Lille Guds barn, hvad skader dig?

Baggrund Tro

Det bibelske forelæg for denne salme for børn er Ubekymrethedens evangelium fra Bjergprædikenen. Ligesom himlens fugle og markens blomster skal mennesket ikke bekymre sig, men kan trygt stole på Gud. Det er tanken om Guds forsyn sat på vers. Melodien er en folkevise, hvor det viseprægede og dansante er nedtonet.

Salmen blev givet som gave til Ulstrup friskole

Salmen blev til omkring 1855-56, men den blev først trykt i 1870 under overskriften Guds Forsyn i et lille hæfte Gave til en dansk Friskole til fordel for Ulstrup Friskole på Refsnæs ved Kalundborg. Da salmen blev offentliggjort, var omkvædet ”O, Gud ske lov!” føjet til.

Salmen har været med i alle salmebøger siden 1873

Hurtigt herefter blev den optaget i Roskilde Konvents Salmebogs tillæg fra 1873, og den har været med i alle salmebøger siden.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

Grundtvig tager udgangspunkt i Bjergprædikenen

Grundtvigs bibelske forlæg er prædiketeksten til 15. søndag efter trinitatis (1. tekstrække) – Matt 6,25-34. Det kaldes også ”Ubekymrethedens evangelium”. Det er en del af Bjergprædikenen, hvor Jesus henviser til himlens fugle og markens blomster, som ikke bekymrer sig – og det skal mennesket heller ikke. Grundtvig argumenterer helt på samme måde fra det mindre til det større. Hvor meget mere vil Gud ikke sørge for sit barn – mennesket – end for fuglen og blomster. Derfor kan mennesket trygt stole på Gud.

I salmens sidste vers tages tråden direkte op fra det anden vers: føden og klæderne. Dagliglivets bekymringer skal ikke få lov til at skygge for selv livet og det, som gør det værd at leve det.

Lille Guds barn, hvad skader dig?

1. Lille Guds barn, hvad skader dig?
Tænk på din Fader i Himmerig!
Han er så rig, han er så god,
ingen kan stå hans magt imod.
O, Gud ske lov!

2. Føden og klæden, hus og hjem,
skulle Guds børn gå vild om dem?
Mennesket lever af Guds ord,
hjemme har børn, hvor fader bor.
O, Gud ske lov!

3. Fuglen i skov, på mark og fjeld
synger i gry og så i kvæld,
sover så sødt på kampesten
som under tag på kvist og gren.
O, Gud ske lov!

4. Ikke den pløjer eller sår,
lægger ej op fra år til år,
dog hvor bønder af hunger dø,
finder den lille fugl et frø.
O, Gud ske lov!

5. Yndig er blomsten klædt og boldt,
dejligst at se på fjeldet goldt,
ikke den spinder, ej den syr,
dronning er dog dens dragt for dyr.
O, Gud ske lov!

6. Blomst kommer op, og blomst går ud,
hvad er vel den for Himlens Gud
noget at regne mod de små,
som for hans åsyn evig stå!
O, Gud ske lov!

7. Lille Guds barn i verden her,
hold dig da til din Fader nær!
Spørg om hans magt og kærlighed,
stol kun på ham og hvil i fred!
O, Gud ske lov!

8. Føden og klæden nok du får
af ham i morgen som i går.
og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!

En sproglig justering blev sløjfet igen.

Det er værd at bemærke, at man i forbindelse med udgivelsen af Psalmebog for Kirke og Hjem i 1899 ikke mente, at man kunne skrive ””… dog hvor bønder af hunger dø…” (fjerde vers); det ændrede man til ”… dog på goldeste Klippeø…” Heldigvis er man gået tilbage til Grundtvigs oprindelige ordlyd i alle udgaver siden!

Gud tager hånd om sine små

Nogle vil måske spørge: Hvorfor lader Gud mennesker dø af sult og fuglene leve? Men når Grundtvig sætter sagen på spidsen og også går videre end Jesus i Bjergprædikenen, så er det for at understrege den bibelske tanke, at Gud er mægtig til at bevare de mindste, hvor selv de største kommer til kort. På samme måde overtrumfes dronningens pragt af blomsten, som intet gør for det. Og mere end både fuglene og blomsterne tager Gud hånd om sine ”små” – os. Det er virkelig tanken om Guds forsyn sat på vers.

Børnesalmen har en sproglig klarhed

Salmen har ved sin sproglige klarhed og den indholdsmæssige enkelhed i udfoldelsen af tankegangen fra Bjergprædikenen et klart pædagogisk udtryk. Der er tale om en salme for børn. Jesu ord er sat ind i en velkendt og lokal sammenhæng: Landbolivet i Danmark-Norge i samtiden.

Ordforklaringer

2.2 gå vild om: lede forgæves efter
5.1 boldt: (her) frodigt, livgivende (i modsætning til goldt)
7.3 spørg om: søg, bed om

Folkemelodien er tilpasset til salmen

Melodien er oprindeligt en dansk folkevise med titlen Svend Vonved sidder i Bure. Den er bearbejdet af både Henrik Rung og Thomas Laub. I den foreliggende udgave er det folkeviseagtige og dansante nedtonet, som man også ser i andre tilfælde, hvor en folkevisemelodi skal passe til en salme.

Melodien har et trinvist forløb

Melodien er ganske enkel med et næsten trinvist forløb, der bevæger sig i én lang bueform fra start til slut, med højdepunktet i 2. linje. Først i refrænet standser melodien op, så den kan fremhæve de syngendes tak til Gud.