Krist stod op af døde

Baggrund Året

Grundtvig ønskede at forny traditionen og befri menighedssangen fra den belærende og fornuftsprægede tone, der herskede på den tid. Denne salme er hans bearbejdede udgave af en af de ældste salmer, vi kender i Danmark. Flere komponister har skrevet melodi til salmen, men i Højskolesangbogen bringes en førreformatorisk melodi, og salmen afsluttes med et halleluja.

Salmen er en fornyelse af én af de ældste salmer

Allerede i 1815 søgte Grundtvig at forny en af de ældste danske salmer Kristus er opstanden, der kan følges tilbage til 1100-tallet. Det var en såkaldt ”lejse” efter den latinske slutlinje: ”Kyrie eleison” (Herre, forbarm dig), der efter reformationen blev ført videre som folkelig kirkesang. I den græsk-ortodokse kirke hilser man endnu hinanden påskemorgen med ”Kristus er opstanden”. Grundtvigs forbillede var den latinske Resurrexit Christus med firelinjede vers plus udråbet ”Kyrie eleison”. Fra Luthers salmebog indgik den oversat i salmebøger hos Hans Thomissøn og Thomas Kingo; derfor skrev Grundtvig i en fodnote til teksten fra 1815: ”Den gamle efterlignet”. Han foretog flere bearbejdelser (1837 og 1843) frem til den endelige form i 1845.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

Grundvig ville befri menighedssangen fra den belærende tone

Grundtvig kendte den gamle salme fra sin barndom, og det er tydeligt gennem hans 30 år lange arbejde med den, at den var et væsentligt ærinde for ham. Den er en af flere gamle højtidssalmer, som Grundtvig ville forny for at befri menighedssangen fra den belærende, kølige, fornuftsprægede salmesang, der herskede dengang. Kun 2. linje ændres med hvert vers, og det folkelige lovsangspræg forstærkes af sluthymnen med det trefoldige halleluja.

Krist stod op af døde

1. Krist stod op af døde
i påske-morgenrøde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

2. Krist stod op af døde,
afsonet er vor brøde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

3. Krist stod op af døde,
i Himlen vi ham møde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Halleluja!
Halleluja! Halleluja!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Opstandelsen kan ikke forstås med fornuften

Da opstandelsen ikke kan eller skal forstås med fornuften, indledes hvert vers med jubelråbet ”Krist stod op af døde”, en fornyelse af det gamle ”Kristus er opstanden”. Det følges vers for vers af udsagn om menneskers virkelighed: den nye påske, den afsonede brøde og visheden om mødet i paradis. Grundtvig fremhævede selv i flere prædikener, at med dette nye påskelys fulgte en ny påskemorgen i den danske menighed.

Ordforklaringer

1.2 påske-morgenrøde: lysskæret fra det himmelske

1.3 thi synger: Derfor lad os synge

1.4 hans menighed i allen stad: menigheder alle vegne

2.2 afsonet er vor brøde: Vores skyld og synd er betalt med Jesus’ død og opstandelse

Melodien fastholder idéen om tradition, der skal fornyes

Versenes faste form og ideen om tradition, der skulle fornyes, gjorde det naturligt for Grundtvig at beholde den kendte, middelalderlige melodi som nu bruges i Thomas Laubs udsættelse, og som bringer det trefoldige hallelujaråb efter tredje vers.

Berggreen og Rung har også skrevet melodier til salmen

Nyere melodier er A.P. Berggreens fra 1852 og den ofte anvendte af Henrik Rung fra 1853, som med sin enkle melodiføring er velegnet til fællessang. Efter fremkomsten af Rungs melodi var det den som Grundtvig anvendte i Vartov. Ingen af disse to melodier har ‘Halleluja …’ med.