Hvad er det, min Marie

Baggrund Kærlighed

Grundtvig skrev sangen til sin anden hustru Marie Toft. I sangen er deres kærlighed karakteriseret ved ønsket om at støtte og give hinanden plads til at udfolde sig. En beskrivelse af kærlighedens væsen, der er karakteristisk for Grundtvigs livsopfattelse. I dag bliver sangen ofte sunget på Hans Holms rytmiske melodi.

Grundtvigs ægteskab med Marie Toft

I januar 1851 døde Grundtvigs første hustru, Lise. Allerede 24. oktober samme år giftede han sig med den 38-årige enke Marie Toft. De to havde kendt hinanden et stykke tid, og Grundtvig havde som foredragsholder for en indbudt kreds været gæst på Marie Tofts gård Rønnebæksholm ved Næstved.

Det hurtige ægteskab vakte nogen forargelse og undren. F.eks. skrev Ingemann til ham:

”Hvad du havde faaet i Hjertet, kunne vi ikke ret faa i Hovedet”. 

 

Kærligheden er som kirken og dens amen

Et par måneder før de indgik ægteskab, skrev han Hvad er det, min Marie! til hende. Når Grundtvig skal beskrive kærligheden mellem de to, sammenligner han den med kirken og dens amen, fordi kirken for Grundtvig forkynder sandheden om livet, og hertil svarer menigheden ”amen”, dvs. ”det ske” (vers 1).

Plads til personlig udfoldelse 

På denne – religiøse – baggrund karakteriserer han deres kærlighed med ordene om, at ”vi vil være …” og ”vi kan bære hinanden, som vi er” (vers 2). De ønsker altså ikke at lave om på hinanden, men tværtimod støtte hinanden og give plads til personlig udfoldelse – en beskrivelse af kærlighedens væsen, der er karakteristisk for Grundtvigs opfattelse.

Hvad er det, min Marie

1. Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed!

2. Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
det er, at vore munde,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys!

3. Kun på en egen måde
vi er i grunden ét,
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
vort liv er fælles lyst!

4. Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nåde
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
al synd og død til trods!

5. Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled til os ned,
som til Gud Faders ære
vil støvet klart hjembære
i Åndens favnetag. 

Ordforklaringer

4.5   ny og næde: den tiltagende og aftagende måne;
5.6   støvet: kroppen her: medgang og modgang i livet
5.7   Åndens favnetag: opstandelsen

Maries død

Allerede i sommeren 1854 døde Marie Toft efter at have født sønnen Frederik. Kort efter skrev Grundtvig sit store digt Christenhedens Syvstjerne, hvorfra udvalgte vers er optaget som Vi kan føle, vi skal lære.

Grundtvig beskrev sine tre hustruer

I 1858 indgik den 75-årige Grundtvig sit tredje ægteskab med Asta Reedtz, som var 32 år. Også til hende skrev han flere digte, bl.a. et hvor han karakteriserer sine tre hustruer: Lise som den søsterlige der gav ham et idyllisk liv, Marie som den moderlige han havde et romantisk samliv med, og endelig Asta som den datterlige der gjorde livet eventyrligt for ham.

Kvinder betød meget for Grundtvig 

Grundtvig lagde aldrig skjul på, hvor meget kvinder betød for ham: ”Alt, hvad der ordentligvis skal gå os rigtig til hjerte, må gå gennem kvinden”, som han har udtrykt sig.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Indspilning af Hans Holms melodi

De to melodier

Per Warming har bearbejdet en vise af den svenske troubadour Evert TaubeKärleken och vinden, så den passer til Grundtvigs kærlighedssang. Det er en enkel visemelodi, der bygger op til et meget overbevisende højdepunkt i 6. linje.

Hans Holms mere rytmiske melodi har mange steder fortrængt Taubes. Den er mere livfuld og mindre højtidelig. Pas på tempoet, så den ikke bliver for hurtig.

Fakta om Hvad er det, min Marie

Nr. 459 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1851

Melodi: Evert Taube, 1943 og Hans Holm, 1983

Artiklen er skrevet af Gunnar Jensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere