Aakjær ville have byboerne til at søge ud i det åbne land
Som i mange af Aakjærs sange beskrives her det danske land i vers, der indeholder mange billeder og sansninger. Undervejs oplever man landet og dets flittige befolkning. Aakjærs hovedsigte med sangen er at fortælle byboerne, hvordan det åbne danske land er; den er en opfordring til at se og sanse. ”Land æfor og by æbag” (1.3) betyder netop at lægge byen bag sig og søge ud i det åbne land.
Sommerens væsen beskrives, så man kan se det for sig
I fortættede vendinger beskrives sommerens væsen. Der er fine sansninger af, hvad man kan høre, og se det for sig kan man også: ”byg i skred” er det tidspunkt, hvor de flade grønne strå får den første silkeagtige aksdannelse, der er karakteristisk for bygmarken ved midsommertid. At rugen drær betyder, at bestøvningen er i gang. Man kan se de tågeagtige dræ-skyer bevæge sig over kornmarken, og med til synet hører også duftoplevelser.
Vi kommer med på rejsen med færge og tog
I vers tre og fire fornemmer man at være med på turen. Her som så ofte personificerer Aakjær tingene: færgens brede bryst og toget der stønner. Slutverset forstærker karakteren af oplevelsen, og stemningen udtrykkes i billedet ”som hejreflugt / om kvæld, når sol går under.”
