Morten Luther

Baggrund Historien
Morten Luther

Grundtvigs forhold til Luther var præget af både respekt og kritik. I denne sang beskrives Luthers liv i nøgterne toner, og med fokus på det historiske, snarere end det poetiske. Sangen har tidligere været optaget i Højskolesangbogen, men røg ud i 16. udgave. I 19. udgave er den tilbage med en ny melodi skrevet af Stefan Teilmann Laub Nielsen.

Grundtvig skrev en håndfuld historiske sange om Luthers liv

Denne historiske sang blev oprindeligt udgivet i Krønnikerim fra 1842 men fandt også udbredelse via en udgivelse fra 1883, hvor man markerede 400-året for Luthers fødsel. Udgivelsen hed Salmer og sange til Luther-festen – af og om Luther, og det er ganske typisk for de grundtvigske kredse, der stod bag udgivelsen, at der er salmer af Luther selv … og så en hel del af Grundtvig (om Luther). Sangen her, som var én blandt en håndfuld historiske sange om Luthers liv, hører ikke til blandt Grundtvigs bedste, men den er interessant som replik til forholdet mellem to af Folkekirkens ”kirkefædre”.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

Grundtvig havde et ambivalent forhold til Luther

Grundtvig havde et ambivalent forhold til Luther. Han følte sig - fra han var helt ung - knyttet til Luther alene derved, at de begge var født i ’83, Luther i 1483, Grundtvig i 1783, og for den unge Grundtvig var dette et tegn på, at Grundtvig skulle reformere kirken, som også Luther havde gjort det. Grundtvig anerkendte Luther som et fyrtårn og fejrede hvert år Luthers fødselsdag med en fødselsdagstale, men Grundtvig var stærkt kritisk overfor den forstenede Luther-dyrkelse, der havde præget ortodoksien og også var fremherskende på Grundtvigs egen tid. Han kunne derfor skrive ved reformationsjubilæet i 1817:

”Jeg er ingenlunde af dem, der mene, at vi skal stå stille ved hvad Morten Luther gjorde for 300 år siden […] Der skete ingenlunde i Luthers Dage alt hvad der kan og bør ske for Evangeliets fri og levende Virksomhed […] jeg vil dog ingen vige i Lovtale for hans Heltegerning i Jesu Navn.”

N.F.S.Grundtvig

Teksten er mere nøgtern og historisk end poetisk

Så Grundtvig var kritisk overfor hans efterfølgere, men fuld af lovtale over Luthers historiske gerning, og det er da også det historiske, der fylder i denne sang, der er mere pædagogisk og nøgtern end poetisk og billedrig som Grundtvigs bedste salmer.

Morten Luther


1. Jeg var en munk i Saksenland,
hvor malmen gror i fjelde,
jeg brød mig ej om pavens band,
ej om Sankt Peters vælde.

2. Jeg fór dog ej med lærdom ny,
skønt paven det tør mene,
men stred for Herren under sky
og for hans ord det rene!

3. Jeg præked på mit modersmål
og sang så godt, jeg kunne,
og de, som trued med ord og bål,
fik skam på deres munde!

4. Jeg grunded på Vorherres bog
som årle så og silde
og prented den på folkets sprog,
alt som Vorherre ville!

5. Jeg drog engang til Worms ved Rhin
min gerning at forsvare.
“Som Husses hals af kød er din”,
man sagde, “tag dig i vare!”

6. “Det være må Vorherres sorg”,
så fald mig ord i munden,
“vor Gud han er så fast en borg
og Satan fejg i grunden.

7. Gik djævle der da end i lag,
så mange og så røde,
som teglene de er på tag,
jeg tør og må dem møde!”

8. I riddersalen høj og stor
for Kejser Karl på tronen
jeg trådte frem med sandheds ord
og vented martyrkronen!

9. Halvanden snes af år randt hen,
så grå jeg blev i striden
og fandt, at både mund og pen
de slides op med tiden.

10. Men frihed vandt Guds rene ord,
brød ud i sang og tale
hos alle frændefolk i Nord,
på bjerge og i dale!

Kontroversielle vers er udeladt

Oprindeligt havde sangen yderligere syv vers, som Højskolesangbogen dog klogeligt har udeladt. I disse vers lægger Grundtvig sig nemlig i umiddelbar forlængelse af Luthers brandtaler mod paven og tyrken. I det oprindelige vers 20 lyder det fx:

”Da fåer og Tyrken sin Bekomst
Hvortil han højt kan trænge
Den Orm paa Christenhedens Blomst
Har gnavet altfor længe!”

Sangen har også tidligere været med i Højskolesangbogen

Sangen var med i Højskolesangbogen i en række udgaver, indtil den røg ud i 16. udgave, men den overvintrede i Friskolesangbogen og er nu tilbage i Højskolesangbogen med en ny melodi. Sangen er lagt fortællende i Luthers egen mund, og den gengives med 10 af de oprindeligt 22 vers således, at sangen bliver mere almen om Luthers liv, virke og sejr end den oprindelige sang, der havde Rigsdagen i Worms i 1521 i centrum.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Ordforklaring

5.3   Husses hals: Henviser til Jan Hus, der var reformator før Luther, og som blev indbudt til at tale sin sag på et kirkemøde i Konstanz i 1415. Her blev han dog - trods løfter om frit lejde – arresteret og brændt som kætter.

Den iørefaldende melodi leder tankerne hen på pop og gospel

Stefan Teilmann Laub Nielsen har skrevet en meget iørefaldende lille melodi, der i de tre første linjer indledes med en ottendels-pause, der er med til at give melodien et meget rytmisk præg. Melodien har en lethed og fornemmelse, der leder tankerne hen på en pop-, rock, og gospelinspireret melodi. Den understøtter det fortællende jeg i teksten, og oktavspringet i første og anden linje kombineret med pausen signalerer opmærksomhed på hovedpersonen i sangen. Stefan Teilmann Laub Nielsen var fra 2000 til 2002 en del af duoen Rollo & King, der bl.a. vandt det danske melodigrandprix i 2001 med sangen ”Der står et billede af dig på mit bord”.

Fakta om Morten Luther

Nr. 513 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1842

Melodi: Stefan Teilmann Laub Nielsen, 2016

Artiklen er skrevet af Morten Skovsted, melodibeskrivelsen af Jacob Vestager Tybjerg

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere