Jørgen Gustava Brandt tilhører Heretica-generationen
Tænk, at livet koster livet blev første gang offentliggjort i Weekendavisen og året efter optaget i samlingen Giv dagen dit lys. Salmer og sange fra 1986.
Af de mange modernistiske lyrikere fra sidste halvdel af 1900-tallet har kun få skrevet metriske digte, der lader sig omsætte til sange. Og endnu færre har skrevet salmer, det gælder næsten kun digtere af den såkaldte Heretica-generation, der trådte frem med moralsk alvor ved afslutningen af 2. verdenskrig – Ole Sarvig, Ole Wivel og den lidt yngre Jørgen Gustava Brandt. Hans salmer er karakteristiske ved det intense og sanselige sprog og de ligefremme religiøse billeder, der kan lede tanken hen på Thomas Kingo. Såvel i livsholdning som i udtrykkets sproglige kraft er inspirationen mærkbar.
Man betaler med sit liv for at leve
De første linjer af Tænk, at livet koster livet indeholder hele digtets idé: Prisen for livet er livet, for livet bærer døden i sig. Med næsten ordsprogsagtig karakter virker disse linjer som en fanfare, et forundringsråb over det under, som livet er. Ud fra den bevidsthed vælder billeder af glæde i næsten beruselse frem til kulminationen i sidste strofe.
Sangen er en følelsesladet lovsang til livet
Digtet er en salme. Det ses i valget af stilleje, af omtalen af Gud, lovsang, himmel, af hele den religiøse sprogsfære. Hertil kommer de meget intense, næsten komprimerede billeder af jeg’et med dets liv på jorden, men med rod i evigheden.
I vers 6.7-8 kan ”væksten” forstås som livets træ. I nordisk mytologi er det Ask Yggdrasil, i kristendommen står livstræet i paradisets have. På korsets træ betalte Kristus livet med sit liv, og derfor kan livet fortsætte i al evighed.
Salmen er en stærk følelsesladet lovsang til det liv, som er så fuldt af glæde, og en lovsang til den Gud der har givet os det.