Vårt land, vårt land

Baggrund Norden
Vårt land, vårt land

J.L. Runeberg skrev denne sang, der siden 1848 har været Finlands nationalsang. Den er en hyldest til den livfulde finske natur og trækker linjer tilbage i den finske historie. Runeberg satte oprindeligt selv musik til teksten, men det er Fredrik Pacius' pompøse melodi, der bruges idag.

Det finske guld er naturen selv

I begyndelsen af 1840’erne var man begyndt at lede efter guld i Nordfinlands elve. Det blev ikke til noget guldeventyr som i Californien i de samme år. Til gengæld fandt man noget andet: Kærligheden til naturen som den var, og følelsen af samhørighed med landets indbyggere.

Runeberg mente, at Finlands historie går langt tilbage

Som ungt menneske havde Johan Ludvig Runeberg været lærer på en herregård. Her havde han mødt en gammel soldat som havde fortalt ham om krigen 1808-09, da Rusland erobrede Finland fra Sverige, men også gjorde det til et storfyrstedømme med indre selvstyre. I denne nye stat blev der skabt nye og større muligheder for unge end før, og man diskuterede om Finlands historie først var begyndt i 1809. Runebergs svar var sangen her, og den sagde nej.

Fra 1848 blev sangen opfattet som Finlands nationalsang

Studenterne sang den i Helsingfors i 1848, og straks blev den opfattet som den nye nationalsang.

Vårt land, vårt land


1. Vårt land, vårt land, vårt fosterland,
ljud högt, o dyra ord!
Ej lyfts en höjd mot himlens rand,
ej sänks en dal, ej sköljs en strand,
mer älskad än vår bygd i nord,
än våra fäders jord!

2. Vårt land är fattigt, skall så bli
för den, som guld begär.
En främling far oss stolt förbi -
men detta landet älska vi;
för oss med moar, fjäll och skär
ett guldland dock det är.

3. Vi älska våra strömmars brus
och våra bäckars språng,
den mörka skogens dystra sus,
vår stjärnenatt, vårt sommarljus,
allt, allt, vad här som syn, som sång
vårt hjärta rört en gång.

4. Här striddes våra fäders strid
med tanke, svärd och plog,
här, här i klar som mulen tid,
med lycka hård, med lycka blid,
det finska folkets hjärta slog;
här bars, vad det fördrog.

5. O land, du tusen sjöars land,
där sång och trohet byggt,
där livets hav oss gett en strand,
vår forntids land, vår framtids land,
var för din fattigdom ej skyggt,
var fritt, var glatt, var tryggt!

6. Din blomning, sluten än i knopp,
skall mogna ur sitt tvång.
Se, ur vår kärlek skall gå opp
ditt ljus, din glans, din fröjd, ditt hopp;
och högre klinga skall en gång
vår fosterländska sång!

Det finske landskab ligger aldrig stille

Først beskriver Runeberg landet, siden de tusind søer. Årstiderne kommer med: vinternatten med dens stjerner og sommerens lyse nætter. Landskabet ligger ikke stille og er yndigt; nej, højen løfter sig, dalen sænkes, elvene bruser, skoven suser. Denne livfuldhed har Runeberg nok lært af Bellman, hvis digte han kunne udenad.

Kærligheden vil altid få landet til at blomstre

Hvert eneste glimt viser noget, vi elsker. Det gør vi, fordi det er her vores fædre har stridt med tanke, sværd og plov. Trods fattigdommen, kulden og den hårde tilværelse skal kærligheden få landet til at blomstre. Mellem vers fire og fem er i Højskolesangbogen udeladt fem ret trivielle vers, der varierer fortidens lidelser og glæden over landskabets skønhed uden at føje noget nyt til.

Ordforklaringer

2.3   främling: fremmed
2.5   moar: kær eller hedemoser
3.2   språng: spring
3.5-6  allt, allt, vad här som syn, som sang / vårt hjärta rört en gång: Alt hvad der har rørt vores hjerte i form af syner eller sange
4.3    mulen: overskyet
4.6   här bars, vad det fördrog: Det er Finlands folk, dvs. i dette land har folket udholdt alt hvad det måtte bære
5.5   skyggt: sky, genert
5.6   glatt: glad (i neutrum, nemlig om landet)
6.2   mogna: modnes
6.4   fröjd: fryd, glæde

Fredrik Pacius står bag den pompøse melodi

Runeberg skrev selv en melodi til sangen. Men det er ”den finske musiks fader”, musikdirektøren ved Helsingfors Universitet, Fredrik Pacius, som i 1848 komponerede den pompøse melodi, vi bruger nu. Man hører tydeligt, at den er tænkt for messingblæsere og mandskor. Siden er melodien også blevet brugt til Estlands nationalsang.

Fakta om Vårt land, vårt land

Nr. 442 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Johan Ludvig Runeberg, 1846

Melodi: Fredrik Pacius, 1848

Artiklen er skrevet af Søren Sørensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Liste over alle sangene
Vis flere