Udrust dig, helt fra Golgata

Baggrund Historien

Forfatteren Johannes Ewald døde meget ung. På sit dødleje dikterede han teksten til denne salme, hvori han påkalder frelseren Jesus. Skildringen af Jesus er atypisk, idet den beskriver ham som handlekraftig og heltemodig, snarere end lidende på korset. På den måde adskiller salmen sig fra samtidens pietisme og har måske derfor bevaret sin gyldighed. Mol-melodien er skrevet af Niels W. Gade og har en fremadskridende klang.

Digtet er skrevet kort før Ewalds død

Både selve salmen og det firelinjede enkeltvers Hjertesuk er skrevet ganske kort før den 37-årige Johannes Ewalds død 17. marts 1781. Hjertesuk findes overleveret i digterens håndskrift; dødssalmen kendes kun fra et håndskrift af ukendt oprindelse. Begge digte blev trykt på et ark, der blev uddelt til følget ved Ewalds begravelse 23. marts, og de er genoptrykt flere gange.

Johannes Ewald

I Højskolesangbogen bringes den originale tekst

I Johannes Ewalds samtlige Skrifter … bind III, 1787, har salmen fået overskriften Sang ved Dødens Komme. Her findes en række tekstændringer, der kom til at gå igen i salmebøgerne i små 100 år. Fra og med 18. udgave af Højskolesangbogen bringes den originale tekst.

Udrust dig, helt fra Golgata

1. Udrust dig, helt fra Golgata,
løft højt dit røde skjold!
thi synd og skræk, du ser det ja,
angriber mig med vold.

2. Udstræk dit glavind i din harm
mod dem, som trodser dig!
Nedstyrt dem med en vældig arm
fra lyset og fra mig!

3. Da skal jeg, sikker ved din hånd,
ej frygte døden mer,
men ofre dig min frelste ånd
på dens nedbrudte ler.

Under digtet står:

O Herre! forund mig lise og ro,
men revser du mig med smerte,
da lær mig at tåle - at bede - at tro
og Jesus opfylde mit hjerte.

Digteren påkalder frelseren fra sit dødsleje

Synden og døden opleves som personificerede fjender, og den døende digter påkalder frelseren: Ikke den lidende Jesus på korset, men helten der overvandt døden og genopstod. Når Jesus kæmper for ham, forlader dødsfrygten ham, og han kan overgive sin frelste ånd til helten fra Golgata.

Denne opfattelse af Jesus adskiller sig fra 1700-tallets følsomme dyrkelse af den lidende Kristus.

Jesus skildres som handlekraftig

Den atypiske og handlekraftige Jesusskikkelse, der egenhændigt uddriver kræmmere og vekselerere af templet (Markusevangeliet 11,15-17), kan have været Ewalds inspiration. Hans dødssalme er uden mindelser om samtidens pietisme og har vel derfor stadig gyldighed.

Ordforklaringer

1.3 Ja: jo (en germanisme)

2.1 glavind: egentlig lanse; her: sværd, harm: vrede

3.4 nedbrudte ler: (Ewalds) ødelagte krop

Verset tilføjet under Højskolesangbogens noter:

første linje forund: skænk, lise: lindring

anden linje revser: straffer

A.P. Berggreen trykte Gades melodi i 1856

Melodien skyldes Niels W. Gade, skrevet 1854 og trykt 1856 i A.P. Berggreens koralbog til Roskilde Konvents Psalmebog. I forarbejderne til salmebogen var salmen optaget med melodihenvisning til Op hver, som her på Jorden boer. Denne sammenkobling med Ewalds tekst var højst uheldig, fordi karakteren i melodien modsiger digtets højstemte tone, og især fordi den forudsætter gentagelse af versets sidste linje.

Niels W. Gades melodi er fremadskridende og formidler digtets stil

Muligvis er det Berggreen, der har opfordret Niels W. Gade til at skrive en ny melodi til koralbogen. Gade, der var organist ved Holmens Kirke, har med indlevelse givet digtet en melodi, der formidler dets på én gang højstemte og personlige stil. Hans stateligt fremadskridende molmelodi begynder med et stort opadgående spring, svarende til digtets appel til helten (1.1 og 2.1). Den afsluttende grundtone er en oktav over den indledende og viser på den måde, at dødsfrygten er vigende.