Er vi en undtagelse?
Der er tale om en slags ubekymret kærlighedssang fra et jeg til et du - der konstaterer at ”vi” er en anden slags, og i forlængelse heraf spørges der retorisk: Er vi en undtagelse? Underforstået er vel her, at kærligheden som regel ikke ender lykkeligt - men tekstens jeg insisterer på, at netop de har en anden fremtid foran sig - for undertiden når man hele vejen!
Teksten er fyldt med underfundige, modsætningsfyldte billeder
Det særlige ved teksten er dens brug af billeder på undtagelsen. Vi føres igennem en række modsætningsfyldte billeder med underfundige undertoner - fx en tyrkisk film med en lykkelig slutning og en sensation uden publikum. Det udgør samtidig en grundlæggende figur, der gør sangen nem at afkode, selv hvis man ikke så godt forstår svensk.
Kærligheden kan være kæmpestor
Billederne er dog mere end bare modsætningsfyldte. De udvider samtidig rummet og viser, hvor stor kærligheden mellem to mennesker kan være. Her er således en nat med et tyst minut - som vi må formode finder sted i den larmende storby, hvor tilværelsen mellem to mennesker pludselig bliver nærværende, og ord ikke længere er nødvendige. Og her er kærligheden beskrevet som medvind i båden, der ikke behøver at krydse op mod vinden og som toget, der ikke behøver skinner, og som derfor kan bringe os hvor som helst!
Det handler om at tro på kærligheden
Hvis teksten har et budskab, må det være, at kærligheden er på trods - og at det gælder om at tro på den og give sig hen til den - også selvom den kan forekomme umulig.