Inspireret af sagnet om kong Skjold Digtet Stæren er en poetisk gendigtning af sagnet om Kong Skjold . Da danernes land truedes af indre stridigheder, kom et skib sejlende med et lille drengebarn. Han regnedes for Odins søn, blev konge under navnet Skjold, satte skik på landet og blev stamfar til den danske kongeslægt Skjoldungerne. Som gammel mand forlod han landet, ligesom han var kommet, alene på et skib.
Sagnet omtales helt tilbage i 700-tallet
Sagnet kendes bl.a. fra Saxos danmarkskrønike , men Skjold omtales ca. 500 år tidligere i det oldengelske heltedigt Beowulf , der formentlig blev til i begyndelsen af 700-tallet.
Johannes V. Jensen
Gendigtningen gør sangen til en forårssang I Højskolesangbogen er Johannes V. Jensens digt forkortet; de vers, der handler om sagnkongens bortfærd, er udeladt. Derfor står Stæren som en forårssang og ikke i afsnittet Historien.
Historien og året spejler hinanden Sammenhængen mellem sagnkongen og stæren er billedlig. Ligesom kong Skjold dukkede op, bragte orden i landet og forsvandt igen, sådan kommer hvert år sommeren til landet og forsvinder igen med stæren. Og sådan lægges der hver sommer et år til menneskets liv:
Han kommer med Stæren, han dvæler med den
Sådan lyder Stærens sidste vers oprindeligt. Motiverne udgør i digtet én cyklus – historien og året spejler hinanden i et nærmest mytisk billede på, at alting har sin tid – sit forår, sin sommer, sit efterår og sin vinter.