Johan Skjoldborg var socialt engageret
Fra de tidligste år brændte det sociale engagement i Johan Skjoldborg , og han viede hele sit liv til den fattige landbefolknings kamp for bedre livsvilkår. Trods sit fattige hjem – han var søn af en skomager i Øsløs i Hanherred – kom han på Ranum Seminarium, og han var landsbylærer, indtil han fra 1902 levede som forfatter og foredragsholder.
Skjoldborg beskrev forholdene indefra
En stridsmand , 1896, er den første danske roman, som har en simpel husmand som hovedperson. For at kende herregårdens forhold indefra lod Skjoldborg sig i 1902 fæste som daglejer og skrev romanen Gyldholm
Sangen beskriver husmandens arbejdsglæde
Størst udbredelse fik Skjoldborgs sange. Den bedst kendte af dem er Når vinteren rinder i grøft og i grav , der blev skrevet allerede i 1897 og offentliggjort i Illustreret Tidende under titlen Husmandssang .
Kernen i sangen er omkvædet: ”min hakke, min skovl og min spade”, der giver udtryk for husmandens arbejdsglæde og tro på den fremtid, han kan vinde ved sin indsats. Sammenkædningen af natur og menneske, de frembrydende forårstegn og livsmodet giver digtet poetisk almengyldighed.
Naturen og mennesket er forbundet
Rugens krøllede blade, der ranker sig som tegn på forårets og vækstens begyndelse (vers et), svarer i sidste vers til husmanden, der ranker sin ryg. Solen, der ved dagens begyndelse spejler sig i havet, får ved aftenstid sit genskær i det blankslidte stål. Og allertættest er forbindelsen mellem natur og menneske udtrykt i bondens samhørighed med den jublende lærke.
I Højskolesangbogen er sangen anbragt i afsnittet Tidligt forår. Men den er mere end en årstidssang. Den er udtryk for de forhåbninger og kræfter, mennesket kan hente fra sit samspil med den natur, som det er indfældet i og afhængigt af.