Når jeg bli'r gammel

Sangen er inspireret af Peter A.G.s livskraftige morfar

Ifølge Peter A.G. Nielsen selv rummer sangen en særlig dobbelthed: Den handler ikke blot om alderdommen, men også om den positive forventning til denne tid. Han skrev sangen på et tidspunkt, hvor hans egne forældre var på vej på pension, og han spurgte derfor sig selv: "Hvordan skal det være, når det bliver min tur?" Tankerne faldt på hans livskraftige morfar, der som gammel ofte sad på en bænk foran plejeboligen med udsigt til åen og kirken, og som spiste mandler med mynte og altid æble med lommekniv. Det er altså ham, der er portrætteret i teksten.

Peter A.G. Nielsen

Alderdommens potentiale udfoldes i musikvideoen

I den officielle musikvideo til sangen er tekstens pointe om alderdommens fylde fuldt udfoldet: Man ser bandets seks medlemmer sminket som gamlinge, der mødes om at spille den musik, som har bundet dem sammen gennem livet. Men de er også sammen om at spille whist, drikke rødvin og sludre. Glæden ved at have hinanden og ved at være i hinandens selskab er åbenbar.

Peter A.G. har fortalt, at da bandmedlemmerne blev sminket, skete der noget med både deres kropssprog og interne kommunikation: De blev virkelig gamle. Det stemmer godt overens med sangens intention: at få lytteren til at visualisere sin egen alderdom. Det er også derfor, der i slutningen af sangen synges: "Når jeg bli'r gammel så' du gammel selv."

For medmindre man går bort inden da, kan ingen sige sig fri for før eller siden at blive det.

Man skal gøre noget ved frygten for at blive gammel

Dermed er sangen en opfordring til at gøre noget ved alt det, man måske frygter ved at blive gammel: at det er for sent at gøre noget ved tingene, fordi man ikke længere har energi eller overskud til det. Det kunne eksempelvis være at opdage, at bugten ikke mere er fuld af fisk, at kærligheden har fået sværere kår, eller at man selv er ved at blive ensom. Men der er håb i denne tekstlinje:

"Der er et lys der rækker helt ind til land 

på den anden side af ensomheden."

Sangen er en modvægt til ungdomsfikseringen

Når jeg bli’r gammel kan endvidere opfattes som en modvægt til den ungdomsfiksering, der i tiden for sangens tilblivelse sidst i 1980'erne fyldte, og som siden da kun skulle blive endnu mere udtalt. Desuden er sangen et kærligt memento mori, det vil sige en påmindelse om, at ingen lever evigt. Den amerikanske forfatter John Steinbeck skrev engang:

Ingen unge tror nogensinde, de bliver gamle.

John Steinbeck

 Det er denne illusion, sangen forsøger at udfordre.

Musikken understreger sangens usentimentale budskab

I Gnags' egen indspilning er Når jeg bli’r gammel fremført i et friskt tempo og i et musikalsk arrangement, der ligesom tekst og melodi er usentimentalt, nærmest nøgternt. At sangen går i dur med flittig brug af durtertsen understreger tekstens positive tilsnit. Produktionens udpræget rytmiske spændstighed understreger desuden en helt central pointe i teksten: Nemlig at man aldrig skal falde sammen, heller ikke når alderdommen melder sig.

Artiklen er skrevet af Henrik Marstal

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.