Uberørt af byens travlhed

Baggrund Tro

Lars Busk Sørensens salme er skrevet som en hyldest til kirken i storbyen, hvor den ligger som et helle midt i travlhed og trafik. Sproget er underfundigt, og versemålet er usædvanligt langt, men melodien løser udfordringen ved at gentage fraserne forskudt en tone eller to, så melodien fremstår genkendelig.

Salmen er en hyldest til kirken i storbyen

Salmen er skrevet på opfordring til Kirkefondets 100 års jubilæum 1990 og udkom første gang i et hæfte med ti salmer til jubilæet: Kirkesalmer til vor tid. Da Kirkefondet især har arbejdet i København, er salmen en hyldest til kirken i storbyen, hvor den ligger som en helle -  et fredhelligt sted midt i travlhed og trafik og larm.

Poetisk og utvungent fortæller salmen, hvad kirken står for

Vers 1 siger, hvad kirkebygningen er for en størrelse, vers 2 handler om gudstjenesten, hvor Kristus møder os med syndernes forladelse, vers 3 handler om dåb og begravelse, og vers 4 om nadveren. Enkelt og poetisk og utvunget siges der noget væsentligt om, hvad kirken står for og bringer os.

Salmens sprog er underfundigt

Sproget er underfundigt: Stilheden overdøver larmen, og Helligånden holder åbent hus for høj og lav. Hvor andre råber og larmer, må Helligånden hviske for at nå et splittet sind.

Esajas siger: ”Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin over bjergene” (Es. 52,7), men salmen taler om slægternes fodtrin, der lyder mod os op igennem glemte år. For i kirken mindes vi om slægterne, der kom her før os ”danse-lette eller tunge”. Vi sættes ind i et større fællesskab med dem og med Kristus, der er her og knæler ved siden af os ved nadverbordet, så dagen får evighed.

Omkvædet ”Her har dagen evighed/ kærlighed sit sted” udfolder så elegant, hvad kirken er for et sted, at vi slet ikke tænker over, at der rimes tre gange og ikke kun to.

Lars Busk brugte vise af Kipling som arbejdsmelodi

Versemålet er usædvanligt langt, fordi Lars Busk brugte Kiplings vise om Mandalay som arbejdsmelodi, og han har også sat en lille hilsen til Kipling i vers 4. For hvor Kipling synger om øst for Suez: ”dér, hvor sidste mand er først, hvor de ti bud ikke gælder, og hvor folk kan føle tørst”, drejer Lars Busk det til at handle om nadverbordet, hvor ”selviskhed er næsten komisk, her hvor sidste mand er først”.

Ordforklaringer

1.2   helle: et område midt på gaden hvor de gående kan standse op i sikkerhed

2.1   jager efter vind: efter noget som ingenting betyder

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Klaus Brinchs melodi 

Det er svært at skrive en melodi, der fungerer, til så langt et versemål, uden at den bliver svær at lære. Men Klaus Brinch har løst problemet ved at gentage fraserne forskudt en tone eller to, så vi synes, at vi kender melodien, når vi får den i et nyt leje. I omkvædet drejer han den fra C-dur til den lyse E-dur, hvad der giver salmen et mægtigt løft. Det var da også skolebørnenes glæde over den ved et salmeprojekt i København, der overbeviste salmebogskommissionens formand Erik Norman Svendsen om, at den skulle med i den nye salmebog. 

Fakta om Uberørt af byens travlhed

Nr. 62 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Lars Busk, 1990

Melodi: Klaus Brinch, 1990

Skrevet til Kirkefondets 100-års jubilæum. 

Artiklen er skrevet af Holger Lissner

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere