Vågn op og slå på dine strenge

Baggrund Morgen
Vågn op og slå på dine strenge

Thomas Kingo udgav i 1674 samlingen Aandelige Siunge-Koors Første Part. Den indeholdt en morgen- og aftensang til hver af ugens syv dage. Vågn op og slå på dine strenge er således morgensangen til den syvende dag. Kingo skrev ofte tekster til allerede kendte, verdslige melodier. Her er der tale om en tysk salmemelodi fra Hamborg.

Kingo skrev morgensalmer til alle ugens syv dage

Dette er morgensalmen til lørdag fra Aandelige Siunge-Koors Første Part, 1674, jf. nr. 3. Af originalens 16 vers er 1, 2, 3, 14 og 15 optaget i Højskolesangbogen.

Salmen beskriver en dobbelthed i forståelsen af verden og himlen

Der er i salmen tale om en udpræget dobbelthed i opfattelsen af verden og himlen. Men selv om ”mit borgerskab” er i himlen (vers to), har digtets jeg dog sin plads i verden (vers fire); digtets jeg er så enhver, der synger salmen.

Vågn op og slå på dine strenge


1. Vågn op og slå på dine strenge,
syng mig en dejlig morgensang!
O kære sjæl, stat op af senge,
gør med din tak en Himmel-gang!
Gør vold oppå den stjerneborg,
og glem så længe verdens sorg!

2. Velan! jeg vil til Himlen stige,
langt fra min jordeklimp og krop,
mit borgerskab er i Guds rige,
dér stunder jeg og daglig op!
Lov, pris og tak i tusindtal
ske Gud i højen himmelsal!

3. Jeg har ej andet dig at give
end kun min blotte hjerte-tak,
al anden gerning her i live,
den er at yde alt for lak;
men mine suk du ej forsmår
og gråden, som i øjne står.

4. Velan, jeg til mit kald mig giver
og fanger nu min gerning an;
min Gud mig end så nådig bliver,
som han i al min tid er van,
han tager hånden med mig i
og med sin Ånd står trolig bi.

5. Jeg vil dog ej på verden bygge,
om lykken end vil med mig stå,
men alt som dagen sig mon rykke,
vil jeg min sjæl alt minde på,
at glasset rinder, tiden går,
og evigheden forestår.

Morgenglæden er kendetegnende for Kingo

Den umiddelbare morgenglæde kendetegner alle Kingos morgensalmer, men det kommer ikke til at skygge for det, der også er en fast bestanddel af salmerne: tanken om livets endelighed og nødvendigheden af at leve et liv til Guds ære – og i tiltro til Guds løfte (vers fem).

Den lutherske opfattelse er grundlaget

De udeladte vers udtrykker bønner om, at arbejdsdagen må forløbe uden, at Satan får held med sine fristelser. Det er kun lidt, et menneske har at give Gud som tak (vers tre), men det er alligevel alt, for det er troen, ikke gerningerne, det drejer sig om. Her står Kingo helt på den lutherske opfattelses grund.  

Ordforklaringer

1.5   gør vold oppå: bank kraftigt på, løb storm imod

1.6   verdens sorg: de jordiske bekymringer

2.1   velan (udråb): nuvel

2.2   jordeklimp: jordklump (Adam blev skabt af jordens ler, jf. 1 Mos 2)

3.4   lak: mangelfuld, utilstrækkelig

4.4   er van: plejer

5.3   rykke: gå, vige (om tiden)

5.5   glasset: timeglasset

Kingo skrev ofte salmer, der kunne synges på velkendte melodier 

Kingos salmetekster hører til blandt de tidligste på dansk. For at menigheden skulle kunne synge salmerne, skrev Kingo dem til verdslige melodier, som samtiden kendte. Angiveligt blev Vågn op og slå på dine strenge skrevet til en populær tysk vise Amanda, darf man dich wohl küssen. Den er for længst afløst af en tysk salmemelodi Wer nur den lieben Gott lässt walten, trykt i en samling fra Hamburg 1690. Med sin faste rytme og sin opadrettede melodikurve i versets udgang formidler den Kingos morgenglæde.

Fakta om Vågn op og slå på dine strenge

Nr. 4 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Thomas Kingo, 1674

Melodi: Hamburg, 1690

Artiklen er skrevet af Jens Elkjær Pedersen, melodibeskrivelse af Lisbeth Kiil 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Liste over alle sangene
Vis flere