Sangen er skrevet til Blod og Brand
Under titlen Skipper Klements morgensang er sangen skrevet til et stykke totalteater, Blod og Brand, som dog aldrig er blevet opført eller trykt.
Sangen opererer i to planer, begge historiske. Men de smelter sammen, og digtet bliver dermed en evigt aktuel sang om kampen mod undertrykkelse og uretfærdighed.
Skuepladsen er Grevens Fejde
Skuepladsen for det første historiske plan finder vi i den blodige borgerkrig, som i danmarkshistorien har fået navnet Grevens Fejde. Den brød ud i 1534 og handlede om, hvem der skulle have magten: adelen og gejstligheden eller borgerne og bønderne.
I begyndelsen gik det de sidstnævnte godt, især da Christian 2.s kaperkaptajn, Skipper Klement, dukkede op og rejste de jyske bønder til oprør. Men adelen satte feltherren Johan Rantzau ind mod dem, og med sine 4.500 elitesoldater og to afdelinger rytteri knuste han oprøret og nedslagtede de oprørske bønder til sidste mand. Skipper Klement blev fanget og henrettet.
Ungdomsoprøret lurer under overfladen
Det andet historiske plan er ungdomsoprøret i 1960’erne, som netop også var vendt mod de herskende og deres magtmisbrug, ikke mindst mod pengemagten – de rige. Skipper Klements morgensang er skrevet i 1970, altså få år efter ungdomsoprøret for alvor tog fart i USA og i Europa. Intetsteds i teksten hentydes der til denne situation, men det ligger underforstået, at sangen meget vel kunne anvendes om situationen i Danmark i samtiden - herunder debatten om Danmarks indtræden i Fællesmarkedet. Og sådan blev den brugt.
Farver, billeder og modsætninger
Digtet er fyldt med stærke billeder, farver og modsætninger. Rantzaus hær og kirkens mænd er naturligvis sorte. Adelens klæder er spraglede i modsætning til bøndernes vadmelsklæder. De rige og djævelen står over for de fattige og Guds søn.