Rid nu, rid nu

Baggrund Norden

Grimur Thomsen skrev teksten til denne sang, mens han boede i Danmark og drømte sig tilbage til den storslåede islandske natur. Sangen handler om Sprængesandsletten, der er en sort ørken midt i Islands øde højland. Turen over sletten er egentlig for lang til en dagsrejse til hest, men da der ikke findes noget sted, hvor hestene kan græsse, må turen tages i ét stræk. Melodien, der er skrevet af Sigvaldi Kaldalóns, har gjort sangen meget populær som fællessang i Island.

Grimur Thomsen boede i Danmark, da han skrev dette digt

Efter embedseksamen i litteratur og en doktorgrad på en afhandling om den engelske digter Byron blev Grímur Thomsen ansat i dansk udenrigstjeneste. I 1867 flyttede han tilbage til Island, blev bonde på gården Bessastaðir (den nuværende præsidentresidens) og var bl.a. i en årrække medlem af Altinget. Mens Grímur Thomsen endnu studerede, skrev han en række digte, som han offentliggjorde i tidsskrifter. Derefter hørte man intet fra ham i adskillige år, før hans første digtsamling udkom i 1880 da han var tres år. Grímur Thomsen skrev digtet Rid nu, rid nu, mens han endnu boede i Danmark og så Island i et romantisk skær. Det er oversat til dansk af Bjarni M. Gislason i 1975.

Rid nu, rid nu

1. Rid nu, rid nu, rask hen over sandet,
Arnarfjeldet står i aftendis.
Her er sværm af uheldsvangre ånder,
snart vil mørket svøbe jøklens is.
//: Herre! vær du fører for min hest,
der er langt til endemålets fest. ://

2. Tys, tys, tys, tys, - ræven er på færde,
den har måske lugtet byttets blod?
Eller var det skummel mandfolks stemme,
en, der kaldte dæmpet, hvor han stod?
//: Fredløs mand i lavaørknens gem,
driver ofte lønligt får med hjem. ://

3. Rid nu, rid nu, - fremad over sandet,
Herdubreid i skumring dukker op.
Alfedroning rapt sin ganger sporer,
trylleriet følger hendes trop.
//: Bedste hest, jeg satte nu på spil,
for blot det, at nå til Kidagil. ://

Ordforklaringer

1.2   Arnarfjeldet: et fjeld inde i Hofsjökull, vest for Sprengisandur
1.4   jøklen: bræen, gletsjeren
2.5   lavaørknens gem: den størknede masse som er kommet op ved vulkanudbrud, danner nu en utilgængelig flade hvor de fredløse kunne skjule sig
2.6   lønligt: hemmeligt
3.2   Herðubreið: et meget karakteristisk fjeld øst for Sprengisandur der kan ses langt væk
3.6   Kiðagil: kløften hvor Sprengisandur slutter i Nordisland

Ryttere frygtede de overnaturlige kræfter i den sorte ørken

Digtets islandske titel er Á Sprengisandi, dvs. ”på Sprængesandsletten”. Det er en sort ørken midt i Islands øde højland med bare sandhøje og hvide jøkler til hver side, og Sprengisandsvejen udgør den ene af to farbare indfaldsveje fra Sydlandet til Nordisland. Der er ca. 30 km mellem de nævnte stednavne. Turen over Sprengisandur er altså egentlig for lang til en dagsrejse til hest, men da der ikke findes noget sted, hvor hestene kan græsse, må turen tages i ét stræk. I gamle dage har bønderne, som sangen er lagt i munden på, levet i angst for den vilde natur, for overtroiske forestillinger om onde ånder og alfer og for de fredløse, som ifølge folkesagnene levede på højlandet og stjal får fra bønderne.

Navnets oprindelse har flere forklaringer

Ifølge en folkelig tradition skulle navnet Sprengisandur stamme fra, at man var ved at sprænge hestene ved at ride over området, men navnet kan også stamme fra svovlgruber i området, der i ældre tid var leverandør til kongens krudtkammer.

Nedenfor kan du lytte til sangen både på islandsk og i den danske oversættelse.

Kaldalóns' melodi har gjort sangen populær som fællessang

Melodien er skrevet af embedslægen Sigvaldi Kaldalóns, som næsten udelukkende har skrevet melodier til sange. De fleste er bravournumre, der fungerer godt i den livlige islandske mandskorkultur, mens andre har nået udbredt popularitet som fællessange sådan som melodien til Rid nu, rid nu. Der er næppe en festlig lejlighed på Island, hvor man ikke synger den.