Lissners salme er inspireret af de frie skolers tradition
Salmen hed først Dansen går ud over jorden og blev publiceret i Du fylder mig med glæde i 1998. I 2001 udkom den i samlingen Tredjedagens lyse rum, nu under titlen Guldkalven. Holger Lissner skrev salmen i forlængelse af, at folkekirken fra 1992 (gen)indførte gammeltestamentlige læsninger i gudstjenesten. Men den er også inspireret af traditionen i det efterskole- og højskolemiljø, som også er Lissners.
"Jeg har skrevet de salmer, jeg savnede"
”Jeg har skrevet de sange og salmer, jeg savnede. Fordi jeg skulle holde børnegudstjeneste, skrev jeg børnesalmer. Fordi jeg færdedes blandt unge mennesker … skrev jeg salmer i visestil. Fordi jeg var kirkegænger og siden blev præst, skrev jeg kirkesalmer.”
Sådan skriver Lissner selv om sit virke som salmedigter, og disse forskellige tråde samler sig i denne salme, som genfortæller historien om guldkalven på en måde, så den både bliver en tolkning af vores moderne tidsånd og en anderledes fortælling om Kristus og hans vej i verden som dansens herre.
Dansen om guldkalven er salmens tema
I Anden Mosebog 32 er guldkalven et billede på den kanaanæiske gud Baal, som israelitterne giver sig til at dyrke, fordi Moses ikke straks kommer ned fra Sinaibjerget. De har ganske vist kort forinden sagt ja til ikke at dyrke andre guder. Men det har de glemt, så nu går dansen om guldkalven. Denne dans er salmens tema.
Gud falder aldrig for fristelserne
Menneskelivet beskrives som underlagt en selvdestruktiv higen efter materielle goder, og der er ingen vej uden om: ”Dans med, for de sidste tager Fanden!” (vers tre). Og dog. Der er en anden dans i verden. Det siges ikke direkte, men der er ingen tvivl om, at det er Kristus, der træder denne helt anden dans. Verden og mennesker er ikke overladt til deres egen undergang i begærets dans, men bliver taget ved hånden af Gud gennem livet (vers fem og seks) og ind i Guds rige (vers syv). Af de to store kræfter i menneskelivet er Gud og hans dans i verden den stærkeste, for han falder aldrig for den fristelse, som mennesker altid er udsat for. Han kan ikke købes, men ”forsvinder, hvor han bliver forgyldt” (vers seks).