Perfect Day

Baggrund Liv

Lou Reeds store rockballade synes umiddelbart at være en perfekt sang om en perfekt dag. Men under overfladen rummer sangen en uudgrundelighed. Melodien er roligt fremadskridende og underbygger tekstens idylliske indhold, men i omkvædet skifter stemningen til vemodighed med de påfaldende mange molakkorder. Dette understreger fornemmelsen af, at der er mere på spil, end den perfekte overflade afslører.

Lou Reed har skrevet denne rockballade

Perfect Day har tekst og musik af den amerikanske sanger og sangskriver Lou Reed. Sangen kunne første gang høres på albummet Transformer (1972), hans andet soloalbum efter at have været medlem af rockbandet Velvet Underground siden midten af 1960'erne.

Sangen adskiller sig fra Reeds værker, der ofte er mere rockede

Med sin status som rockballade er sangen atypisk for den noget mere rockede og larmende Reed, men hører i lighed med Walk on the Wild Side fra samme album til hans mest kendte og udbredte sange overhovedet.

Lou Reed, foto: Carlheinz Bayer

Den perfekte sang om den perfekte dag?

Perfect Day er den tilsyneladende perfekte sang om, som titlen siger det, den tilsyneladende perfekte dag: En hel lørdag eller søndag sammen med den elskede – først til en drink i parken (der tænkes utvivlsomt på Central Park, idet Lou Reed var newyorker om en hals), dernæst i zoologisk have (der ligger en sådan i denne park), så i biografen – og så endelig hjem.

Taknemmeligheden er i fokus

Taknemmeligheden over dagen er i fokus i omkvædet, hvori det hedder:

Oh, it's such a perfect day

I'm glad I spent it with you.

Sangen opfattes da oftest også som en tekstlig-musikalsk realisering af noget, alle stræber efter, men måske kun oplever ganske få gange i deres liv: En gennemført lykkelig dag, hvor alt klapper, og alt er, som det skal være.

Der er sprækker i teksten

Alligevel er der sprækker undervejs i teksten, som komplicerer tingene: For eksempel i verset om, at den elskede får én til at glemme sig selv og tro, at man er en anden end den, man egentlig er: en god person. Det kunne indikere, at tekstens hovedperson ellers ikke er noget særlig godt menneske.

Et andet eksempel er den afsluttende, gentagne linje:

"You're going to reap just what you sow."

Udsagnet trækker på en fast vending i sproget, der egentlig er et bibelcitat fra Galaterbrevet i Det Nye Testamente. Men i sangen forekommer linjen at være gådefuld, måske endda ildevarslende: Er det den elskede, der vil høste, som vedkommende har sået, ved at være godtroende nok til først at bruge hele dagen sammen med og dernæst gå hjem med tekstens hovedperson?

Musikken giver ikke noget svar

Den musikalske ledsagelse giver ikke noget svar. For den underbygger tekstens idylliske indhold med den roligt fremadskridende kvintskridtsekvens i versene, der fører frem til den grandiost klingende, næsten triumferende omkvædsmelodi – som dog rummer et stænk af vemod med de påfaldende mange molakkorder undervejs.

Sangen rummer en uudgrundelighed, der gør den interessant

Alene titlen på Perfect Day indikerer, at sangen kan opfattes som en ironisk-kritisk kommentar til den populærkultur, der alt for ofte dyrker idyllen og forestillingen om det ubekymrede liv i en grad, at det hele risikerer at ende i uforpligtende staffage og i sidste ende livslede. Men på den anden side fornemmer man gennem tekstens ord en oprigtig længsel efter det lykkelige liv, der bliver desto mere troværdig, når den optræder i samklang med den eminent velskrevne melodi. Denne dobbelthed bidrager til at give Perfect Day en særlig uudgrundelighed, som gør den evigt fascinerende.