Se dig ud en sommerdag

Baggrund Året
Se dig ud en sommerdag

Jeppe Aakjærs tekst trækker byboerne ud på landet, hvor sommeren kan sanses og nydes. Teksten er kun blevet mere aktuel med årene, eftersom færre og færre danskere arbejder i landbruget og dermed ikke længere befinder sig i naturen dagligt. Carl Nielsens melodi indfanger togets rytme, når det tøffer afsted ud i det danske sommerlandsskab.

Aakjær ville have byboerne til at søge ud i det åbne land

Som i mange af Aakjærs sange beskrives her det danske land i vers, der indeholder mange billeder og sansninger. Undervejs oplever man landet og dets flittige befolkning. Aakjærs hovedsigte med sangen er at fortælle byboerne, hvordan det åbne danske land er; den er en opfordring til at se og sanse. ”Land æfor og by æbag” (1.3) betyder netop at lægge byen bag sig og søge ud i det åbne land.

Jeppe Aakjær Jeppe Aakjær

Sommerens væsen beskrives, så man kan se det for sig

I fortættede vendinger beskrives sommerens væsen. Der er fine sansninger af, hvad man kan høre, og se det for sig kan man også: ”byg i skred” er det tidspunkt, hvor de flade grønne strå får den første silkeagtige aksdannelse, der er karakteristisk for bygmarken ved midsommertid. At rugen drær betyder, at bestøvningen er i gang. Man kan se de tågeagtige dræ-skyer bevæge sig over kornmarken, og med til synet hører også duftoplevelser.

Vi kommer med på rejsen med færge og tog

I vers tre og fire fornemmer man at være med på turen. Her som så ofte personificerer Aakjær tingene: færgens brede bryst og toget der stønner. Slutverset forstærker karakteren af oplevelsen, og stemningen udtrykkes i billedet ”som hejreflugt / om kvæld, når sol går under.”

Se dig ud en sommerdag


1. Se dig ud en sommerdag,
når de bønder tromler:
land æfor og by æbag,
lærkesang og humler.
Byg i skred og bær i blost,
barneleg om frønnet post;
rugens dræ med duft af most
i drift om brede gårde!

2. Danmark er et lidet land,
strakt fra nord til sønder,
har dog brød til alle mand,
købstadfolk som bønder.
Rugen med det svulne knæ
vokser langt i bakkens læ;
humlekop og pæretræ
får sol mod hvide gavle.

3. Færgen med det brede bryst,
klædt i stål og plade,
pløjer vej fra kyst til kyst
over bælters flade.
Kobberspir og tag af tegl
ser sig selv i havets spejl;
langvejs ude hvide sejl
mod grønne øer bovner.

4. Toget stønner tungt af sted,
højt sig røgen løfter;
plagen står ved vangeled,
slår sig løs og snøfter.
Hyrden kobler sine kø'r;
aftensuk i siv og rør;
fra den åbne smededør
går lange skumrings-gnister.

5. Slider byen danske mand,
alt for stærkt din trøje,
tag et mål af Danmarks land
fra dets egne høje:
Synet - fjernt af banker lukt -
bliver frit mod bælt og bugt
stemningsfyldt som hejreflugt
om kvæld, når sol går under.

Sangen er kun blevet mere aktuel med tiden

Sangen er med tiden blevet endnu mere aktuel end i 1905, hvor et flertal af landets befolkning var beskæftiget i landbruget. Udviklingen har medført, at den voksende bybefolkning ofte er uden kendskab til landbruget som livsform og som fag.

Ordforklaringer

1.5   i blost: i blomstring
1.6   frønnet post: vandpost af træ som er grøn af ælde
1.7   dræ: blomstring
2.5   med det svulne knæ: bladfæstet på stænglen (knæet) svulmer op under modningen
2.7   humlekop: blomsterkronen hvor bien henter sin næring
3.5   kobberspir og tag af tegl: købstaden
3.8   bovner: fyldes ud, buer som når vinden blæser i et sejl
4.3   plagen: den unge hest
4.5   kobler: binder sammen
5.5   fjernt af banker lukt: højdedragene lukker for udsigten

Carl Nielsens melodi afspejler togets rytme

Carl Nielsens melodi fra 1917 indebærer understregning af tekstindholdet. Den konsekvente brug af punkterede ottendedelsnoder afspejler togets rytme – da-dum, da-dum, da-dum – og fermaten, hviletegnet, over den høje sidste tone i versets næstsidste linje giver god tid til at nyde udsigten. 

Fakta om Se dig ud en sommerdag

Nr. 342 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Jeppe Aakjær, 1905

Melodi: Carl Nielsen, 1917

Artiklen er skrevet af Magnus Vistisen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere