På Tave bondes ager ved Birkende by

Baggrund Historien

Ingemann skrev teksten til denne hyldestsang til Hans Tausen, der førte an i reformationen i Danmark. Sangen beskriver hans liv, kampen for forandringen i den danske kirke og vejen til embedet som biskop i Ribe. Sangen synges på en dansk folkemelodi, hvis lette livlighed passer godt til teksten.

Ingemann og Grundtvig arbejdede for ungdommens dannelse

I det år hvor denne sang er digtet, skrev Grundtvig til Ingemann om at arbejde for ”ungdommens danske dannelse, som vi aldeles fattes”. Det blev blandt meget andet til Ingemanns hyldest til Hans Tausen, som blev trykt i Dansk Folkekalender i 1843 i sin fulde længde, dvs. fem afsnit med seks vers i hver. Her skildres hans liv fra barn, til han bliver hovedmanden i den danske reformation i 1536 og biskop i Ribe et par år senere.

Hans Tausen

På Tave bondes ager ved Birkende by

1. På Tave bondes ager ved Birkende by,
der gik en lille plovdreng og sang under sky;
han messed som klerken og drev på treven hest:
"Gud give, Hans Plovkøring kunne blive præst!"

2. Bag ploven nikked bonden; han lytted dertil:
"Hver purk kan blive bisp, når Vorherre kun vil.
Løb ej Morten Børup fra plov og bondehors?
nu tugter han pilte til lærde mænd i Års."

3. Det var hin lille plovdreng fra Birkende by,
hans navn fløj over Danmark med folkeligt ry;
en dansk Morten Luther, han stred med ordets sværd
og sejred med ånden i hjertefolkets hær.

4. Ret aldrig nogen plovkøring drev det så vidt;
han stoled på sin Gud, på sig selv dog kun lidt;
den dag, han ej kæmped med modgang eller nød,
han frygted, Guds nåde som før ej til ham flød.

5. Den dag, de stolte bisper i fængsel blev bragt,
Guds ord var på Guds alter af bondehånd lagt;
da folket var frelst og udslukt det bitre had,
Hans Tavsen i Ribe på bispestolen sad.

6. Men mer end alle bisper i Danemarks land
hin bondesøn han sørged for kvinde og mand.
Ret aldrig hans navn skal i danske hjerter dø,
så længe her ringer en klokke over ø.

Sangen beskriver Hans Tausens liv

De to første vers er også de første i Ingemanns oprindelige tekst. Derefter følger i den oprindelige tekst en beskrivelse af Hans Tausens skolegang, munkelivet i Antvorskov kloster og besøget i Wittenberg hos Luther og Melanchton. Så skildres hans kamp – herunder fængsling – for den lutherske reformation i Danmark, og til sidst afrundes den med de fire vers, der også slutter sangen i Højskolesangbogen.

Reformationens betydning træder tydeligt frem

Sangen er – foruden at være en hyldest til Hans Tausen – også en beskrivelse af den betydning, som reformationen fik ved at være båret frem af menigmand: ”Guds ord var på Guds alter af bondehånd lagt” (5.2) i form af dansk kirkesprog og bibeloversættelser. Den betød efter Ingemanns opfattelse ikke blot en ydre ændring i landet, men optoges i den enkeltes sind – ”i hjertefolkets hær” (3.4).

Ordforklaringer

1.1   Tave: Hans Tausens far, der var bonde på en gård i Birkende på Fyn
1.3   messed som klerken: sang evangeliet som præsten drev på: skyndede på
1.4   Hans Plovkøring: drengens bestilling som en del af hans navn
2.3   Morten Børup: Han var som Hans Tausen bondesøn – kom fra ”bondehors” (bondens hest), blev magister, rektor og digter (se artiklen om hans latinske majvise, Frydeligt med jubelkor). Både Grundtvig og St. St. Blicher har skrevet digte om ham.
2.4   tugter pilte: opdrager skoledrenge
4.3   den dag, han ej kæmped …: et udtryk for Hans Tausens nyvundne lutherske opfattelse af at Guds nåde aldrig kan købes med gods eller guld. Med disse ord fra en af de udeladte vers beskrives hans afstandtagen fra afladshandelen, den skik at man kunne købe sig til nåden
5.1   Den dag de stolte bisper i fængsel blev bragt: i forbindelse med reformationen blev de katolske bisper fængslet

Den livlige folkemelodi går godt i spænd med teksten

Melodien er en dansk folkemelodi, som også bruges til Ambrosius Stubs Hvad vindes på verdens vidtløftige hav. Det er en livlig, let og iørefaldende melodi, der går godt i spænd med Ingemanns tekst.