Linedanser

Baggrund Liv

I 2015 stemte danskerne Linedanser ind som nummer fem på DR's liste over de 50 mest populære fællessange. Sangen, der oprindeligt blev skrevet som en lejlighedssang, er først og fremmest en sang om fællesskab og om at turde og at ville livet med alle de glæder og sorger, der følger med. Per Krøis Kjærsgaard har skrevet både tekst og melodi.

Sangen blev skrevet på en sejltur i Stillehavet

Per Krøis Kjærsgaard er forstander for Osted Fri- og Efterskole. Tidligere har han været ansat på Midtsjællands Efterskole, hvorfra han i 1997-98 fik orlov til bl.a.en sejltur i Stillehavet mellem Indonesien og Australien. Langt hjemmefra havde han ro og eftertanke til at skrive en konfirmationssang til sin guddatter.

Inspiration fra Storm P

Sangen henter inspiration fra Storm P. s Linedans. Fra vugge til grav, 1945, en tegning koloreret med vandfarve og hvid dækfarve, der viser en typisk lille Storm P.-mand, der balancerer højt på en line udspændt mellem vuggen med sutteflasken og endestationen den åbne grav, hvor spaden stadig står i den opgravede jord.

Mere end en lejlighedssang

Selvom sangen oprindelig var tænkt som en lejlighedssang, har den siden vundet stor udbredelse, og da DR i 2015 indbød danskerne til at kåre de mest populære fællessange i programserien ”Top 50 – Den danske sang”, blev sangen nummer fem.

Linedansen er et billede på livet

Linedansen som billede på livet er gennemgående i sangen, der opfordrer til at træde ud på linen og at ville og turde livet med alle de glæder, sorger, udfordringer og valg, det rummer. For enden af problemerne venter nemlig (fra vers til vers): stjerneskuddene, himlen, lykken, evnen til at sige til og fra samt din egen vej.

En sang om fællesskab

Forfatteren fortæller selv, at sangen først og fremmest handler om fællesskab. Et fællesskab hvor vi kan være os selv (og os selv bekendt) samtidig med, at vi giver de andre i fællesskabet den samme mulighed. Som der står i sangen: ”Være én, men én iblandt”. (vers 2,6).

Sangen sætter ord på følelser, der knytter sig til teenageårene

Teksten trækker således på det almene vilkår, at hver enkelt skal finde sin egen identitet blandt andre, som vi skal give den samme plads. Den sætter ord på flere af de følelser og overvejelser, som knytter sig til teenageårene, og som mange unge udlever på efterskolerne.

Sangens optagelse i Højskolesangbogen, er et af flere eksempler på, at denne sangbog nu ikke længere er direkte målrettet højskolernes elever, men alle aldersgrupper.

Melodien blev til på en guitar

Per Krøis Kjærsgård har selv forsynet sin tekst med en særdeles sangbar og iørefaldende melodi, der har en stor del af æren for sangens popularitet. Som musiker er klaveret hans primære instrument, men på sejlturen, hvor sangen blev til, havde han medbragt en guitar.

Guitarens indflydelse på akkordvalget

Man fornemmer guitarens indvirkning på akkordvalget: Ganske enkle harmonier, ingen højt opbyggede akkorder (måske med undtagelse af Adim-akkorden i takt 15), og det klæder den ligefremme tekst. Læg også mærke til starten: en akkordfølge, der genererer en trinvis faldende bas fra D ned til G – så er man i gang på en god og effektiv måde.

Den tredelte melodi

Både tekst og melodi er tredelt. Melodien starter roligt, den intensiveres lidt i 2. del i kraft af lidt flere toneartsfremmede akkorder (først og fremmest B-akkorden i takt 12), og endelig 3. del, der helt klart har omkvædskarakter, selv om teksten er forskellig fra vers til vers. Den er rytmisk mere markant med mange lifts og hurtige nodeværdier, og – ikke mindst – indledes den med et break, som altid har en klar funktion i musikken (om det så er en jazzstandard eller en popmelodi): Vi får spændt forventningerne til, hvad der nu skal ske!