Opvåvni

Baggrund Året

Mads Hansen tog aktivt del i den spirende højskolebevægelse i midten af 1800-tallet. Han skrev teksten til denne sang, der på charmerende, syngende fynsk giver fornemmelsen af både naturens opvågnen efter vinteren - og folkets opvågnen i kraft af bondestandens øgede indflydelse og oplysning.

Mads Hansen tog aktivt del i den tidlige højskolebevægelse

Mads Hansen voksede op på en sydfynsk bondegård, som han senere overtog. Han fik i sine unge år i 1850’erne stærke indtryk af den begyndende højskolebevægelse. Christen Kold udfoldede i disse år sin virksomhed netop på Fyn. I 1868 oprettede Mads Hansen en højskole i Vester Skerninge (senere flyttet til Ollerup), og nogle år senere fik han også gennemført bygningen af et forsamlingshus. Målet med skolen og de mange patriotiske, folkelige digte, som Mads Hansen skrev, var at ”vække kærlighed til fædrelandet, folkeånden og modersmålet”.

Forårsstemningen strømmer ud af sangen

Sangen er en lyrisk forårsstemning: Dens ”jeg” synes overrasket over, at foråret er kommet, uden at han rigtig har lagt mærke til det, og det bringer ham i en lykkelig stemning. Vers 3 bruger forårets komme som billede på, hvad der sker i folkelivet.

Opvåvni

1. Fo' ajle di små blomster dæ' dov æ' te' i år,
å fovle de æ' ette te' å se'e,
så fin å frisk å faver som bø'eskovi står,
dæ'te hàr je' ajler før set le'e,
o hvo' jé ve'er ø'et hen, jé ser så sære tej,
de løvter så fo'u'erle' her e'e i mit sej.
Je' mærker i år,
i Danmark æ' de' vår, -
de løvter så fo'u'erle' her e'e i mit sej;
naturen æ' fo'a're, e'er je' ha' vårren blej.

2. Om mo'eni da flø'er di fovle u' me' saj,
som om di fo' nattero vil' takke;
å går je' ner ve' bækki en avtenstun' igaj,
da æ' de', som bøllerne ku' snakke,
så hvisker de' så sælsom' i ellekrattets løv,
hver lille blomst hun nikker mildt o se'er te mej "tøv".
Je' mærker i år,
i Danmark æ' de' vår, -
hver lille blomst hun nikker mildt o se'er te mej "tøv";
naturen æ' fo'a're, e'er je' ha' vårren døv.

3. Å folkets lyv æ' heller knap, som de' plejer von,
de' sky'er blomst i mannen simpel hytte;
å vil I bare vente inå et lille ko'n,
så bliver bo'i lá'ets bedste støtte.
Di gamle folkeviser, dæ' ha' lydt ve' kamp å lej,
de' æ' som fovletoner, je' ka' høre på mi' vej.
Je' mærker i år,
i Danmark æ' de' vår, -
de' æ' som fovletoner, je' ka' høre på mi' vej;
de hele æ' fo'a're, e'er å a' de' æ' mej.

Sangen spår om bondestandens opvågnen

Når Mads Hansen selv kaldte sangen Opvåvni (opvågnen), gælder det både naturen og befolkningen. I sit folkelige arbejde havde han oplevet, hvordan højskolebevægelsens vækkelse virkede i bondestanden og blandt husmændene. Han turde da også spå, at de tidligere så underkuede bønder nu snart ville blive »landets bedste støtte«. Netop året efter, 1870, sluttede de sig sammen i partiet Forenede Venstre, der et par år senere fik flertal i folketinget.

Ordforklaringer

Af alle Mads Hansens digte er kun ret få i hans fynske dialekt, som kræver en del ordforklaringer. Denne gør:

1.2   fovle: fugle; se’e: sige
1.4   ajler: aldrig; le’e: lige
1.5   ve’er: vender; tej: ting
1.6   fo’u’erle: forunderligt; e’e: inde; sej: sind
1.10 for’a’re: forandret; e’er: eller; blej: blind
2.1   flø’er: flyver; saj: sang
2.3 igaj: igen
3.1   lyv: liv; plejer von: plejer at være
3.3   ko’n: øjeblik, stund; bo’i: bonden; la’ets: landets

Melodiens munterhed har gjort sangen populær

Opvåvni blev første gang afsunget ved en sangerfest i Fåborg i sommeren 1869. Musikeren Hans Hansen fra Ulbølle, der var Mads Hansens gamle musiklærer, havde sat melodi til den, og det er sikkert denne muntre melodi, der har bidraget til at gøre den lidt vanskelige sang populær.