Hold håbet op

Baggrund Året

Dy Plambeck har skrevet teksten til denne adventssalme. Håbet er salmens helt centrale omdrejningspunkt, og Plambeck formår med sin tekst at sammenvæve det jordiske og erfaringsnære med det himmelske. Marianne Søgaard har sat melodi til salmen, og den enkle tone understøtter salmens håbefulde stemning.

Arbejdet med nye sangbøger tilvejebringer nye sange

Dy Plambeck er en anerkendt dansk forfatter med adskillige værker og priser bag sig. Hun sprang ud som salmedigter i Kirkesangbogen i 2017, efter at hun havde deltaget i de workshops, man afholdt for indbudte kunstnere i forbindelse dermed. Salmens tilblivelse afspejler en redaktionel tilgang, som også har været anvendt i den nuværende Højskolesangbog: At man ikke blot ønsker at indsamle eksisterende materiale, men også gerne vil stimulere frembringelsen af nyt.

De nye salmer bidrager med nyt i tone, sprog og anvendelse

Derved kan man gøre op med den forestilling (og langvarige tradition), at en salmedigter er en mand, der som regel også er præst, og som skriver salmer ud fra Bibelen og ind i gudstjenesten. Med den arbejdsproces kan man frembringe salmer, der bidrager med noget afgørende nyt til salmetraditionen i tone, sprog, metaforik, men også i afsæt og anvendelse. Man kan ideelt set nå nye målgrupper i et sprog, der hverken er bedaget eller indforstået kirkeligt.

Dy Plambeck. Foto: Andreas Houmann

Dy Plambeck har skrevet en adventssalme om håb

Hvor Dy Plambeck i flere andre salmer har taget udgangspunkt i konkrete Bibelsteder, så er dette en adventssalme, der mere bredt søger at indfange adventstidens stemning af venten og håb, men også har adskillige henvisninger til Kristus og et tilbagevende omkvæd, der er både bøn og bekendelse.

Hold håbet op

1. Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig,
her er en fremtid, her er liv, han er på vej.
Se, snefnug ligner noder i en symfoni,
jeg ser på himlen over dét, jeg lever i.

Hold håbet op.
Stjernen viser vej.
Hold håbet op.
Mørket skjuler sig.
Hold håbet op.
Hold det foran mig.

2. Vi venter midt i verset i en adventssang,
en stilhed efter stemmerne, der var engang.
Den hænger tungt i luften her som efter storm,
urolig sitren førend verden får sin form.

Hold håbet op …

3. En julerose er en smuk men ydmyg blomst,
jeg tænker på et ord, det er: Tilstedekomst.
En glød i mørket, og jeg mærker glæden ved,
han er på vej, det er et lys af evighed.

Hold håbet op …

Håbet holdes frem mod os

Omkvædet foregribes allerede i salmens første linje og bliver salmens røde tråd. Plambeck har selv udtalt, at hun ser for sig et skilt, hvorpå der står HÅB, og som holdes frem mod en. På den ene side kan billedet synes undseeligt, hvis det er Gud, der holder skiltet, men på den anden side afsløres der ikke noget om, hvordan Gud ser ud bag skiltet; hvor stor eller lille han er, og ret beset siger salmen end ikke, at det overhovedet er Gud. Men i konteksten er der ikke tvivl.

Det eksplicitte og uudgrundelige sammenvæves

Salmen blander det eksplicitte med det uudgrundelige; det jordiske og erfaringsnære med det himmelske: Fra papskilt med håb over ”Han er på vej” til et blik, der løfter sig mod snefnug og himmelen, kun for at se en stjerne, der peger på en vej, vi skal gå (første vers). I andet vers begynder vi midt i en adventssang – måske den vi synger lige nu – men den kan gå i stå, og pludselig er der stilhed, men stilhed efter stemmer, der var engang. Var det vores egne eller forfædrenes?

Adventstiden er ventetid

I tredje vers associeres der frit mellem juleblomsten med sin dobbelthed og ordet ”tilstedekomst”, der peger på, hvad advent er og betyder: Adventus = at noget skal komme (til stede).

Håbet er salmens holdepunkt

Håbet er det faste holdepunkt i salmen. Et håb, der står foran mig som en bøn og/eller et løfte, men først og fremmest som et håb, der ikke bare kommer fra mig, men rækkes frem imod mig.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Marianne Søgaards enkle melodi indfanger håbet

Melodien er komponeret af Marianne Søgaard (f. 1982), sanger, højskolelærer og komponist. Den er ganske enkel, og har som teksten en rød tråd: det opadgående kvintspring – som bliver et symbol på håbet. I verset kommer det adskillige gange i ottendedelsbevægelse, mens det i omkvædet udmøntes i rytmen punkteret fjerdedel – ottendedel, og hver gang på ordet ”håbet”. Tredje og sidste gang sættes der trumf på: Her udvides det en tone til et sekstspring. Den raffinerede harmonik sikrer, at det ikke bliver monotont med de mange ens melodiske figurer, og desuden får de få linjer, der er bygget op på anden måde, så meget større vægt (linje 4, 6, 8 og 10). Den lidt rugende fornemmelse, der opstår på grund af tonearten c-mol harmonerer med tekstens stemning af stilhed og afventning.