Morgensangen er en hyldest til det enkle
Der er langt imellem det billede, offentligheden fik af Suzanne Brøgger , da hun udgav sine essaysamlinger Fri os fra kærligheden (1973), Kærlighedens veje & vildveje (1975) og romanen Creme fraiche (1978), og så det billede denne morgensang giver af en forfatter, der hylder det enkle at blive vækket af lyset og bare at leve og kunne møde et andet menneske.
Brøgger udfordrer genrer, mønstre og kønsroller
Den unge Suzanne Brøgger angriber i sine essays de kendte mønstre og kønsroller, og hun sætter i romanen sig selv på spil, bruger hverdagslivet og sit eget liv i sin udforskning af forholdet mellem autenticitet, virkelighed og fiktion. Hun bryder med kendte genrer, og hun iscenesætter sig selv i sin fremtræden som en moderne mytisk figur i lighed med Karen Blixen. Hun fremstår i sin ungdomsdigtning som kosmopolitten og spiller på det selvbiografiske, når hun bygger på erfaringer fra sit eget eksotiske liv med en opvækst i det fremmede og med rejser til fjerne egne. Samtidig fortæller hun, at hele hendes forfatterskab er blevet til i samme arbejdsværelse i et hus i landsbyen Knudstrup på Sjælland. I løbet af forfatterskabet opstilles da også modbilleder til den rastløse nomadetilværelse, allerede i 1979 med En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege , der er en hyldest til det bofaste hverdagsliv på landet. I sine senere værker leverer hun en pessimistisk civilisationskritik, f.eks. i skuespillene Efter orgiet (1993) og Dark (1994).
Suzanne Brøgger, foto: Isak Hoffmeyer, 2010
Den livsbekræftende tekst minder om en traditionel lovsang
Sangen her udmærker sig imidlertid ved at være særdeles livsbekræftende. Lyset springer pluds’lig ud bygger på den danske salmetradition og er en tilsyneladende enkel lovsang, der giver mindelser om Brorson s, Grundtvig s, Ingemann s og Jakob Knudsen s kendte salmer.
Alligevel er salmen mere moderne i sit sprog
Men der brydes med traditionen i ordspillet omkring begrebet lovsang: ”Bad om lov, imens jeg sov”, i det moderne udråb: ”kom bare an” og i ændringen af en skabende gud til en ”ukendt giver”. I fravær af et traditionelt gudsbegreb og i påpegningen af nattens ”drage-drømme” bliver sangen en moderne salme, hvad der understreges af det verdslige i budskabet. Der takkes først og fremmest ”fordi mit hjerte slår/ og kommer dig i møde”. Sangen er en hyldest til lyset, livet og kærligheden, som antydet i ”Sarons rose”, indledningens henvisning til Højsangen.