Se, det summer af sol over engen

Baggrund Året

Holger Drachmann's Maj-Visen blev skrevet til skuespillet Brav-Karl, der havde urpremiere i Stuttgart i 1903. Stykket udspiller sig i en pestbefængt by, hvor hovedpersonerne forsøger at holde modet oppe midt i håbløsheden. Maj-Visens jublende, spirende stemning skaber dermed en kontrast til konteksten i skuespillet. Visen er blevet sunget på flere forskellige melodier, men idag bringes den amerikanske komponist Stephen Fosters melodi i Højskolesangbogen.

Drachmann's skuespil Brav-Karl handler om pesten

Nu er vi atter i en fremmed By. Det er lige indenfor Stadsporten, hvis jærnbeslagne Fløje er slaaet op paa vid Gab. Solen brænder. Udenfor Porten sees det støvede, træløse Landskab. Luften staar stille, kvalm og tung … Byen som uddød … En række Ligbærere, med tomme Baarer, kommer udefra ind gennem Porten og sætter sig på Baarerne …

Drachmann: Brav-Karl

Vi befinder os i den pestbefængte By i Holger Drachmanns skuespil Brav-Karl. Junker Kai og den unge pige Gerd er på deres rejse kommet til en ildelugtende, hendøende by. De har fået følgeskab af den farverige Gabriel, som Kai har taget i sin tjeneste. Med meget galgenhumor forsøger de tre at bevare modet midt i al håbløsheden. Til opmuntring griber Gerd sin lut og synger Maj-Visen, der starter med linjen "Se det summer af sol over engen". Efter første vers høres der højtidelig salmesang uden for scenen, Gerd studser en smule, men fortsætter derpå livligt med andet vers.

undefined Holger Drachmann

Skuespillet havde urpremiere i Tyskland

Skuespillet Brav-Karl havde urpremiere i Stuttgart i 1903 i en gennemarbejdet tysk udgave. Stykket var forinden uden held forsøgt opført i Danmark og har heller ikke senere kunne påkalde skiftende teaterchefers opmærksomhed. Men Majvisen har gennem generationer været at finde i Højskolesangbogen.

Se, det summer af sol over engen

1. Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv;
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

2. Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o de stiger
med min sjæl over solskyens rand -
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!

Digtet strækker sig fra det dybe til det jublende

Løsrevet fra sin sammenhæng står Drachmanns digt som en stemningsmættet skildring af den måned, hvor alle sanser på ny folder sig ud efter vinterens dvale. Det summer, pusler, jubler og synger i alt levende. Digtet strækker sig fra det dybe til det jublende, fra det mindste til det største, modsætningerne stilles op over for hinanden her i den lille form, næsten som en genspejling af den store form i Brav-Karl, hvor digtet optræder fyldt af liv midt i den døende, pestomsluttede by.

Visen har været sunget på flere forskellige melodier

I Danmark har Maj-Visen været sunget på to forskellige melodier. I Højskolesangbogens 13.–16. udgave anvendtes Paul Hellmuths melodi fra 1916. Den anden melodi stod i 10.–12. udgave anført som engelsk sømandsmelodi. Fra 17. udg. er det igen denne melodi, der henvises til, nu som en melodi af Stephen Foster, men der er foretaget en del ændringer i den oprindelige komposition, der med titlen Gentle Annie udkom i New York i 1856. I forskellige udgaver af den danske version hersker der uenighed om det rytmiske forløb. Der anvendes hhv. punkterede ottendedele og lige ottendedele – det sidste rammer bedst Fosters forlæg i sangen om den blide Annie og er også det, der bedst udtrykker stemningen i Drachmanns digt.