Påskemorgen

Baggrund Året

Denne velkendte påskesalme er skrevet af den dansk-norske præst W.A. Wexels. Teksten er én lang lovprisning af Jesus' opstandelse, og Thomas Laubs jublende melodi bidrager til salmens glædesfyldte stemning.

W.A. Wexels blev klemt mellem to skandinaviske kulturer

Wilhelm Andreas Wexels (1797-1866) var født i Danmark, men efter moderens tidlige død forlod familien København og flyttede til Kristiania (Det nuværende Oslo). Han blev teologisk kandidat fra universitetet i byen og derefter først diakon og siden kapellan ved Vår Frelser Kirke (Den nuværende Oslo Domkirke). Mange havde spået ham en stor fremtid i den norske kirke, men hans virksomhed blev for eftertiden præget af, at han var født i Danmark i det daværende dobbeltrige Danmark-Norge. I den gryende norske nationalisme kom han derved i klemme. Han fik rollen som repræsentant for dansk kultur i en samtid, som levede og åndede for en selvstændig norsk identitet.

Salmen bærer titlen Påskemorgen

Salmen blev første gang offentliggjort under titlen Paaske-Morgen i Religiøse Digte, tredje udgave fra 1858. I 1873 blev den optaget i tillægget til Roskilde Konvents Salmebog i Danmark, men man skal helt frem til 1984, inden den blev optaget i den norske salmebog. Og der er han så registreret som ”dansk-norsk”.

Teksten afspejler både påskejubel og personlig tragedie

De færreste kirkegængere i Danmark kan i dag forestille sig en påskedagsgudstjeneste uden salmen, men man skal lede temmelig længe efter den i Norge. Dér synger man til gengæld gerne Grundtvigs Påskemorgen slukker sorgen, som er meget lidt kendt i Danmark. Det kan virke en smule underligt, når grunden til, at Påskemorgen efter sigende først kom med i en norsk salmebog så sent, var, at den var for ”grundtvigsk” i sin lyse påskejubel. Måske har man så ikke haft øje for Wexels’ eget livs tragedier, som da også tydeligt fremgår i femte vers:

Kom, hjerte, med hvad dødt du har,

hvad du med sorg til graven bar.

Han mistede tidligt sin mor og også efter bare seks år sin kone.

Påskemorgen

1. Stat op, min sjæl, i morgengry!
Lad søvn og sorg og frygt nu fly,
lad al din klage blive borte,
thi her er nyt fra dødens porte!
O salig påskemorgenstund
med guld i mund!

2. Afvæbnet nu og ødelagt
for evig er al Helveds magt;
thi han, som var af døden fangen,
er med triumf af graven gangen.
O salig ...

3. Stands, dybe hjertesuk i løn!
En morgenrøde himmelskøn
sig hvælver over dem, som sove
i sorten muld og under vove.
O salig ...

4. Syng, menighed, syng frydesang
med ånderøst og hjerteklang,
gak syngende din ven i møde,
som kommer til dig fra de døde!
O salig ...

5. Kom, hjerte, med hvad dødt du har,
hvad du med sorg til graven bar,
gak med det alt til ham, som døde,
men levende dig nu vil møde!
O salig ...

6. Guds Himmerige er jo dit;
vent, hjerte, vent endnu kun lidt,
da døden opslugt er til sejer,
og evigt liv i alt du ejer.
O salig påskemorgenstund
med guld i mund!

Salmen er en lovprisning af Jesus' opstandelse

Men på trods af livets mange hårde tildragelser, er salmen én lang lovprisning af Jesus' opstandelse. Omkvædet leder opmærksomheden hen på Grundtvigs Morgenstund har guld i mund. Derfra ved vi, at ”Guld betyder glæde”.

Salmen havde oprindeligt ni vers

Originalen bestod af ni vers, og i Højskolesangbogen er medtaget vers et, to, tre, fire, syv og otte.

Det er værd at bemærke, at første, tredje, fjerde og femte vers alle begynder i bydemåde. Vi drages straks lige ind i påskens begivenheder; så forklares påskens betydning; og til sidst opfordres menigheden til at deltage i den store lovsang. Salmen udvikler perspektivet fra det personlige i første vers ”min sjæl” til det universelle i sidste vers ”evigt liv i alt du ejer”.

Laubs glædesfyldte melodi fremhæver opstandelsesbudskabet

Thomas Laubs (1852-1927) melodi hører til hans mest iørefaldende og sprudlende. Allerede starten på ”Stat op” markerer med sit opadgående kvintspring den jublende stemning, og bortset fra første linje stræber alle linjerne opad, enten i form af spring eller trinvis bevægelse. Med omkvædet bliver der sat trumf på: Efter tre A’er svinger melodien sig op på højdetonen C, før den lægger sig til hvile på den dybe grundtone – hele forløbet behørigt markeret med lange nodeværdier. Mange steder er der tradition for en fermat på femtesidste tone, og således er melodien også noteret i Den Danske Koralbog. Harmonisk sprudler Laub ligeledes: Alle linjer (bortset naturligvis fra den sidste) modulerer til andre tonearter: i rækkefølge tonikaparallel (a-mol – med ”skuffende slutning” på F-dur), dominant (G-dur), subdominantparallel (d-mol) og atter igen dominant (G-dur). Melodien løfter således opstandelsesbudskabet op i en glædesfyldt atmosfære.