Ingemann skrev sangen som en trøst
Salmen er skrevet som Fortrøstnings Sang til Meta Nyegaard, datter af nære bekendte til Ingemann. Da den unge Meta i 1845 lå dødssyg af tuberkulose, havde hun god hjælp af den gammeltestamentlige Davids salme 36, og i et brev bad hun Ingemann gendigte den. Med Sl 36,6-10 som forlæg skrev han denne tekst. Allerede samme år ændrede han titlen til Den Miskundelige i forbindelse med, at han optog den i Samlede Skrifter. Første salmebogsudgivelse var i Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde Konvents Salmebog) fra 1855.
Det oprindelige vers
I Jacob Christian Lindbergs oversættelse af Bibelen, som han påbegyndte i 1837, og som Ingemann sandsynligvis har kendt, lyder Sl 36,6-10 sådan:
”Herre! Din Miskundhed er i Himlene, din Trofasthed naaer til Skyerne; din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; Mennesker og Dyr frelser du, o Herre! Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! Menneskenes Børn skal skjule sig under dine Vingers Skygge, de skulle mættes af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Glæders Strøm; thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skal vi se Lys.”
Salmernes Bog, 36,6-10.
Salmen har været omdiskuteret
På den baggrund er det mærkeligt, at Ingemanns salme har afstedkommet megen litterær og teologisk debat. Hans Brix bruger tre sider i sin bog Tonen fra Himlen (1912) på en hård kritik (”et svagt, løst digt” mm), og K.L. Aastrup beklager (i et brev af 1.9.1946 til salmebogskommissionen), at ”Ingemann fandt på at påtage sig en opgave, der lå uden for hans evne”.
Ingemanns universelle gudsbegreb
Salmen er et klart eksempel på Ingemanns universelle gudsbegreb, hans barnligt tillidsfulde fortrøstning til Guds kærlige omsorg. Det har i den aktuelle anledning til en alvorligt syg været vigtigt at betone i vers tre, at kærlighedsvingen er bredt ud ”i mulm” – ”i mørke og i dødens skygge”, som det hedder i Luk 1,79.