Nye sange skulle fortælle om livet, døden og kærligheden
I 2003 besluttede Wilhelm Hansens forlag at udgive en samling morgen- og aftensange og få skabt nye sange til brug i kirke og skole, hvor der stadig synges morgen- og aftensang. Forlaget opfordrede derfor en lang række sangskrivere til at skrive nye sange, der ”på forskellig vis afspejler tanker om livet, døden og kærligheden i Danmark i begyndelsen af 2000-årene” (fra forordet). Således blev denne morgensang til, og den er først trykt i Sange til morgen og aften, Edition Wilhelm Hansen 2004.
Morgensangen er fyldt med bogstavrim
Det er en lille, vægtløs morgensang uden de helt store dybder. Den skildrer morgenen i billeder fra naturen med flittig brug af bogstavrim:
Verden venter, vinden lufter, livet finder sted.
(vers 4)
Stort og småt mødes i morgenlyset
Her mødes det store og det små i morgenlyset: Byen stilles sammen med fuglerederne, tidens morgen med min følsomme hud, mågerne med fjorden, verdensrummet med min åbne hånd. Det er ren idyl, mørket er forsvundet, og nattens uro og spørgsmål er forstummet, har fundet sine svar; dagen er fuld af muligheder, som jeg kan gribe, hvis jeg vil. Sangen ville nok have vundet ved at tage lidt af mørket med og antyde, at der stadig er mørke og spørgsmål, kampe og smerte, selv om solen er stået op. Men det er der så mange andre sange, der handler om.