængerne, tydeligst i vers tre: ”som hylden, der breder de svalende hænder,” der rummer en veloplagt hilsen til Johannes V. Jensen.

I det moderne samfund presser mennesket naturen

Et nyt perspektiv i sangen er imidlertid, at vi ikke uforbeholdent kan hengive os til en lovprisning af naturens herligheder. Naturen er nemlig under pres som følge af menneskets uhæmmede omgang med den. Det moderne samfund er underlagt en vækstfilosofi, der driver rovdrift på naturressourcerne. Kloden er indtrådt i den antropocæne tidsalder, hvor menneskeheden har efterladt sig spor af ødelæggelser, som er uoprettelige. Både globalt og lokalt er der tale om en gradvis nedbrydning af det naturgrundlag, som er vores omgivelser og ophav. Det gælder naturligvis klimakrisen, men også anvendelsen af pesticider, som skader biodiversiteten i flora og fauna. I vers to omtales naturområder, ”hvor arter dør ud og forsvinder.” Tilsvarende fortælles der i vers fire ”om det vi er tankeløst nær ved at miste.” 

For vist vil de komme

1. Med byer der ligger ved hav og ved bugt
med blæst mod de græsklædte skrænter
hvor solstråler spiller en fuga i lys
på brændingens hvide tangenter –
mit land er hvor vintrene tøver før sommer
i regnklare forår når viberne kommer 
for vist vil de komme
vil viberne komme igen

2. et land der forbindes på kryds og på tværs
af veje og broer og skinner
der løber langs skove og vandløb og eng
hvor arter dør ud og forsvinder
og stier langs marker hvor nogen kan huske
en maj måneds læhegn af blomstrende buske
for vist skal de blomstre
skal hegnene blomstre i maj

3. og dufte og hviske om længsler og savn
så hjertet blir kærlighedsdrejet
og åbent for det der er ukendt og nyt
og det der er mer end vort eget
som hylden der breder de svalende hænder
og rækker os sange med stjerneantenner
for vist skal de leve
skal sangene leve i os

4. og synge om byer med huse og træer
og parker med plæner og bede
hvor børn spiller bold og de elskende går
og samler det lys de skal sprede
ja synge så hjerterne næsten må briste
om det vi er tankeløst nær ved at miste
for vist skal de drømmes
skal drømmene drømmes af os

5. en drøm om et folk der med udsyn og ånd
bevarer en ligevægtssfære
hvor livet kan forme sig værdigt og frit
og mer ikke blot kræver mere –
en fremtid der skabes i tæt symbiose
med lærker og viber i engdrag og mose
for vist vil de komme
vil viberne komme igen.

Bæredygtig tænkning som et moderne livsvilkår

Dette forhold pålægger os et særligt ansvar i omgangen med naturen. Vi må i fællesskab drømme om en fremtid med ”en ligevægtssfære” (vers fem) og en ”tæt symbiose” (vers fem) med naturen. Dermed sammenkæder sangen den spontane lovprisning af naturen med nødvendigheden af at tænke bæredygtighed ind som et moderne livsvilkår. 

Teksten understreger den cirkulære tidsopfattelse af naturen

Det understreges af slutlinjerne i hvert vers: ”for vist… ”. Her markerer gentagelsen det kredsløbsmotiv, der netop kendetegner naturens gang. Den cirkulære tidsopfattelse, hvor det hele vender tilbage i sig selv, står i kontrast til den moderne verdens lineære tidsopfattelse, som tværtimod beskriver en stigende vækstkurve. 

Sangen opfordrer til at dele drømmen om en fælles fremtid

Sangen rummer ikke noget jeg eller mig eller du eller dig eller han/hun/den/det. Der er til gengæld et vi og et os og et vort. Sangen er på forhånd fællesskabsorienteret. Vi er inddraget tekstens univers og deler perspektiv med hinanden. Dermed er der etableret en forbindelse mellem tekstens budskab og den syngende forsamling. Sangen inviterer til en fælles oplevelse af dagens Danmark. Og en opfordring til at dele drømmen om en fælles fremtid. 

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bent Fabricius-Bjerres melodi følger fællessangstraditionen

Sangbogsudvalget bad Bent Fabricius-Bjerre skrive en melodi til teksten. Den er i en letløbende visepræget stil, og med sin 6/8-takt lægger den sig både op ad den danske fællessangstradition og stemmer med digtets tredelte metrik. Den erfarne komponist benytter sig af en kvintskridtsekvens og løft til 4. trin midtvejs i melodien - velprøvet og velfungerende. 

Jens Lysdals moderne melodi giver kant til tekstens tredeling

Jens Lysdals melodi er skrevet ud fra en moderne guitartradition, hvor 4/4-rytmen er næsten eneherskende. Det giver en kant til tekstens tredeling svarende til digtets fornyelse af fædrelandssangen. Melodien er præget af tonegentagelser og synkoper, men er alligevel let at synge. 

Fakta om For vist vil de komme

Nr. 167 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen, 2019

Melodi: Bent Fabricius-Bjerre, 2019 og Jens Lysdal, 2019

Sangen er skrevet i anledning af højskolernes 175-års jubilæum i 2019.

Artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen, melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere