Når vinteren rinder i grøft og i grav

Baggrund Året

Forfatteren Johan Skjoldborg var socialt engageret og brændte for at forbedre den fattige landbefolknings livsvilkår. Det gjorde han blandt andet gennem sine bøger og sange, som beskriver forholdene for datidens underklasse på landet. I Når vinteren rinder i grøft og i grav kædes naturen og mennesket sammen i bondens arbejdsglæde. Lægen Johannes Torrild komponerede melodien.

Johan Skjoldborg var socialt engageret

Fra de tidligste år brændte det sociale engagement i Johan Skjoldborg, og han viede hele sit liv til den fattige landbefolknings kamp for bedre livsvilkår. Trods sit fattige hjem – han var søn af en skomager i Øsløs i Hanherred – kom han på Ranum Seminarium, og han var landsbylærer, indtil han fra 1902 levede som forfatter og foredragsholder.

Skjoldborg beskrev forholdene indefra

En stridsmand, 1896, er den første danske roman, som har en simpel husmand som hovedperson. For at kende herregårdens forhold indefra lod Skjoldborg sig i 1902 fæste som daglejer og skrev romanen Gyldholm om tjenestekarles og daglejeres nedværdigende kår. Skjoldborg nåede ud til vide kredse af datidens underklasse, der gennem læsningen nåede til selvforståelse og indsigt såvel i den politiske kamps vilkår og mål som i betydningen af kulturelle fremskridt.

Sangen beskriver husmandens arbejdsglæde

Størst udbredelse fik Skjoldborgs sange. Den bedst kendte af dem er Når vinteren rinder i grøft og i grav, der blev skrevet allerede i 1897 og offentliggjort i Illustreret Tidende under titlen Husmandssang.

Kernen i sangen er omkvædet: ”min hakke, min skovl og min spade”, der giver udtryk for husmandens arbejdsglæde og tro på den fremtid, han kan vinde ved sin indsats. Sammenkædningen af natur og menneske, de frembrydende forårstegn og livsmodet giver digtet poetisk almengyldighed.

Naturen og mennesket er forbundet

Rugens krøllede blade, der ranker sig som tegn på forårets og vækstens begyndelse (vers et), svarer i sidste vers til husmanden, der ranker sin ryg. Solen, der ved dagens begyndelse spejler sig i havet, får ved aftenstid sit genskær i det blankslidte stål. Og allertættest er forbindelsen mellem natur og menneske udtrykt i bondens samhørighed med den jublende lærke.

I Højskolesangbogen er sangen anbragt i afsnittet Tidligt forår. Men den er mere end en årstidssang. Den er udtryk for de forhåbninger og kræfter, mennesket kan hente fra sit samspil med den natur, som det er indfældet i og afhængigt af.

Når vinteren rinder i grøft og i grav

1. Når vinteren rinder i grøft og i grav,
og rugens krøllede blade
sig ranker i solen som spejles i hav,
jeg griber med længsel, knap véd jeg deraf,
min hakke, min skovl og min spade!

2. Jeg hvæsser på stenen den rustnede æg
og retter den bøjede plade,
så springer jeg uden for mur og for væg,
hvor marken har klumper, og mosen har klæg,
med min hakke, min skovl og min spade!

3. Jeg lytter til vårens syngende kor,
til lærken, den jublende glade,
vi kender hinanden fra som'ren i fjor,
den kvidrer, jeg grøfter og graver min jord
med min hakke, min skovl og min spade!

4. Når solen går ned i et luende bål
bag lynghedens vidtstrakte flade,
jeg retter min ryg, og jeg skimter et mål,
da blåner og blinker det blankslidte stål
i min hakke, min skovl og min spade!

Ordforklaringer

1.1   rinder: løber (om vandet fra tøbruddet)
2.4   klæg: fugtig, lerblandet sandjord
3.4   grøfter: graver grøfter (for at tørlægge for fugtig jord)

Johannes Torrild komponerede melodien

Melodien er skrevet i 1907 af lægen Johannes Torrild. Som teksten gnistrer den af energi fremkaldt ved den regelmæssige brug af skarpe punkteringer og store opadgående intervaller, især i 4. linje, hvor stigningen intensiveres gennem hele fire store opadgående spring, hvoraf det sidste (en sekst) understreges ved en dvælen på melodiens højeste tone.  

Fakta om Når vinteren rinder i grøft og i grav

Nr. 285 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Johan Skjoldborg, 1897

Melodi: Johannes Torrild, 1907 

Artiklen er skrevet af Karen Bjerre. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere