Oktoberdag i flammer

Baggrund Året

Oktoberdag i flammer tematiserer oktoberdagens tunge, vejrbidte rytme. Digtets røde tråd er menneskets brug af jorden, og dermed sætter sangen ord på den intime forbindelse mellem mennesket og jorden, som også portrætteres hos Grundtvig. Melodien indledes med en dramatisk opadgående mol-treklangsbrydning. Treklangsbrydningen gentages mod slutningen, men videreføres her til en klanglig lysning i form af de to afsluttende durakkorder.

Beatrice Vibe og Per Drud Nielsens samarbejde

Beatrice Vibe skrev sit efterårsdigt i 1990, og Per Drud Nielsen satte det i musik i 2004, efter de to havde mødt hinanden ved et lyrik- og musikarrangement i Frederikshavn. Mødet førte både et omfattende samarbejde og et årelangt venskab med sig.

Digtet tematiserer oktoberdagens tunge rytme

Digtet består af tre korte vers, der alle indledes med ordene ”Oktoberdag i flammer”. Gentagelsen giver digtet en tyngde, som går igen i digtets billedsprog. Selve ordet ”oktoberdag” er samtidig ”tungt” med sine mørke vokaler og mange konsonanter. Digtet lægger sig hermed op ad det næsten samtidige Oktoberdagens skiften af Jens Rosendal, der – i øvrigt med næsten samme versmål – også tematiserer oktoberdagens tunge, vejrbidte rytme.

Forbindelsen mellem mennesket og jorden

Igennem hele digtet går den røde tråd om menneskets brug af jorden. Det gælder især i det subtile billedsprog, som i første vers, hvor ”markernes skår” antyder, at jorden er blevet brudt og kultiveret af mennesket, og i andet vers, hvor fugten, der er tæt og ”skraveret”, leder tankerne hen på den måde, plovfuren skraverer jorden. I samme vers er i øvrigt ikke blot jorden, men også tiden – året – ”brugt” af mennesket. Dermed italesættes den intime forbindelse mellem mennesket og jorden. . Vi genfinder samme i bogstavelig forstand jordnære forståelse af mennesket f.eks. i efterårssalmen Vi pløjed og vi så’de og i Grundtvigs Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

Oktoberdag i flammer

1. Oktoberdag i flammer
så langt dit øje når.
En mættet høsttung stemning
i markers korte skår.

2. Oktoberdag i regnen
i tæt skraveret fugt.
Et mættet køligt kærtegn
og året – næsten brugt.

3. Oktoberdag i løfter
og skumrings kerteskær.
En mættet dagværkshilsen.
Et gry er atter nær.

Sangen er i mol, men afsluttes af to durakkorder

Sangen er i mol og indledes af en dramatisk opadgående mol-treklangsbrydning. Herefter følger en ’beroligende’, nedadgående, melodisk og harmonisk sekvens over fire takter. Mod slutningen gentages det meste af den opadgående mol-treklangsbrydning, som nu munder ud i en klanglig lysning i form af de to afsluttende durakkorder - svarende til tekstens afsluttende: ”Et gry er atter nær”.

De to sidste akkorder udgør en såkaldt plagal slutning – fra IV. trins-akkorden (C) til I. trins-akkorden (G). Begge er i dur og IV. trins-akkorden har skalaens V. trin (tonen D) som sin bastone. Det giver melodien et kortvarigt strejf af et harmonisk univers, der ellers hører jazzen og populærmusikken til.

Sangens taktart er 3/4 og både sangens tyngde og dens gennemgående punkterede rytmer forbinder den med baroktidens sarabande-satser.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Fakta om Oktoberdag i flammer

Nr. 364 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Beatrice Vibe, 1990

Melodi: Per Drud Nielsen, 2004, 2018

Artiklen er skrevet af Lea Wierød Borčak og Jesper Moesbøl. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere