Mens jorden driver roligt rundt

Baggrund Liv

Inger Christensen skrev sangen til Jelling Statsseminariums 150 års jubilæum. I digtet taler hun om skabelsens tilfældighed og skrøbelighed, menneskets ufrihed og sproget som det, der holder sammen på jorden. Asger Pedersens melodi er et spejlbillede af den komplicerede lyrik, alligevel er melodien enkel at synge.

Inger Christensens digtsamling Det

Inger Christensen udgav i 1969 sin banebrydende digtsamling Det. Om titlen fortælles det, at hun netop havde afleveret sin roman Azorno (1967) til forlaget, og næste værk kunne begynde med ordene:

”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bevæger sig. Bliver til.”

Systemdigtningen giver frihed i skriveprocessen

Den digteriske skabelsesproces er sat i gang af et stedord, der potentielt er tomt og dog skaber betydning. Med Det indtager Inger Christensen sin plads som systemdigter, idet strukturen i samlingen er bygget op med tallene otte og tre som styrende for kompositionen. Formen er ramme om et betydningsindhold, der kan være tilfældigt, repræsentere kaos og meningsløshed. Det kan synes som et paradoks, men Inger Christensen har udtalt, at det forholder sig modsat. Systemerne giver hende frihed i skriveprocessen.

Den skabende evne er tillagt sproget

Mens jorden driver roligt rundt indeholder samme modstilling mellem kaos og orden. Sangen er indholdsmæssigt en kommentar til Ambrosius Stubs Den kedsom vinter gik sin gang (ca. 1780), og den har samme metriske form som Stubs digt. Den henviser til Stubs vandring i naturen, og forbindelsen understreges i ordvalg som ”solens strålebundt”.

Men hvor Stubs forårssang er en hyldest til naturens orden, som opretholdes af en skabende Gud, og som mennesket er en del af, så taler Inger Christensen i sit digt om skabelsens tilfældighed og skrøbelighed, menneskets ufrihed og sproget som det, der holder sammen på jorden, med henvisning til syndefaldsmyten kalder hun det ”forbuden frugt”. Sproget bliver en garanti for, at ”ingen gud/ tør gribe ud/ og plukke den, så alting skabt/ går tabt”. Der refereres til dommedag og udslettelse, mens den skabende evne er tillagt sproget, der kan gøre fri og er forbundet med et evighedshåb.

Digtet henviser elegant til Grundtvig

Digtet er skrevet til Jelling Statsseminariums 150 års jubilæum og får via sin henvisning til ordets skabende evne elegant henvist til Grundtvig, samtidig med at det benytter stedet (Gorms og Thyras Jelling) til at pointere den nationale identitet som noget, ordet har skabt: ”vor lange livsfortælling”.

Asger Pedersen skrev melodien

Komponisten Asger Pedersen har skrevet mange tekster og melodier til DR’s børneudsendelser, f.eks. Ingrid og Lillebror, Vinterbyøster og Jullerup Færgeby, han har været organist ved Viborg Domkirke 1982-2004 og har skabt moderne salmemelodier.

Melodien spejler den komplicerede metrik

Rytmisk er melodien et spejlbillede af Inger Christensens komplicerede metrik, men den bringes på en formel, der skjuler kompleksiteten og gør den enkel at synge. Umiddelbart springer dens vekslen mellem 5/4 og 3/4 i øjnene, men i brug er logikken åbenbar. Ligesom teksten deler versene op i to metrisk set nøjagtig ens halvdele, gør melodien det også – helt ned i detaljen med nodeværdier, pauser, synkoper og vekslende taktarter. Og det betyder, at skønt melodien i de to halvdele er ganske forskellig, så virker de genkendelige i forhold til hinanden.

Melodiens harmonisering

Harmonisk set er fornemmelsen ligeså rolig som teksten i første linje i vers 1: Vi bevæger os stort set ikke uden for C-dur – alligevel føles det ikke monotont, da Asger Pedersen udnytter alle toneartens facetter. Og så meget desto mere velgørende bliver hans lille lynvisit i F-dur i takt 8.