Smuk og dejlig

Baggrund Kærlighed

Anne Linnet skrev sangen og udgav den med bandet Shit og Chanel, der opnåede stor popularitet i 1970'erne. Både tekst og melodi rummer de modsatrettede følelser, der kan opstå i mødet med et andet menneske. Tiltrækning, fascination og frygten for at blive såret går hånd i hånd og kan skabe forvirring. Anne Linnet mestrer at indfange netop de mangefacetterede følelser på en enkel måde i sine sange.

Sangen blev skrevet efter en koncert på Tagskægget

Anne Linnet skriver i sin selvbiografi Testamentet, at hun skrev Smuk og dejlig på en halv time en nat efter en koncert på Tagskægget i Aarhus. Anne Linnet fortæller, at sangen er skrevet til en kvinde, som hun var blevet meget betaget af. Hun havde tidligere set kvinden danse til en privat fest, var blevet fascineret af hende, havde gået og kigget efter hende og mødte hende så igen den aften til koncerten.

Bandet Shit og Chanel blev et forbillede for mange

Anne Linnet spillede på det tidspunkt i kvindebandet Shit og Chanel, som udsprang af musik- og friskolemiljøet i Aarhus. Bandet blev et forbillede for mange af de kvindelige musikere og kvindebands, der var dukket op i starten af 70´erne som en følge af rødstrømpebevægelsen og kvindefrigørelsen. Værdierne var dog ikke altid ens for rødstrømpebevægelsen og Shit og Chanel. Det var f.eks. naturligt for bandet at have mandlige roadies og lydmænd med på spillejobs, hvilket ikke altid var velset i kvindebevægelsen, og det skabte konflikter mellem bandet og bevægelsen.

Mange kunstnere har lavet coverversioner af Smuk og dejlig

Smuk og dejlig udkom første gang i 1976 på Shit og Chanels første album: Shit og Chanel. Den blev et stort hit. Senere er sangen blevet indspillet i coverversioner af bl.a. Lars H.U.G, Blå øjne og Natasja, ligesom den blev optaget i den danske Kulturkanon fra 2006.

Anne Linnet, foto: pressefoto

Mødet med et andet menneske kan vække forvirrende følelser

Sangen handler om at være blevet fascineret af og interesseret i et andet menneske. At lede efter den, man er nysgerrig efter at lære at kende. At være heldig at mødes. At få kontakt med et smil. At hylde det menneske med en meget fængende hook-line: ”Du er så smuk og dejlig”. Men det kan også blive farligt. De kan begge to komme til skade, hvis ilden imellem dem får lov til at blusse op, og de kan blive forbrændte. Som om relationen kan være forbudt.

Sangens "du" kan både være en mand og en kvinde

Måske er sangen en reference til det kvinde/kvinde-forhold, som det i 1976 var en del af kvindebevægelsens kamp at få accepteret. Der står dog ingen steder i teksten, om den er skrevet til en kvinde eller en mand. Der er mange modsatrettede følelser: Forvirret, leende, vemodigt smilende og undrende over hvad det er, der foregår mellem dem. Ingen af dem ved, hvad der sker, men fascinationen fastholdes.

Smuk og dejlig

1. Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig,
pluds’lig stod du der i mængden og smilede til mig.
Mm.

Ja, alle folk ka’ se det straks, du er så smuk og dejlig.
Dine øjne skinner, du må hell’re passe på,

2. Ja, pas på at ilden i mig ikke bliver tændt,
vi ku’ begge to meget let blive forbrændt.

Men det er ikke let, for du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner, ta’ og kig den anden vej.

3. Du er lidt forvirret siger du og ler,
smiler lidt vemodigt når du spør’ mig: hvad er det der sker?
Mm.

Men jeg ved det heller ikke, du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.
Nej, det er ikke let for du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.

Akkompagnementet understøtter rytmens spændstighed

Melodien understøttes af akkompagnementet, som er et ostinat i a-mol med en gentagen basfigur. Melodien er centreret omkring en nedadgående vippebevægelse mellem kvinten (E) og moltertsen (C) og et karakteristisk 16. dels lift til treslaget i første takt, som giver en spændstighed i rytmikken. Den rytmiske figur gentages flere gange i løbet af sangen. I takt ni introduceres et nyt ostinat i A-dur, og melodien centreres også her omkring den nedadgående vippebevægelse mellem kvinten (E) og nu durtertsen (Cis).

Melodien afspejler de modsatrettede følelser i teksten

På trods af den enkle opbygning understreger melodien og harmonikken på denne måde de forskellige modsatrettede følelser, der er i teksten. Anne Linnet viser her, allerede relativt tidligt i sin karriere, sin evne til at fremstille mangefacetterede følelser på en enkel måde både i musikken og teksten.

Man skal tage stilling til, hvordan tredje vers synges

Når sangen synges som fællessang, er det vigtigt at blive enige om fraseringen specielt i tredje vers. På den originale indspilning fraserer Anne Linnet versene forskelligt: Første og andet vers minder ret meget om hinanden, mens hun i tredje vers fraserer melodien om og improviserer.