Menneske først og kristen så

Baggrund Tro

Digtets førstelinje er blevet en berømt talemåde, som gennem tiden er blevet tolket på forskellige måder. Grundtvigs pointe var, at det at være et sandt menneske er forudsætningen for at blive kristen. I dag er den mest udbredt tolkning, at det er vigtigere at være menneske end at være kristen. Måske er netop denne tolkning forklaringen på, at digtet nu endelig er blevet optaget i Højskolesangbogens 19. udgave.

Teksten er udgivet efter Grundtvigs død

Teksten er forfattet af Grundtvig o. 1837, men først udgivet posthumt i 1881.

Kristendom skal ikke tvinges ned over nogen

Et overordnet tema for digtet er kristen mission. Grundtvigs budskab er, at vi ikke bør tvinge kristendom ned over nogen (”tænk dog ej på at lægge dyr til hjorden”). Menneskelivet har en værdi i sin egen ret, hvilket Grundtvig peger på ved at minde os om de gode mennesker, der levede, før Kristus kom til jorden. Man kunne naturligvis ikke være kristen før Kristus, men derfor var Abraham alligevel Guds ven. Kristendom gives gratis – dét kalder Grundtvig for et ”hovedstykke”, hvormed han henviser til Luthers lille katekismus, der også var inddelt i hovedstykker. Tvang er ikke vejen frem, men hvis man derimod er et godt og sandt menneske, så vil kristendommen indfinde sig af sig selv – hvis ikke i dag, så i morgen!

N.F.S. Grundtvig

At være menneske er forudsætningen for at blive kristen

Digtets førstelinje er blevet lidt af et bonmot. Det har gennem tiden givet anledning til forskellige tolkninger. Hvad Grundtvig mente med linjen var ikke, at det er vigtigere at være menneske end at være kristen, men at det at være sandt menneske er forudsætningen for at blive kristen. Der er altså ikke tale om en prioriteret rækkefølge – tværtimod skal udsagnet forstås som en kausal forbindelse: at være menneske er trædestenen eller midlet til målet, nemlig at blive kristen. Lidt på samme måde som i talemåden ”man skal kravle før man kan gå” – det betyder ikke, at det er vigtigere at kravle end at gå.

Førstelinjen har ændret betydning

Digtlinjens betydning har ændret sig over tid, og en udbredt tolkning i dag er, at ”menneske først” skal forstås som ”først og fremmest”, og at det at være kristen kommer i anden række i forhold til at leve menneskelivet. Selvom det altså ikke var Grundtvigs mening, passer en sådan betydning nok bedre til mange danskeres forhold til kristendommen i dag. Hér har vi måske også forklaringen på, at Højskolesangbogens 19. udgave blev dén, der første gang optog dette folkekære digt som sang.

Menneske først og kristen så

1. Menneske først og kristen så
kun det er livets orden,
kaldes vi får, tænk dog ej på
at lægge dyr til hjorden!
Og djævelskab til kristendom
kan almagt selv ej skabe om,
kast ej for svinet perlen!

2. Abraham var Guds gode ven,
men kristen ingenlunde,
David og mange tro Guds mænd
det end ej være kunne,
var kristne til før Kristus kom
blev løgn og tant al kristendom,
det er ej svært at fatte!

3. Døberen var den største mand
blandt alle Davids lige,
større dog er endnu end han
den mindste i Guds rige,
enhver som tror og bliver døbt,
i kristentøj med Kristus svøbt
hver kristen kort at sige!

4. Menneske først og kristen så,
det er et hoved-stykke,
kristendom vi for intet få,
det er den pure lykke,
men lykke, som kun times den,
der alt i grunden er Guds ven
af sandheds ædle stamme!

5. Stræbe da hver på denne jord
sandt menneske at være,
åbne sit øre for sandheds ord,
og unde Gud sin ære;
er kristendom da sandheds sag,
om kristen ej han er i dag,
han bliver det i morgen!

Musikken præger vores opfattelse af teksten

Når en tekst sættes i musik, præger det betydningen, og det er specielt interessant i et fortolkningsåbent digt som dette. Grundtvigs digt er egentlig jambisk (versefoden let-tung), men som et poetisk virkemiddel er versenes begyndelse af første og tredje linje korjambiske, dvs. den første jambe i linjen er vendt om: ”Menneske først” (tung let, let tung). Johannes Konstantin Neergaards melodi fremhæver denne struktur med en hurtig, trinvist opadgående bevægelse, der placerer første og fjerde stavelse på tunge pladser.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Melodien fremhæver den moderne tolkning

Endvidere deler musikken tekstlinjen op på midten: ”menneske først” [pause] ”og kristen så”, og da melodistykket før pausen bliver gentaget næsten identisk efter pausen, bliver disse to tekstbidder (”menneske først” – ”og kristen så”) musikalsk ensrettet, hvilket understreger rækkefølge-aspektet i udsagnet. Denne struktur bevirker, at musikken passerer let henover det tekstligt betonede ord ”kristen” med hurtige toner og metrisk svag placering. Melodien fremhæver således den folkelige, mere nutidige tolkning med vægtlægningen på mennesket fremfor kristendommen.

På ordet ”djævelskab” i første vers kommer den ellers enkle harmonik omkring den lidt dystre akkord f-mol, men vi er hurtigt tilbage i harmonisk sikkerhed igen, og overordnet er hele strofen ellers holdt i en lys, let tone.

Digtet udtrykker Grundtvigs optimisme

Grundtvigforskeren Anders Pontoppidan Thyssen har påpeget, at dette digt, især sidste vers, er udtryk for en optimisme, der prægede Grundtvig i netop de år, han skrev digtet. Det kommer til udtryk i melodien, der efterlader digtet med en livsglad aura, der går i spænd med den folkelige forståelse af Grundtvigs kristendomssyn i dag.