Sov på min arm

Baggrund Aften
Sov på min arm

Sangen stammer fra Evert Taubes 13. visesamling, Ballader i det blå, hvis første digte er kærlighedssange til hustruen. Som i de middelalderlige trubadurers elskovsdigte holder Taube en enetale for sin elskede, der ligger i hans arme. I sangen mærker man en dyb sammenhæng mellem tekst og musik: Tekstens romantiske kærlighedserklæring ledsages af en musikalsk kærlighedserklæring

Evert Taubes kærlighedserklæring til sin hustru

I 1948 udgav Evert Taube sin 13. visesamling Ballader i det blå. De første digte i samlingen er kærlighedssange til hans hustru - deriblandt Sov på min arm. De havde mødt hinanden 28 år tidligere og blev gift i 1925. Straks da krigen ophørte i 1945 tog Taube på rejse til Syd- og Mellemamerika, og indimellem var han hjemme hos kone og børn. Sangen er en art illustration af det gamle ord: De elskendes adskillelse er kærlighedens fornyelse, eller med andre ord - en hyldest til ægteskabet.

Taube optræder under eget navn

Sov på min arm er en vise, og det er karakteristisk for mange viser, at visesangeren foregiver, at det er selvoplevet. I Taubes tilfælde har han selv ofte fortalt om den oplevelse, der ligger til grund for hans viser, og efter genrens traditioner gerne under dæknavne. Det gælder også scener fra livet med kone og børn ude i sommerhuset. I kærlighedssangene i Ballader i det blå optræder han imidlertid under eget navn.

"Han" holder enetale for "hende"

Taube studerede ivrigt de middelalderlige trubadurer (digter-sangere) fra Provence, og det er kendetegnende for deres elskovsdigte, at ”han” holder enetale for ”hende”. Sådan er det også her: Hun skal lægge sig til at sove i hans arm, han lover at vogte hende ”ömt och tyst”. Imens fortæller han, at halvmånen står oppe over de mørke lunde, dens lys skinner ind i soveværelset, og på sin vandring over himlen tæller den timernes gang på hendes barm. Gennem det åbne vindue kommer pust af nattevinden, som svaler hende efter den hede elskovsstund.

Sov på min arm

1. Sov på min arm!
Natten gömmer
Under sin vinge din blossande kind.
Lycklig och varm
snart du drömmer,
flyr mig i drömmen som våg flyr vind.
Fängas igen.
Flämtar. Strider.
Vill inte. Vill. Och bliver åter kysst.
Slumra min vän.
Natten skrider.
Kärleken vaktar dig ömt och tyst.

2. Sov på min arm!
Månens skära
lyftas ur lundarnas skugga skyggt,
och på din barm,
o, min kära,
täljer dess återglans timmarnas flykt.
Helig den frid
hjärtat hyser
mitt i den virvlande blodstormens larm!
Slut är din strid.
Månen lyser.
Vårnattsvind svalkar dig. Sov på min arm!

Ordforklaringer

1.6   våg: bølge (vove)

1.8   flämtar: puster, ånder heftigt

2.2   Månens skära: måneseglet

2.6   återglans: genskær

Både tekst og musikker udtrykker kærligheden

Som stort set altid, når forfatter og komponist er én og samme person, mærker man den dybe sammenhæng mellem tekst og musik. Tekstens romantiske kærlighedserklæring ledsages af en musikalsk kærlighedserklæring. Der mærkes en inderlighed i tonerne udtrykt dels gennem den intense melodiføring (ingen store spring, undertiden kromatisk bevægelse og et lille omfang) og dels i harmonikken (klangbilledet er præget af det romantiske arvegods med højt opbyggede akkorder).

Visen er en nocturne

Praktisk taget alle Taubes melodier er pasticher - dvs. efterligninger af andres melodier eller andre stilarter: folkedanse, sømandsvalse, argentinske tangoer, italienske folkesange osv. I Sov på min arm er overskriften Nocturne (natmusik), som er en betegnelse på et musikstykke af drømmende, sværmerisk stemningsindhold uden nogen bestemt form. Den engelske komponist John Field anvendte benævnelsen på en række klaverstykker, der blev forbilledet for Chopins berømte nocturner.

Sangens form er folkeligt forankret

Formen er dog ganske folkeligt forankret: A-A-B-A, der kendes fra utallige viser og jazz standards. Bemærk hvorledes klaverakkompagnementet i melodibogen varieres fra første A-stykkes helt rolige start til både det andet og det sidste A-stykkes ottendedels-akkordbrydninger.

Fakta om Sov på min arm

Nr. 588 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Evert Taube, 1948

Melodi: Evert Taube, 1948

Første del af artiklen er skrevet af Søren Sørensen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere